Det giver ro i sindet for angst- og depressionsramte at tale med hinanden om hverdagens udfordringer og mulige løsninger. Det fastslår en evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen om det specielle selvhjælpskursus ’Lær at tackle angst og depression’.
Kurset skiller sig ud, da der i modsætning til professionel terapi og behandling ikke er fagfolk til stede under møderne.
Til gengæld har kursets undervisere, som taler med kursisterne og inspirerer dem til, hvordan de kan håndtere deres sygdom, en helt anden form for erfaring – de er nemlig selv ramt af enten angst eller depression.
Og det virker, fortæller Søren Christensen, som er seniorforsker i psykiatri ved EPoS på Aarhus Universitetshospital og hovedansvarlig for den videnskabelige evaluering.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om det nye selvhjælpskursus mod angst og depression uden sundheds-personale. Kurset tilbydes i 46 ud af landets 98 kommuner og har været en success blandt kursisterne. Få også en guide med otte råd til at bekæmpe depression.
Et selvhjælpskursus mod angst og depression uden sundheds-personale virker, fastslår en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Det giver ro i sindet for angst- og depressionsramte at tale med hinanden om hverdagens udfordringer og mulige løsninger. Det fastslår en evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen om det specielle selvhjælpskursus ’Lær at tackle angst og depression’.
Kurset skiller sig ud, da der i modsætning til professionel terapi og behandling ikke er fagfolk til stede under møderne.
Til gengæld har kursets undervisere, som taler med kursisterne og inspirerer dem til, hvordan de kan håndtere deres sygdom, en helt anden form for erfaring – de er nemlig selv ramt af enten angst eller depression.
Og det virker, fortæller Søren Christensen, som er seniorforsker i psykiatri ved EPoS på Aarhus Universitetshospital og hovedansvarlig for den videnskabelige evaluering.
»Den effekt, vi fandt på både angst og depression, overraskede mig. Kurset skal jo hjælpe de syge med at lære at håndtere symptomerne i det daglige – ikke få symptomerne til at forsvinde,« siger han.
Ud af en gruppe angst- og depressionsramte, der havde modtaget ’Lær at tackle’-kurset efter et behandlingsforløb, havde 35 procent af deltagerne ikke længere påfaldende symptomer på deres sindslidelser.
Hos en kontrolgruppe, der ikke havde modtaget kurset efter at have gennemgået en behandling, var andelen 25 procent.
Det er Sundhedsministeriet, der har søsat kurserne for at styrke den kommunale indsats for borgere med angst og depression. I 2015 blev antallet af danskere med angst og depression opgjort til henholdsvis 135.158 og 91.214 i Sundhedsstyrelsens rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark’. Af samme rapport fremgår det, at de to sygdomme er de psykiske lidelser, der forårsager flest sygedage væk fra arbejdet med et sted mellem 1,6 - 1,9 mio. sygedage om året.
Kurset tilbydes i 46 ud af landets 98 kommuner.
Mindre personale er gavnligt
Idéen opstod i 1970erne på Stanford University. Her man bed mærke i, at gigtpatienter, man havde haft i selvhjælpsgrupper, som regel snakkede med hinanden om alt muligt andet end gigt, når de talte om, hvilke problemer de døjede med i hverdagen som følge af sygdommen.
Sidenhen er konceptet blevet videreudviklet, og i 2005 tog Komitéen for Sundhedsoplysning det til sig og målrettede det efterfølgende til angst og depression i 2010.
Det fortæller Nicolaj Holm Faber, der er chefkonsulent hos Komitéen for Sundhedsoplysning.
12-16 kursister og to instruktører mødes en gang om ugen i syv uger i træk, og hvert møde varer to en halv time. Typisk sidder kursisterne i hesteskoform og taler med hinanden om, hvordan deres sygdom påvirker deres hverdag, og giver konkrete råd til selvhjælp.
Alle får udleveret undervisningsmateriale om selvhjælp til alt fra, hvordan de snakker med andre om deres sygdom, hvordan man mærker, at et tilbagefald er på vej og tager det i opløbet. Instruktørerne uddannes i, hvordan man bedst sætter samtaler i gang, og hvordan man hjælper folk i gang med at føre selvhjælp ud i livet og opnå delmål i hverdagen.
Ifølge Nicolaj Holm Faber viser en række amerikanske undersøgelser, at effekten af at have rollemodeller i øjenhøjde snarere end sundhedsfagligt personale til stede er, at kursister tit vil handle mere i stedet for blot at blive klogere på deres sygdom.
Man bliver simpelthen mere inspireret, og netop derfor tilskriver han paradoksalt nok en del af succesen det fraværende personale.
Hjælp hos ligesindede
At kurset virker, har Komitéen for Sundhedsoplysning, der har udviklet konceptet sammen med Stanford University i Californien og National Health Service i England ikke blot forskernes ord for.
Louise Thorsen på 44 år fra Frederikssund har selv fået konstateret depression tre gange. Først i 2008, sidenhen i 2010 og senest i 2014.
Alle tre gange har hun været i behandling, og hver gang er hun faldet tilbage. Sandsynligvis fordi hun har været for hurtig til at påtage sig for mange opgaver. Det var da også hendes høje ambitions- og præstationsniveau, der i sin tid forårsagede stress, som udviklede sig til depression.
»Jeg var typen, der kunne klare det hele. Både i og uden for arbejdstiden. Jeg var meget social og deltog i mange arrangementer og fester. Men da depressionen satte ind, mistede jeg mit overskud. Jeg trak mig langsomt tilbage og gemte mine kræfter til det, der virkelig gjaldt: Min familie,« fortæller Louise Thorsen, som er mor til tre.
Efter behandlinger mod sin depression og en enkelt indlæggelse i juni 2014 kom Louise Thorsen så småt ovenpå igen. Og selvom hverdagen var til at klare, kunne den stadigvæk være noget af en udfordring. Derfor tog hun imod tilbuddet, da hendes sagsbehandler tilbød hende en plads på et af kommunens ’Lær at tackle angst og depression’-kurser.
»Man føler, at man blotter sig helt vildt, når man fortæller, at man har en psykisk sygdom, fordi det er et tabu. Derfor giver det en ro, at man er iblandt ligesindede. Desuden har folk en helt anden indsigt i depression, som man ikke kan læse sig til, når de har oplevet det på egen krop,« siger hun.
I dag kæmper Louise Thorsen stadig med sin depression, men takket være sine behandlinger og det supplerende kursus fra kommunen, har hun fået viden om, hvordan hun kan komme igennem dagligdagen og lade sin sygdom mærke hende mindst muligt. Hun er desuden blevet en del af et fællesskab, hvilket i sig selv også er en hjælp.
»Man føler sig ikke isoleret og alene længere. Og så er det folk, som har forståelse, hvis man er længe om at svare eller ikke kan overskue at deltage i et arrangement,« siger hun.
Otte råd til at bekæmpe depression
1. Spis sundt
En sund og varieret kost vil sikre, at du får de næringsstoffer, du har brug for. Pas dog på, at det ikke bliver anstrengende at følge en kostplan.
2. Bevæg dig
Dyrk motion - gerne mindst en halv time om dagen og meget gerne udendørs. Fysisk aktivitet afhjælper stress og gør din søvn bedre. Det vigtige er at røre sig, og derfor kan en gåtur med hunden, eller en cykeltur rundt i kvarteret være en fin start.
3. Sov godt
Døgnrytmen og søvnen kan blive påvirket, når du har en depression. Sæt gerne et vækkeur, så du står op og går i seng omkring samme tid hver dag. Sørg for at få syv-otte timers søvn hver nat. Undgå helst at tage sovemedicin, da det kan gøre depressionen værre.
4. Ingen alkohol
Alkohol kan sætte depressive tankemønstre i gang. For visse vil det række at skære ned, mens andre vil opleve at få det bedre, hvis de dropper alkohol fuldstændigt.
5. Mærk efter
Vær opmærksom på de første tegn på stress og depression, så du lærer dem at kende. Se om du kan finde ud af, hvad der skete op til, som kan have udløst depressionen. Det kan eksempelvis være søvnmangel eller en stor arbejdsbyrde.
6. Sig ’nej’ og ’pyt’
Undgå at stresse. Tal med dine nærmeste om, hvad der bekymrer dig. Husk at sige ’nej’ til andre og ’pyt’ til dig selv. Hav ikke så store forventninger til dig selv, at du ikke kan indfri dem. Sæt dig små mål.
7. Vær social
Forsøg at holde kontakten med de mennesker, du holder af. Orker du ikke at mødes, kan et telefonopkald eller en sms være et fint alternativ. Deltag i meningsfulde arrangementer, så du får de negative tanker på afstand.
8. Se lyset
Om sommeren er det ikke svært, men i de mørke vintermåneder bliver mange triste. Lige meget hvad er det dog godt at komme udenfor hver dag, mens det er lyst. Lider man af vinterdepression, kan en lysterapilampe også hjælpe.
Kilde: Psykiatrifonden
