Kun halvdelen af danskerne vil tabe sig, hvis de spiser efter de officielle kostråd. Sammensætning af bakterier i tarmen spiller nemlig en afgørende rolle, viser nyt dansk studie.

Har du svært ved at smide de overflødige kilo, selvom du spiser sundt? Så skal grunden måske findes i din tarm. De bakterier, vi alle har i tarmen, spiller nemlig en afgørende rolle for, om man taber sig ved at følge de officielle kostråd, viser et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Obesity.

»Indtil nu har man troet, at de officielle kostråd gavner alle, der ønsker at tabe sig, men undersøgelsen viser, at det kun er halvdelen af befolkningen, der taber sig ved at følge rådene. For den anden halvdel ser det ikke ud til at have nogen betydning for vægten,« siger hovedforfatter på studiet Mads Fiil Hjorth, som er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Det afgørende er nemlig forholdet mellem to grupper af bakterier. I studiet undersøgte forskerne vægten på 54 personer, som spiste enten ‘gennemsnitlig dansk mad’ eller ud fra de officielle kostråd i 26 uger. De fik alle lavet en afføringsprøve, som afslørede forholdet mellem to forskellige bakteriegrupper.

På den baggrund kunne forskerne konkludere, at personer med høj andel af Prevotella-bakterier i forhold til Bacteroides-bakterier tabte sig 3,5 kilo mere, når de spiste efter de officielle kostråd, end når de spiste 'gennemsnitlig dansk hverdagsmad'. Personer med lav andel af Prevotella-bakterier tabte sig ikke mere ved at spise efter de officielle kostråd end ved at spise 'gennemsnitlig dansk hverdagsmad'.

»Resultaterne af undersøgelsen viser, at man bør målrette kosten til den enkelte person i stedet for at skære hele befolkningen over én kam,« siger Mads Fiil Hjorth.

I samarbejde med et amerikansk firma arbejder de lige nu videre på at udvikle et testsæt, så privatpersoner kan lave en afføringsprøve hjemme, sende den til analyse og blive klogere på, om man hører til den ene eller anden gruppe.

»Det bliver hverken i dag eller i morgen, men på sigt bliver det muligt at finde ud af, hvilken gruppe man tilhører,« siger Mads Fiil Hjorth.

Spørger man professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen, bliver det nok heller ikke i overmorgen. Professoren understreger, at vi ikke skal overfortolke de nye resultater. Når det er sagt, er resultatet en inspiration til at lave flere studier i samme retning.

»Det er et interessant fund, og jeg vil virkelig ønske, at andre studier kommer frem til det samme. Det ville være meget nyttigt i den fremtidige rådgivning om behandling af overvægtige,« siger han.

Dermed er banen kridtet op for en mere personaliseret vej til vægttab, som flere eksperter mener er fremtiden. I dag er knap halvdelen af voksne danskere overvægtige og omkring 13 pct. er svært overvægtige og dermed i øget risiko for bl.a. type-2-diabetes, kræft og hjertekarsygdomme.

Generne er i høj grad med til at bestemme, om vi er disponeret for overvægt. Men de senere år, er forskerens blik også blevet rettet mod tarmens bakterier. Vi har omkring 50 billioner bakterier i tarmen, hvilket gør forskning i tarmens bakterier enormt kompleks og efterlader mange spørgsmål. Derfor er det også nødvendigt med mere forskning, før vi sender overvægtiges afføring til test, mener Oluf Borbye Pedersen. Det pågældende studie har f.eks. kun undersøgt 54 personer i 26 uger med en, ifølge professoren, ‘ikke særligt dybdegående metode’, og derfor skal der først laves langt større og længere studier, som viser samme effekt.

Der er med andre ord mange brikker af et meget stort puslespil, som endnu mangler. Oluf Borbye Pedersen forudser, at der vil gå 10-15 år, før forskningen kan give et klart svar på, hvordan vores tarmflora spiller ind i forhold til overvægt og ønske om vægttab, og hvordan vi derudfra måske kan påvirke det.

Når det er sagt, er han ikke i tvivl om, at vi bevæger os i retning af en mere personlig madpraksis og vægtkontrol.

»Hvor vi finder vores egen vej inden for de officielle kostråd, som jo dækker meget bredt. Vi må bare ikke blive så ekstreme, at vi ikke længere kan nyde et måltid sammen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Så mens vi venter på, at forskningen giver os opskriften på den perfekte tarmflora, opfordrer professoren til, at man prøver sig lidt frem.

»Hvordan har du det bagefter? Hvad giver dig mest energi? Hvordan lugter din afføring? Hvis den ikke dufter skønt som en skovbund på en forårsdag, har du et problem, du kan ændre på med det, du spiser i det daglige« siger han.