Det er uhyre vigtigt at få målt blodtrykket jævnligt hos lægen. Men flere af os bør i fremtiden samtidig få foretaget en hurtig og enkel ultralydsscanning af hjerte, blodkar og lunger for at fange de første svage tegn på hjerte-kar-problemer.
Ultralyds-udstyret er nu så handy og simpelt, at enhver læge kan finde ud af at anvende det. Apparatet – ikke meget større end en smartphone – kan opbevares i en skjortelomme. Det mener Erik Sloth, anæstesioverlæge og professor i klinisk og eksperimentel ultralydsdiagnostik på Aarhus Universitetshospital.
Underviser læger
Han er den førende talsmand for at supplere blodtryksmåling med ultralyds-undersøgelse, og allerede nu underviser han praktiserende læger og børnelæger i at anvende metoden og rejser verden tynd for at holde foredrag.
I mere end 90 procent af alle tilfælde er det stadig uklart, hvorfor en person får højt blodtryk. En supplerende ultralyds-undersøgelse kan sandsynligvis forklare en hel del af tilfældene og samtidig give informationer om nogle af de følgevirkninger, et forhøjet blodtryk efterlader i hjerte og lunger, vurderer han.
Let at lære
- Metoden er uhyre let at anvende, alle læger vil kunne lære det. På ultralyds-billederne kan lægen bl.a. se, om hjertet allerede er lidt forstørret, hjertekamrene lidt for små, pumpeevnen nedsat, om der er ophobet for meget væske i hjertet, eller det helt er tømt for væske. Denne mere sikre viden – i kraft af ultralyds-billederne – vil betyde, at vi kan sætte tidligere ind med korrekt forebyggelse og behandling, siger professoren, der også kan glæde sig over, at ultralyds-undersøgelsen nu bruges rutinemæssigt på alle de patienter, som indlægges akut på universitetshospitalets intensiv-afsnit.
- En blodtryksmåling alene er simpelthen for uspecifik. Giver ikke lægen noget sikkert fingerpeg om, hvad han skal gøre. Det kan minde lidt om at spille russisk roulette. Efter vi har indført rutinemæssige ultralyds-undersøgelser af alle indlagte på intensiv-afsnittet, vælger lægerne nu i 60 pct. af tilfældene at ændre en ellers påbegyndt behandling, som de alene baserede på blodtryksmålinger og andre undersøgelser, fortæller professor Erik Sloth.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det vil vil være en rigtig god idé, hvis flere alment praktiserende læger, børnelæger og speciallæger i fremtiden får adgang til at anvende udstyret som supplement til blodtryksmålinger.
Bruges på Rigshospitalet
Også på Rigshopitalet i København går læger nu ind for at kombinere blodtryksmåling med ultralyds-tjek. Her har overlæge Henrik Sillesen rigtig gode erfaringer med at kombinere en blodtryksmåling på benet med en ultralydsscanning af halspulsåren og eventuelt også en CT-scanning af hjertet.
- Åreforkalkning er virkelig en lumsk, snigende sygdom, der i mange situationer slet ingen symptomer giver, og blodproppen i hjertet kommer ofte som en tyv om natten. Hvis flere blev testet i tide, ville vi kunne nedsætte dødeligheden med op til 40 pct., siger overlæge Henrik Sillesen.
Nyt udstyr
Forskere fra universitetet i Leicester i England har i øvrigt for nylig udviklet et nyt og meget præcist udstyr til måling af blodtrykket i hovedpulsåren (centralt blodtryk). Det skulle give en endnu bedre vurdering af risikoen for hjerte- og hjerneblodpropper.
- Måling af centralt blodtryk er fortsat på et videnskabeligt stadium, men studier peger på, at det kan give bedre data, mere præcise målinger, sammenlignet med blodtryk målt på armen, siger Sverre Kjeldsen, professor og førende hjerteforsker fra Ullevål Universitetssygehus i Norge.
En ’sensorklokke’ rundt om håndleddet måler pulsbølgerne i hovedpulsåren (aorta), og sammen med tallene fra en traditionel blodtryksmåling beregnes det centrale blodtryk. Sådan måles trykket lige ved hjertet og hjernen, hvor det høje blodtryk udretter størst skade.
Blodtryksmåling på armen kan være upræcis hos især unge. De fleksible blodkar kan let give misvisende høje målinger.
Stiger med alderen
Blodtrykket stiger med alderen, bl.a. på grund af åreforkalkning og øget kolesterol i årerne. Overgangsalderen hos kvinder medvirker også til at hæve trykket. Hvor kun omkring 15 procent af alle kvinder i 45 års alderen har forhøjet blodtryk, er tallet for de 60-årige steget til ca. 45 procent.
Der er al mulig grund til at tage det forhøjede tryk alvorligt. Det kan let forkorte livet med et sted mellem 10 og 20 år. Skønsmæssigt omkring halvdelen af de ca. 12.000 årlige dødsfald efter en blodprop i hjernen menes udløst af et for højt tryk.
