Sundhed: Døve Albert lever livet
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det, nemlig at Albert er født døv. Han er så glad og tryg i sin egen tyste verden, hvor Karina Andersen er det altoverskyggende centrum. Hundens liv er styret af det tegnsprog, som de to har udviklet sammen.
En stormende sensommerdag i Pandrup i Nordjylland kommer Albert frisk og frejdig springende imod os. Han er en hvid parson russell terrier på ti måneder. Han er en del af en stor familie, da Karina har syv andre hunde foruden Albert samt tre heste. Ved første øjekast bemærker man heller ikke, at han ikke er som andre hunde ... men hen ad vejen bliver det klart, at hunden kommunikerer på en anden måde end normalt.
Albert er nemlig døv, så Karina og den lille hund har derfor, siden han var ca. fem uger gammel, trænet med deres eget tegnsprog - et lydløst sprog, der hele tiden udvikler sig og gør dem i stand til at fungere sammen i hverdagen. Da Karina selv fik mistanke om, at Albert var døv, gik hun straks til dyrlægen, der bekræftede hendes mistanke.
"Det er selvfølgelig ikke lutter lagkage at have en døv hund, men jeg er alligevel glad for, at jeg gav ham en chance. Jeg har aldrig fortrudt det, selv om jeg har fået en del hug fra andre hundemennesker," siger Karina, der en overgang selv opdrættede parson russell terriers. Hun understreger dog, at hun på den anden side også har mødt stor opbakning fra mange - deriblandt sin hundetræner.
Da Karina besluttede sig for at beholde Albert, brugte hun lang tid på at gøre op med sig selv, hvad hun ville med hunden.
"Han skulle selvfølgelig blive hos mig, og hvis han ville komme til at lide under sin døvhed, skulle han aflives, men han fortjente altså at få en chance her i livet. Det har jeg bestemt aldrig fortrudt. For Albert er i dag en ung herre med ild i rumpen. Han elsker andre hunde og er så utrolig lærenem. Han trænes med tegnsprog og har gået på hvalpeholdet i DcH, hvor han klarede sig rigtig godt. Han har så meget mod på livet, og mine andre hunde synes på en eller anden måde at kunne opfatte, at han er anderledes. Jeg synes i hvert fald, at de giver ham lidt lang snor indimellem."
At Albert er godt vant, fornemmer man straks. Han følger ihærdigt med i alt, hvad der sker ved bordet, men lægger sig så trygt til at sove. Karina fortæller, at han ofte putter sig ind til hende, når han skal sove. Hun har klart en fornemmelse af, at han er stærkere knyttet til hende, end hendes andre hunde er.
"Det kræver en lidt større indsats som hundeejer at have en døv hund. Med Albert er det dog helt specielt - og underligt også. Fordi vi er så fokuserede på hinanden, når vi træner, ja, så er vi enormt gode til også at aflæse hinandens signaler. Jeg kan f.eks. se, når Albert trænger til en pause, for så går han lidt væk. Eller når han leger med de andre hunde i haven - ja, så foregår legen midt på plænen. Når han ikke kan rumme mere, så sætter han sig ud til hækken. Her er der ingen, der kan snige sig ind på ham bagfra," forklarer Karina.
Syv støttepædagoger
Og at Alberts døvhed er et faktum, som de skal lære at leve med, står helt klart. Karina har udtænkt mange ting for at lette livet for sig selv og Albert.
"Hvis vi er ude at gå i samfundet, enten ud ad vejen eller en tur på stranden, så har jeg altid en af de andre hunde med, for så kan Albert afløse den anden hund og dermed få en idé om, hvad der sker omkring ham. Så man kan faktisk godt sige, at vi har syv støttepædagoger i de andre hunde herhjemme.
Albert er nemlig sprængfyldt med eventyrlyst på trods af sit handicap, og så er det rart at have en anden, venlig hund med, der kan høre, når de bliver kaldt tilbage. Når den anden hund vender om og løber tilbage, så følger Albert som regel med.
"Jeg elsker alle mine hunde, men Albert har alligevel scoret sig en ekstra stor plads i mit hjerte," slutter hundevennen Karina Andersen.
Læs mere på: www.foxys.dk. Eller i bogen: "Living with a deaf dog" af Susan Cope Becker.
Læs også:
Liste over racer, der er disponeret for døvhed
Opskrift: Allergi-venlige hundekiks
