350.000 danskere lider af angst i en eller anden form. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at slippe de negative tanker. Her får du 'verdens bedste psykolog's råd til at bekæmpe angst og bekymringer.

Robert Leahy er en ’rockstjerne’ i sit fag. Han er den seneste modtager af Aaron T. Beck-prisen, der en gang om året bliver uddelt til en psykolog, der har bidraget helt enestående på sit felt. Med den pris i trofæskabet kan Robert Leahy med rette kalde sig verdens førende psykolog.

Log ind på PLUS og få indblik i Robert Leahys metoder til at slippe angst og bekymringer.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Acceptér angst og bekymringer
  • Vi frygter terror – uden grund
  • Robert Leahys råd mod angst og bekymringer

Bekymringerne skyller gennem hovedet – i tide og utide. »Mister jeg mit arbejde?« »Er jeg ved at blive syg?« »Hvad synes andre om mig?« »Har jeg det rigtige tøj på?«

Alt sammen er eksempler på helt almindelige tanker hos mennesker, der lever med angst.

Lidelsen er nærmest en folkesygdom – det skønnes, at 350.000 danskere lider af angst i en eller anden form. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at slippe de negative tanker. Det fortæller verdens førende kognitive psykolog Robert Leahy, som BT har mødt under et besøg på Center for Kognitiv Terapi og Supervision i København.

Robert Leahy på besøg i København hos Center for Kognitiv Terapi og Supervision. På ruden ses en teknik som stedets psykologer bruger. Man skriver sin bekymring eller frygt på ruden, og fokuserer skiftevis på skriften og dermed tanken, og på livet på gaden, og bygningerne man kan se igennem. Det lærer patienterne, at de selv kan vælge at fokusere på deres tanke eller lade være.
Robert Leahy på besøg i København hos Center for Kognitiv Terapi og Supervision. På ruden ses en teknik som stedets psykologer bruger. Man skriver sin bekymring eller frygt på ruden, og fokuserer skiftevis på skriften og dermed tanken, og på livet på gaden, og bygningerne man kan se igennem. Det lærer patienterne, at de selv kan vælge at fokusere på deres tanke eller lade være. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Slip bekymringerne

Robert Leahy er en ’rockstjerne’ i sit fag. Han er den seneste modtager af Aaron T. Beck-prisen, der en gang om året bliver uddelt til en psykolog, der har bidraget helt enestående på sit felt. Med den pris i trofæskabet kan Robert Leahy med rette kalde sig verdens førende psykolog.

Kognitiv psykologi handler om, hvordan vi tænker, og hvordan vores tanker påvirker vores handlinger. Et emne som Robert Leahy har skrevet flere bøger om, bl.a. den anmelderroste bog ’The Worry Cure’ (Slip dine bekymringer, red.).

Med særlige teknikker kan man lære at håndterer angst, negative tanker og bekymringer, der kan fylde ens hoved, og forstyrrer nattesøvnen. Bl.a. benytter Leahy sig af ’kedsomhedsteknikken’, hvor man bogstavelig talt keder sine bekymringer ihjel.

Bekymringer har vi alle, og de er ikke nødvendigvis et onde. Men nogle er så hårdt ramt, at det bliver et problem i hverdagen.

»Der en del forvirring om, hvad angst og bekymringer er. Bekymringer hører under angst, men angst er, når man rent fysisk føler ubehag. Man sveder, hænderne ryster og hjertet banker hurtigere,« forklarer Robert Leahy.

Især to typer angst bekymrer ud over det sædvanlige – ’generaliseret angst’ og ’social angst’. En person med generaliseret angst bekymrer sig hele tiden om nærmest alting. Er man f.eks. ved at komme for sent på arbejde, forestiller man sig straks en kædereaktion med en sur chef, en fyring, og en husleje, der ikke kan betales. Man tænker hele tiden på, hvad der kan gå galt. De fleste med generaliseret angst ved ikke, at de har det. Men omkring 150.000 danskere er ramt af lidelsen.

Fysisk ubehag

Personer med social angst lider også ofte under bekymringer. Man tænker hele tiden på, hvordan andre ser én, og føler sig konstant vurderet.

Fælles for bekymringer uanset om det skyldes angst eller andre ting, er at de ikke kan bruges til ret meget, mener psykologen.

»Du kan bekymre dig om at miste dit arbejde i fem minutter. Eller fem dage. Men i stedet burde du overveje, hvad du kan gøre for, at det ikke sker. Hvordan kan jeg gøre mit arbejde bedre? Hvordan skaber jeg gode alliancer på mit arbejde? Hvordan udvider jeg mit netværk? Det er ting, du kan gøre. Bekymringer hjælper dig ikke,« siger han.

At indse at bekymringer ikke hjælper er første skridt. Bekymringer har det nemlig med at vende tilbage, selv om man er blevet enig med sig selv om, at de er spild af tid. Man kan ikke styre sin tanker, og bekymringer og angst forsvinder ikke, men man kan lære ikke at lade sig påvirke af tankerne.

»At acceptere usikkerhed er en af nøglerne til at bekymre sig mindre. Vi gør det hele tiden. Vi går på arbejde uden at vide, hvad der sker. Når vi går ind og ser en film, ved vi ikke, hvad der sker, og vi vil heller ikke vide det. Fokuser på det, som du kan kontrollere. Vi er ret gode til at løse problemer, som de kommer. Man behøver ikke løse alle problemer på forhånd, siger Robert Leahy.

Sådan arbejder Robert Leahy:

En mand lægger sig på briksen hos Robert Leahy. Manden har en kæreste, der skiftevis elsker ham og hader ham. Han ved ikke helt, om han skal blive hos hende, og han afslører, at han ikke kan få erektion sammen med hende.

»Så er din penis nok klogere end dig,« siger den amerikanske psykolog Robert Leahy.

Publikum ler højlydt, da han genfortæller historien for en flok danske kollegaer. Det er god værkstedshumor for psykologer.

For at løse mandens dilemma opsatte Leahy et rollespil. Leahy selv tog rollen som de ‘negative tanker’, mens manden blev bedt om at spille sin penis.

»Det første, jeg sagde til ham, var: ’Rejs dig så op’,« siger Leahy.

»Jeg ved, at behandlingen virkede, for han vendte aldrig tilbage«.

Robert Leahys råd mod angst og bekymringer