Har du kun sovet 5 – 6 timer, er du lige så farlig i trafikken som en spritbilist.

Har du nogensinde sat dig bag rattet, selvom du måske havde lidt for tunge øjenlåg til at køre bil? Det bør du undlade i fremtiden.

Ny forskning viser, at bilister, der nøjes med 5-6 timers søvn har næsten dobbelt så stor risiko for at køre galt som de bilister, der sover de syv timer, der er anbefalet.

Det skriver Newsroom.aaa.com ifølge Videnskab.dk.

»Vores undersøgelse viser, at en bilist, der har sovet mindre end fem timer, har en risiko for at køre galt, der svarer til den hos en bilist, der er beruset,« sagde Dr. David Yang, der er administrerende direktør hos the AAA Foundation for Traffic Safety, der står bag den nye rapport, ifølge eurekalert.com.

Læs mere hos Videnskab.dk: Stå senere op of undgå trafikuheld

Mere konkret betyder det, at bilister, der sover 5-6 timer om natten, næsten fordobler risikoen for trafikuheld

Undersøgelsen viste desuden, at jo mindre bilister har sovet om natten, jo større er risikoen for, at de kører galt.

Sover du eksempelvis 6-7 timer om natten, højner det risikoen for at køre galt med 1,3 gange. Og sover du under 5 timer på en nat, er der 11,5 gange så stor risiko for trafikuheld.

Læs mere hos Videnskab.dk: Bilister forstyrres af håndfrie mobiltelefoner

Undersøgelsen er baseret på en analyse af 7.234 bilister, der var involveret i 4.571 trafikuheld. Alle data er fra NHTSA's National Motor Vehicle Crash Causation Survey.

Dataene består af et repræsentativt udvalg af trafikuheld, der blev meldt til politiet, og som involverede, at mindst ét køretøj kørte af vejen, og at lægehjælp blev sendt til stedet.

Andre artikler på Videnskab.dk

Er det dumt at dyrke sex før sport?

Intimbarberede har markant flere kønssygdomme

Her er verdens mærkeligste sprog