En opsigtsvækkende teori om, hvordan vores bevidsthed fungerer, vækker i øjeblikket opsigt blandt kognitionsforskere, skriver Videnskab.dk.
Vi går rundt og tror, at vores bevidsthed findes i vores hjerner. Men 'Extended Mind Theory' påstår noget andet:
I virkeligheden hænger vores bevidsthed og kognition meget nøje sammen med vores omgivelser. Redskaber såsom blyanter, papir, huskesedler, kalendere, computere, lommeregnere, tablets og smartphones – ja, alle de redskaber, vi bruger – fungerer i praksis som en del af vores bevidsthed.
Redskaberne kan altså ifølge teorien bruges til at udvide éns bevidsthed.
Læs også hos Videnskab.dk: Mystik: Hvad har skabt dette kæmpe krater?
Traditionelt har man ellers ment, at vores bevidsthed opstår ved, at processer i hjernen behandler de indtryk og den viden, vi får fra omgivelserne. Men den opfattelse gør Extended Mind Theory op med, fortæller lektor og kognitionsforsker Thomas Wiben Jensen fra Centre for Human Interactivity, Syddansk Universitet.
- Extended Mind Theory siger, at ikke blot bruger de fysiske omgivelser som hjælpemidler i vores måder at tænke og handle på – de kan også ses som en del af vores tænkning. For eksempel, så laver du en ydre hukommelse, hvis du skriver en indkøbsseddel, inden du går ned i supermarkedet, siger Thomas Wiben Jensen.
Når du har en indkøbsseddel med i supermarkedet, hjælper den dig ikke kun til at huske de varer, du vil have. Den guider måske også den rute, du bevæger dig rundt i supermarkedet efter, fordi du finder tingene i den rækkefølge, de står på listen – først grøntsagsafdelingen, så kødafdelingen og til sidst vinafdelingen. Sådan bliver sedlen en del af den måde, du tænker på, når du er i supermarkedet.
Læs også hos Videnskab.dk: Hjernens 'glædestof' gør pot-misbrugere angste
- På et mere komplekst niveau er det at skrive en dansk stil også en form for forlænget bevidsthed. På forhånd har man måske nogle lidt rodede tanker om, hvad man mener om det emne, man skal skrive om. Men det er først i det øjeblik, man får tankerne ned på skrift, at de bliver samlet til en sammenhængende og gennemtænkt holdning.
- Det er først, når man har skrevet det ned, at man ved, hvad man mener. At skrive er altså også en særlig struktureret måde at tænke på. De fysiske tegn på papiret eller skærmen gør, at du kan se dine tanker fysisk – og du kan dermed ændre, omstrukturere og videreudvikle dem på en helt anden måde, end ved kun at tænke over dem. Sådan kan skriften og skriveprocessen ifølge Extended Mind Theory også her ses som en del af din tænkning og kognition.
- Det betyder selvfølgelig ikke, at en kuglepen og et stykke papir selv har en bevidsthed. Det vil være absurd at påstå. Men kognitionen er ikke kun en mental proces, der finder sted i hjernen. Derimod opstår den i samspillet med omverdenen – perception, handling og kognition hænger sammen, fortæller Thomas Wiben Jensen.
Læs også hos Videnskab.dk: Surrealisme er bevidsthedsudvidende
Extended Mind Theory udvider bevidsthedsprocesserne til at omfatte mere end bare menneskets hjerne og krop. Dét gør op med nogle af de mest grundlæggende ideer inden for bevidsthedsfilosofi.
Den type filosofi blev grundlagt helt tilbage i 1600-tallet, hvor filosoffen René Descartes (1596–1650) gjorde sig nogle tanker, der siden har haft en helt enorm indflydelse på vores syn på bevidsthed og tænkning. Filosoffen analyserede sig frem til, at der er forskel på den indre og den ydre verden. Lige siden har den adskillelse fulgt mennesker i den vestlige verden:
- Res cogitans – den indre sjælelige verden. Det, som er inden i os, og som ifølge Descartes har tænkning som definerende egenskab.
- Res extensa – den ydre materielle verden. Alt, hvad der er uden for mennesket, og som har udstrækning som definerende egenskab.
Du sidder muligvis nu og tænker 'No shit, Sherlock! – selvfølgelig er der forskel på det indre og det ydre'. Og jo, du har ret – det er i hvert fald det, vi har gået og troet i mange århundreder. Men lige netop derfor, er Extended Mind Theory så vild. For den påstår noget andet.
- Den klassiske skelnen mellem det indre og det ydre forsøger Extended Mind Theory at gøre op med. Derfor kan teorien ved første øjekast virke lattervækkende og langt ude, da den piller ved noget af det allermest fundamentale i vores forståelse af os selv og verden. Vi er vant til at se det indre og det ydre som principielt adskilte. Men hvad hvis nu det ikke er så simpelt?, spørger Thomas Wiben Jensen retorisk.
Manden, der udviklede Extended Mind Theory, hedder Andy Clark, og han er professor i filosofi ved Universitetet i Edinburgh. Blandt andet har han studeret enlige gamle mennesker i byen St. Louis i USA. Gamle med Alzheimers sygdom, der giver mennesker en dårlig hukommelse.
Læs også hos Videnskab.dk: Prygl til konspirationsteorier om månelanding
Studierne viste, at nogle af de gamle mennesker klarede sig fantastisk godt i hjemmet, selvom deres sygdom var meget fremskreden. Når lægerne testede de gamle, viste det sig, at de ikke kunne huske fra deres næse til deres mund. Hvordan kunne de klare en hverdag med så hullet en hjerne?
Svaret var, at de lavede en masse huskesedler til sig selv. Og de havde skrevet navne på familiebillederne. De havde også skrevet ned, hvordan de var i familie med menneskerne på billederne.
På den måde havde de brugt den ydre verden til at udfylde hullerne i deres biologiske kognitionsevner. Med andre ord var deres huskesedler blevet en slags ekstra harddisk – en del af deres kognition og hukommelse. Omgivelserne blev integreret i deres tænkning.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvad er bevidsthed?
- Du vil måske nu sige, at der vel er forskel på en seddel med noter og en erindring indlejret i vores hjerne og bevidsthed. For eksempel kan man miste sin note, og så er hukommelsen væk, da den ikke er knyttet til dig.
- Men på den anden side kan man også komme ud for pludselig ikke at kunne huske noget, man før havde i sin hukommelse. Og måske er det netop noget 'ydre' – en lugt, et ansigt, et navn – der gør, at man efter et stykke tid kan huske det igen. Funktionelt set svarer det til at miste sin huskeseddel og så pludselig finde den igen, fortæller Thomas Wiben Jensen.