Vi elsker solen. Vi ved, at solens stråler kan skade, men alligevel dyrker vi ikke solen med den forsigtighed, vi burde. BT har testet 17 forskellige solcremer, så du kan få den bedste solbeskyttelse, når du skal nyde solen.

Vi har testet 17 forskellige solcremer, så du kan få den bedste beskyttelse med dig, når du skal ud og nyde solen og sommeren.

Solcremerne i de tre kategorier er tilfældigt udvalgt, bl.a. cremer på stormagasinets hylder. Der er kun testet cremer (ikke spray eller gel). I alle tilfælde er valgt en beskyttelsesfaktor mellem 25 og 50. Cremerne er vurderet på deres duft, konsistens og hvor lette de er at smøre ind.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. måned er GRATIS - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vi elsker solen. De fleste af os ved godt, at solens stråler kan skade, alligevel dyrker vi ikke solen med den forsigtighed, vi burde. Det mener professor Hans Christian Wulf fra Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, der er specialist i hudkræft og UV-stråling. Ifølge ham er solreglerne ganske simple.

»Før kl. 8 og efter kl. 17 behøver du ikke at beskytte dig. I dette tidsrum står solen så lavt på himlen, at der ikke er risiko for solforbrænding. Heller ikke selvom du sidder på en fortovscafé og føler, at du bliver brændt.« Små ture ud i solen kræver heller ikke solcreme.

»Er du ude kortere end 30 min. mellem 8 og 17 behøver du heller ikke, at smøre dig ind,« siger han.

Kroppen har nemlig en reparationsmekanisme, der går ind og retter op efter mindre solskader.

En hånd til hver

For at få den fulde beskyttelse, svarende til den faktor, der er angivet på solcremen, skal en voksen, ifølge Hans Christian Wulf, bruge en håndfuld creme, eller cirka 40 g. Men det er sjældent, at folk smører sig ind i så store mængder ad gangen. En bedre metode, og den som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er derfor at smøre sig ind i den mængde solcreme, man finder passende, vente en halv time og så smøre sig ind igen. På den måde opnås et lag solcreme, som dækker kroppen tilstrækkeligt selv på solrige dage og ved brug af faktor 15.

Så er der undskyldningen om, at solcreme ikke giver kroppen mulighed for at lagre det livsvigtige D-vitamin. Den undskyldning dementerer Hans Christian Wulf.

»Der skal meget få solstråler til at producere den mængde D-vitamin, et menneske har brug for,« fastslår han.

Så der er ingen vej udenom – smør dig nu ind...

TEST AF 17 SOLCREMER: HER ER DEN BEDSTE SOLBESKYTTELSE