Igen, igen kommer hr. Jensen for sent på arbejde på grund af signalfejl og nedbrudte tog. Ny, prisvindende forskning fra DTU kan udrydde en del af forsinkelserne.

Det sker på de mest ubelejlige tidspunkter: Når man som pendler og togrejsende har allermest travlt, er sent på den på vej til arbejde, eller det er en særlig kold vinterdag at vente på perronen, sætter en signalfejl eller et nedbrudt togsæt sig gerne på tværs, og toget er forsinket.

Forsinkelserne er et problem for passagererne. Men det er de også for samfundet, hvis forsinkelserne får pendlere til at vælge bilen og vejene i stedet med trafikpropper og mere forurening til følge.

Men sådan behøver det ikke at være, mener en gruppe danske forskere. Det skriver Videnskab.dk.

Planlægningssystemer giver mere robusthed
Signalfejl, svigtende togsæt, passagerer der blokerer dørene, nedfaldne eller stjålne kabler, blade og sne på skinnerne og meget andet, der kan gå galt, vil nok blive ved med at gå galt. Men mange af forsinkelserne kan forhindres.

Det viser en række forskningsresultater fra forskergruppen, der siden 2012 har arbejdet på metoder til at undgå togforsinkelser.
Læs mere på Videnskab.dk: Dokumentation: Toget ændrede verden

Forskningsprojektet hedder RobustRailS og er finansieret af Innovationsfonden.

»Vores forskning viser, at man næsten uden at bruge penge kan få meget mere robusthed ved at lave bedre planlægningssystemer,« siger David Pisinger, der er professor på DTU Management Engineering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har ledet projektet.

Forskningsresultater er klar til at blive implementeret

David Pisinger har arbejdet på at bekæmpe togforsinkelser siden 2012, sammen med, hvad han beskriver som, »stort set alle hjørner af dansk togforskning«.

De sidste dele af projektet afsluttes i oktober 2016, men ifølge forskerne har de allerede afgørende forskningsresultater klar, der kan være med til at forbedre togdriften, hvis de bliver implementeret af politikere, Banedanmark og DSB.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor fik vi ikke magnettog?

Forskningen fra RobustRailS-projektet har vundet en række internationale priser, og de udviklede metoder spænder fra mere robuste køreplaner til bedre kommunikationssystemer og fra automatiske beregninger af bedre nødkøreplaner til en ny måde at forhindre, at to tog kommer på kollisionskurs.

»Vi skal sikre både at togene kører til tiden, at de er hurtige og at de er komfortable. Komfort ved jeg ikke noget om, men rettidighed og hastighed kan man regne på, så det kan vi kigge på som ingeniører,« siger David Pisinger.

DSB ser stort potentiale i metoderne

Også i DSB, der har været industripartner i forskningsprojektet, ser man stort potentiale i de nye metoder til at forhindre forsinkelser.

»De har nået resultater, som vi vil bringe videre. Vi skal modne dem og bygge dem ind i en praktisk kontekst, men det er vigtigt, at vi nu har fået metoderne på plads,« siger Julie Jespersen Groth, der er chef i afdelingen for udvikling og optimering i DSB og har været involveret i forskningsprojektet.

Læs mere om, hvordan forskerne kan udregne perfekte nødkøreplaner, på Videnskab.dk.


Andre artikler på Videnskab.dk:
Hvorfor mister man kræfter, når man bliver kildet?

Tutankhamons dolk er lavet af jern fra rummet

Ulven blev menneskets bedste ven mindst to gange