Vi kender alle til febrilsk at lede efter nøglerne, inden vi skal ud ad døren, eller at glemme en fødselsdag blandt vores nærmeste. Men for 85.000 danskere er det mere end bare simpel forglemmelse. De lider af hjernesygdommen demens.
Men kun 45 procent af dem har en præcis diagnose, mens de resterende får diagnosen ’uspecifik demens’, viser en gennemgang af demensdiagnoserne, som Videnscenter for Demens har gennemført. Kasper Jørgensen, neuropsykolog på Videnscenter for Demens, forklarer, at en præcis demensdiagnose først og fremmest er nødvendig for, at man kan få den rigtige behandling.
»Man kan kun få medicin mod f.eks. alzheimer, hvis man har den specifikke diagnose. Patienter med en ’uspecifik diagnose’ kan således ikke få medicin mod demens. Og hvis man ikke får den medicin, betyder det, at man får et dårligere sygdomsforløb med fremadskridende symptomer. Medicinen kan ikke helbrede patienten, men man får lidt længere tid, hvor man ikke er så påvirket af sygdommen, og det betyder meget for livskvaliteten både for den demente og de pårørende,« siger Kasper Jørgensen.
LOG IND PÅ BT PLUS og få adgang til testen, som kan afsløre, om du har tidlige tegn på demens. Du kan også blive meget klogere på, hvordan lægerne stiller en demens-diagnose, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og de mange forskellige former, som sygdommen kan have.
Det får du:
- Artikel: For mange upræcise demens-diagnoser
- Fakta: Sådan stiller lægerne diagnosen
- Fakta: 10 tegn på demens
- Stor test: Test din hukommelse
Godt hver anden med demens får en såkaldt uspecifik diagnose, der giver risiko for fejlmedicinering og tidlig død, mener eksperter
Du har formentlig hørt om Alzheimers sygdom. Men der findes langt flere demenssygdomme, som langsomt æder sig ind på evnen til at huske, tale og koncentrere sig. Desværre finder langt fra alle, der får diagnosen demens, ud af præcis, hvilken demenssygdom de lider af.
Det er ifølge ny svensk forskning et stort problem, da den gruppe patienter har en øget risiko for at blive fejlmedicineret og i værste fald at dø tidligere. Det forklarer Iris Zahirovic, læge og ph.d. på Skånes Universitetshospital, til Aftonbladet:
»Risikoen for uhensigtsmæssige lægemidler, der kan have katastrofale bivirkninger, bliver automatisk højere. Bivirkningerne omfatter bl.a. stivhed, træthed, kognitiv svækkelse, øget risiko for slagtilfælde samt øget dødelighed,« siger hun og understreger, at man med en præcis diagnose som f.eks. Alzheimers sygdom, vaskulær demens eller Lewy body demens kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient.
85.000 demente danskere
Vi kender alle til febrilsk at lede efter nøglerne, inden vi skal ud ad døren, eller at glemme en fødselsdag blandt vores nærmeste. Men for 85.000 danskere er det mere end bare simpel forglemmelse. De lider af hjernesygdommen demens.
Men kun 45 procent af dem har en præcis diagnose, mens de resterende får diagnosen ’uspecifik demens’, viser en gennemgang af demensdiagnoserne, som Videnscenter for Demens har gennemført. Kasper Jørgensen, neuropsykolog på Videnscenter for Demens, forklarer, at en præcis demensdiagnose først og fremmest er nødvendig for, at man kan få den rigtige behandling.
»Man kan kun få medicin mod f.eks. alzheimer, hvis man har den specifikke diagnose. Patienter med en ’uspecifik diagnose’ kan således ikke få medicin mod demens. Og hvis man ikke får den medicin, betyder det, at man får et dårligere sygdomsforløb med fremadskridende symptomer. Medicinen kan ikke helbrede patienten, men man får lidt længere tid, hvor man ikke er så påvirket af sygdommen, og det betyder meget for livskvaliteten både for den demente og de pårørende,« siger Kasper Jørgensen.
Forkert medicin
Når lægerne ikke kan give medicin mod selve sygdommen, er der risiko for, at man i stedet giver en anden type medicin, som blot fjerner symptomerne, forklarer Torben Moos, der er professor og forsker i hjernesygdommen ved Aalborg Universitet,
»Konsekvensen af en forkert diagnostik er, at man kommer til at behandle symptomerne frem for at forhindre sygdommen i at udvikle sig. Mange demente kan f.eks. virke psykotiske, fordi de er aggressive, grådlabile eller udadreagerende, og derfor åbner det op for, at de kommer til at få et stort forbrug af antipsykotisk medicin, der kan føre til en dårligere livskvalitet og i sidste ende også øget dødelighed,« siger han.
I den forgangne uge fremlagde regeringen et udspil til en ny demenshandlingsplan - et af målene er, at 80 pct. af de personer, der får en demens-diagnose, skal have en specifik diagnose.
Det skal bl.a. ske ved at samle demensudredningen, der i dag finder sted på 33 forskellige klinikker i landet, i færre og mere specialiserede udrednings- og behandlingscentre.
Ifølge Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen er den nye handlingsplan et vigtigt skridt på vejen til at give patienterne de rigtige diagnoser:
»Der kommer flere og flere mennesker med en demenssygdom i de kommende år, dels fordi folk bliver ældre, og dels fordi vi bliver bedre til at opspore dem. Derfor vil vi få flere personer, hvor vi skal sætte ind med den rigtige behandling. Handlingsplanen gør, at demens nu bliver taget alvorligt og anset som en sygdom og ikke bare et karaktertræk hos gamle mennesker. Det vil gøre en afgørende forskel at få en forbedret udredning. For det er jo ganske katastrofalt, at risikoen for at blive fejlbehandlet stiger,« siger han.
Sådan stiller lægerne diagnosen
1. Sygehistorie og undersøgelse
Lægen vil spørge ind til symptomerne. F.eks. hvad glemmer du? Hvornår begyndte det? Og hvordan de har udviklet sig? Derudover vil lægen lave en helbredsundersøgelse med test af syn, reflekser, balance mv.
2. Test af hukommelse
Lægen tester dine mentale færdigheder i en kort test, som tager cirka 15-20 minutter. Du bliver f.eks. testet i, om du kan tegne viser på en urskive eller lave hovedregning.
3. Blodprøver
Man kan ikke se, om man har demens gennem blodprøver. Når man alligevel tager prøverne, er det for at udelukke andre tilstande, som kan give symptomer, der minder om demens. Det kan f.eks. være mangel på D- eller B-vitamin, lavt stofskifte, et højt alkoholindtag mv.
4. Scanning af hjernen
Ved hjælp af en CT- eller MR-scanning tager man billeder af hjernen. Billederne kan bl.a. afsløre blodpropper, svind af hjerneceller, svulster eller væskeophobninger. Ud fra det kan man mere sikkert sige, hvilken type demens eller anden sygdom der er tale om.
5. Neuropsykologisk test
Det er ikke alle, der skal igennem den test. Testen tager halvanden til to timer og går mere i dybden med kognitive funktioner, som f.eks. hukommelse. Du bliver bl.a. bedt om at bygge ting, tegne og finde de rigtige ord for nogle genstande.
6. Scanning af hjerneaktivitet
Med en såkaldt FDG-scanning kigger man på aktiviteten i forskellige områder i hjernen. Hjernecellernes brændstof er sukker, og på scanningen kan man se, hvor i hjernen der forbrændes meget eller lidt sukker. Hvis der f.eks. forbrændes lidt sukker i området for hukommelse, kan der være tale om Alzheimers sygdom, da det typisk rammer i det område. På den måde kan man ud fra aktiviteter i forskellige områder i hjernen blive klogere på, hvilken demenssygdom der er tale om. Scanningen er relativ dyr, så det er kun der, hvor man er i tvivl om diagnosen, at den bliver brugt.
7. Prøve af rygmarvsvæske
Hjernen svømmer i ’hjernejuice’, som også cirkulerer ned i rygmarven i vores rygsøjle. Ved at trække noget af den væske ud af rygmarven kan man derfor blive kogere på forholdene i hjernen. Særlige proteinstoffer i væsken er tegn på Alzheimers sygdom - men de kan også forekomme ved andre demenssygdomme. Igen er det en undersøgelse, man kun laver, hvis man er i tvivl om diagnosen.
10 tegn på demens
- Du spørger om det samme flere gange eller glemmer det, du har lært for kort tid siden.
- Du har problemer med at udføre opgaver, du har udført mange gange før.
- Du går i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan du kommer videre, eller kalder tingene noget helt forkert.
- Du har svært ved at holde styr på datoen, ugedagen, årstiden. Du glemmer, hvor du er, og hvordan du er kommet derhen.
- Din dømmekraft kan svigte dig. Hvis du f.eks. kommer til at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lader dig overtale til at købe ting, du ikke har brug for eller råd til.
- Du bliver bange, forvirret og mistænksom. Dit humør kan svinge voldsomt uden nogen oplagt årsag.
- Du afstår fra sociale aktiviteter, f.eks. familiefester, sport, foreningsliv osv., som du ellers plejer at gå op i.
- Du lægger tingene de mærkeligste steder og leder konstant. Anklager måske andre for at stjæle.
- Du kan have svært ved at læse, bedømme afstande, skelne farver og kontraster. Du kan have svært ved at genkende dig selv i et spejl. Måske har du også problemer med synet.
- Du siger alt, hvad du tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.
Selv om man lægger mærke til et af de 10 advarselstegn hos sig selv, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at få en demenssygdom. Det er helt normalt at glemme en enkelt aftale eller ikke at kunne finde nøgler og pung på vej ud ad døren. Hvis problemerne optræder hyppigere, end de plejer, eller tydeligvis bliver værre, kan det dog være en god idé at bestille tid hos lægen.
Kilde: Videnscenter for Demens.
Test din hukommelse
