Halter din mentale sundhed, har du tre gange større risiko for at udvikle en depression. Og ikke nok med at det er en kæmpe belastning for den enkelte. Alene diagnosen angst koster årligt samfundet 8,6 mia. Psykiatrifonden kræver en national handlingsplan.
50 procent af den danske befolkning bliver i løbet af livet bliver ramt af stress, angst eller depression, og i 2020 vil psykiske lidelser ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO være den største sygdomsbyrde på verdensplan såvel menneskeligt som økonomisk.
“I Psykiatrifonden mener vi, at den psykiske sundhed skal prioriteres på præcis samme niveau som den fysiske sundhed. Det sker ikke i dag, og vi er simpelthen nødt til at sætte mere målrettet ind. Vi har brug for nogle centrale initiativer eksempelvis i form af en national handlingsplan og noget mere forpligtende fra kommunernes side på linje med udrednings- og behandlingsgarantien,” lyder det fra Michael R. Danielsen, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du styrker din psyke ved at holde dig sund mentalt og hvordan du ruster dig til, at tackle modgang bedst muligt. Få også inspiration til hvilke aktiviteter der passer til dig, hvis du har tilbøjelighed til stress og despression. Når du er aktiv holder du dig nemlig ikke kun fysisk sund, men også mentalt sund.
Det får du:
- Artikel: Styrk din psyke - og undgå, depression, stress og angst
- Guide: Sådan holder du dig psykisk sund
- Spørgeskeam: Tag temperaturen på din mentale sundhed
- Fakta: Hvad er ABC?
- Fakta: Hvordan definerer man mental sundhed?
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Halter din mentale sundhed, har du tre gange større risiko for at udvikle en depression. Og ikke nok med at det er en kæmpe belastning for den enkelte. Alene diagnosen angst koster årligt samfundet 8,6 mia. Psykiatrifonden kræver en national handlingsplan.
50 procent af den danske befolkning bliver i løbet af livet bliver ramt af stress, angst eller depression, og i 2020 vil psykiske lidelser ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO være den største sygdomsbyrde på verdensplan såvel menneskeligt som økonomisk.
“I Psykiatrifonden mener vi, at den psykiske sundhed skal prioriteres på præcis samme niveau som den fysiske sundhed. Det sker ikke i dag, og vi er simpelthen nødt til at sætte mere målrettet ind. Vi har brug for nogle centrale initiativer eksempelvis i form af en national handlingsplan og noget mere forpligtende fra kommunernes side på linje med udrednings- og behandlingsgarantien,” lyder det fra Michael R. Danielsen, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden.
I dag ved vi godt, at det er usundt at ryge og drikke, men vi skal ikke kun passe på den fysiske sundhed. Den mentale sundhed er mindst lige så vigtig, og der er meget at hente ved at fremme den mentale sundhed.
Udenlandske undersøgelser viser, at den mentale sundhed spiller en stor rolle i forhold til risikoen for at udvikle en depression. Mennesker, der i det daglige ofte ikke føler sig glade og mangler overskud, har tre gange så stor risiko for at udvikle depression som dem, der overvejende er glade, har overskud mv. Føler man sig sjældent glad og med overskud - altså mistrives mentalt - har man seks gange så stor risiko for at udvikle en depression.
Ser man på, hvordan befolkningen fordeler sig, befinder størstedelen sig faktisk i midtergruppen og oplever moderat mental sundhed, hvilket altså er kendetegnet ved at man ofte mangler glæde og overskud i hverdagen, mens en mindre gruppe i den ene ende af spektret har høj mental sundhed og en mindre gruppe i den anden ende decideret mistrives.
Ifølge Michael R. Danielsen har det moderne liv nogle omkostninger, som vi er nødt til at tage alvorligt. Det er dyrt, når så mange danskere mistrives psykisk, og de tabte arbejdstimer og den manglende produktion gør ondt på bundlinjen på både den korte og lange bane.
“Det så vi sort på hvidt, da Sundhedsstyrelsen sidste år fremlagde sin rapport, “Sygdomsbyrden i Danmark”, der så på de økonomiske omkostninger ved psykiske sygdomme. Alene diagnosen angst koster 8,6 mia og depression 4,3 mia om året”, siger Michael R. Danielsen, der med denne viden in mente mener, at tiden er inde til at tænke anderledes.
Den mentale sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor vi føler, at vi kan håndtere belastninger og udfolder vores evner. At vi føler, at livet har et formål, og at vi er del af et fællesskab og bidrager med og til noget.
Og ifølge Vibeke Koushede, der forsker i mental sundhedsfremme på Statens Institut for Folkesundhed, er det faktisk forholdsvis nemt.
“Vi ved at eksempelvis at det at være del af et fællesskab og sammen med andre mennesker, gør os glade og tilfredsstiller et basalt behov,” lyder det fra Vibeke Koushede.
Derfor har Statens Institut for Folkesundhed igangsat et nyt initiativ “ABC for mental sundhed”, der skal fremme alles muligheder for at holde sig mentalt sunde ved at være aktive, pleje relationer til andre og engagere sig i aktiviteter, der føles meningsfulde.
“ABC for mental sundhed” giver en række effektive bud på, hvad du selv kan gøre for at beskytte og styrke din mentale sundhed, og du kan finde masser af inspiration til aktiviteter, der passer netop dig.
Skift eksempelvis en eftermiddag på sofaen ud med en tjans i den lokale Røde Kors-forretning, engager dig i bestyrelsesarbejdet i fodboldklubben eller tilmeld dig et par foredrag med veninderne. Og du er godt på vej.
“Alle har brug for noget at stå op til. Det er ikke så vigtigt hvad, der er meningsfuldt for den enkelte, det vigtige er, at livet føles meningsfuldt. Tidligere har vi været tilbøjelige til at fokusere på særligt sårbare grupper, men størstedelen af dem, der får en psykisk lidelse kommer faktisk fra den helt almindelige befolkning, så det er ikke nok kun at fokusere på risikogrupper. Mental sundhedsfremme er relevant for os alle sammen,” siger Line Nielsen, der er cand.scient.soc, ph.d og også forsker på Statens Institut for Folkesundhed.
Ifølge Line Nielsen kan det at have det svært mentalt have alvorlige konsekvenser, og en rapport fra 2011 viser, at psykiatriske patienter, der har været indlagt eller på anden måde været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem i gennemsnit lever 19 år kortere end andre. Og et finsk studie, der fulgte 5800 mænd over tyve år viste, at risikoen for at udvikle diabetes blandt yngre mænd var næsten dobbelt så stor blandt dem, der oplevede en svag følelse af sammenhæng.
“Har du det svært mentalt, lever du ofte ikke så sundt. Du kan desuden have svært ved at opretholde dine sociale relationer, ligesom det kan være svært at fastholde et job. Og vi kender det jo lidt fra os selv. Er vi stressede, er det nemt at droppe løbeturen eller cafébesøget med veninderne. Det har direkte indflydelse på vores vaner og livsstil, når vi er pressede,” forklarer Line Nielsen.
Og netop et stort arbejdspres, en fyring eller en skilsmisse er udfordringer, vi alle risikerer at komme ud for i løbet af livet. Og her er den mentale sundhed, gode sociale relationer og fællesskaber afgørende for, om vi er robuste og har drivkraften og støtten til at tage kampen op.
“Modgang er et livsvilkår, vi hverken kan eller skal eliminere. Men vi skal ruste os til at tackle modgangen bedst muligt,” siger Vibeke Koushede.
GUIDE: SÅDAN HOLDER DU DIG PSYKISK SUND
Sundhed handler om meget mere end løbeture og gulerødder. Ud over den fysiske sundhed, bør du også være opmærksom på at pleje din mentale sundhed, da den er afgørende for, hvordan du tackler de udfordringer og den modgang, vi alle ramler ind i før eller siden.
Det følgende er en del af guiden ABC for mental sundhed – en guide til hvordan du holder dig mentalt sund. Du kan finde den fulde guide på hjemmesiden www.ABCmentalsundhed.dk.
A. Gør noget aktivt
Helt enkelt handler det om at gøre noget. Du kan holde dig fysisk aktiv på utallige måder – ved at gå en tur, lave havearbejde, spille fodbold, svømme eller løbe en tur, danse eller rydde op i skuret.
Du kan holde dig socialt aktiv ved at bruge tid med din familie, venner og kollegaer, du kan tale med dine naboer eller folk, du møder på din vej, du kan synge i kor, være med i en klub eller forening.
Du kan holde dig mentalt aktiv ved at læse en bog, løse en sudoku, spille et spil, gå i biografen, besøge et museum, reparere cyklen eller andre aktiviteter, som kræver, at du skal koncentrere dig.
Du kan holde dig spirituelt aktiv ved at meditere, gå en stille tur i parken, i skoven eller langs vandet, deltage i gudstjenester, lave tai chi eller dyrke yoga, eller tale med en ven om livets store spørgsmål
B. Gør noget sammen
Vores sociale relationer i form af familie, venner, kolleger og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed, fordi de er med til at give os en følelse af at høre til. Det bidrager til vores identitet og selvværd at høre til forskellige fællesskaber.
Det kan være store eller små grupper, lokale, nationale eller internationale netværk.
Det kan være en madklub, en bogklub, en kollegagruppe, en gruppe venner hjemme fra gården, din lokale idrætsforening eller et online-fællesskab.
Tilflyttere fra andre lande mangler ofte deres netværk og støtte fra familie og gamle venner. I disse tilfælde kan nye fællesskaber skabes på arbejdspladsen, i børnenes skole, i foreningslivet eller ved at mødes med andre tilflyttere.
Eksempler på klubber, du kunne overveje at blive medlem af:
- Idrætsforeninger, for eksempel fodboldklubber, håndboldklubber, basketklubber.
- Bogklub, kor, madklub, musik- eller teatergruppe.
- Cykel- eller svømmehold.
- Danse- eller vandregrupper.
- Frivillige organisationer, fx Røde Kors, Red Barnet, det Danske Spejderkorps.
- Bridge, skak- eller bankoklubber.
- Lions-, Rotary- eller lignende klubber.
C. Gør noget meningsfuldt
At gøre noget meningsfuldt betyder at gøre noget, som giver en følelse af mening og formål i livet. Det kan være alt fra at lykkes med en udfordrende opgave til at udføre frivilligt arbejde og gøre noget godt for andre. Det opbygger din selvtillid og dit selvværd at gøre noget, du er stolt af.
Det behøver ikke nødvendigvis at være en stor bedrift. Det kan være at bage en lækker kage, gøre det godt på jobbet eller studiet, fikse et stykke legetøj, reparere en stol eller lære et nyt sprog.
Jo mere vi engagerer os i en sag, i en interesse eller i en gruppe, jo større følelse af selvværd og livsglæde får vi. Frivilligt arbejde kan bidrage både til egen og andres mentale sundhed – at gøre noget godt for andre giver en følelse af meningsfuldhed. At hjælpe mennesker, som har det svært, betyder meget for vores mentale sundhed. Vi får det ikke alene godt af at hjælpe andre, vi lærer også at sætte vores egne problemer i perspektiv.
Kilde: ABC for mental sundhed af Vibeke Koushede og Line Nielsen
Læs mere på www.ABCmentalsundhed.dk
SPØRGESKEMA: TAG TEMPERATUREN PÅ DIN MENTALE SUNDHED
Ved hjælp af denne mentale sundhedsmåling baseret på den såkaldte Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale kan du finde ud af, hvordan din mentale sundhed har det.
I spørgeskemaet skal du tage stilling til en række udsagn om følelser og tanker, som du har haft inden for de seneste 2 uger. Svarmulighederne (og scoren) er:
’på intet tidspunkt’ (1), ’sjældent’ (2), ’noget af tiden’ (3), ’ofte’ (4) eller ’hele tiden’ (5):
- Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden
- Jeg har følt mig nyttig
- Jeg har følt mig afslappet
- Jeg har været interesseret i andre mennesker
- Jeg har haft overskud af energi
- Jeg har klaret problemer godt
- Jeg har tænkt klart
- Jeg har haft det godt med mig selv
- Jeg har følt mig tæt på andre mennesker
- Jeg har følt mig selvsikker
- Jeg har været i stand til at danne min egen mening om ting
- Jeg har følt mig elsket
- Jeg har været interesseret i nye ting
- Jeg har følt mig fornøjet
Hvad betyder din score?
En score mellem 14-49: Du kan styrke din mentale sundhed ved at finde aktiviteter, som du kan engagere dig i, og som du vil nyde. Hvis du føler dig meget nedtrykt eller trist, bør du tale med din praktiserende læge. Du kan også få information om, hvordan du håndterer negative tanker, følelser, depression og lign. hos Psykiatrifonden (www.psykiatrifonden.dk), Landsforeningen Sind (www.sind.dk) eller Livslinjen (www.livslinjen.dk).
En score mellem 50-59: Du kan sigte mod at bevare, eller måske endda styrke, din mentale sundhed ved at finde nye aktiviteter og fællesskaber, som du har lyst til at involvere dig i.
En score på 60 og over: Du har en god mental sundhed, som du kan bevare ved at fortsætte med de aktiviteter, du allerede er involveret i, eller måske afprøve nye aktiviteter.
Når du har afsluttet guiden og er begyndt at arbejde med din mentale sundhed, så besvar spørgsmålene igen efter en måneds tid og udregn din score. Gør det gerne igen tre og seks måneder senere og se, hvor meget du har rykket dig.
Kilde: ABC for mental sundhed af Vibeke Koushede og Line Nielsen
Læs mere på www.ABCmentalsundhed.dk
HVAD ER ABC?
ABC for mental sundhed er en dansk tilpasning og udbredelse af den australske mental sundhedsfremme indsats Act-Belong-Commit. ABC for mental sundhed en forskningsbaseret fælles forståelses- og arbejdsramme for mental sundhedsfremme i praksis, der består af tre dele:
1) En oplysningsdel om hvad man kan gøre for at passe på sin egen og andres mentale sundhed. Gennem folkeoplysning opfordres folk til at være aktive og engagere sig i fællesskaber og aktiviteter. Der er tre overordnede forskningsbaserede budskaber: Gør noget aktivt, Gør noget sammen, Gør noget meningsfuldt.
2) Initiativer som fremmer mulighederne for at være en del af et fællesskab. ABC for mental sundhed indgår derfor i partnerskaber med organisationer, foreninger og kommuner for at udvikle, udbrede og/eller understøtte indsatser i tråd med ABC principperne.
3) Endelig går en del af indsatsen ud på at opkvalificere ansatte og frivillige i forhold til mental sundhedsfremme. Det sker ved at træne lokale koordinatorer og ambassadører i ABC konceptet.
Den australske Act-Belong-Commit indsats har nu kørt i lidt over ti år og har vist at:
- øge folks bevidsthed om, at der er noget, de selv kan gøre for at passe på deres mentale sundhed
- få folk til at engagere sig i aktiviteter for at fremme deres mentale sundhed
- ændre holdninger til mental sundhed og psykisk sygdom
- reducere stigmatisering af psykisk sygdom
- fremme udbredelsen af en lang række lokale mental sundhedsfremmende initiativer
- etablere effektive og bæredygtige partnerskaber mellem Act-Belong-Commit og private samt offentlige institutioner og foreninger. Disse partnerskaber har blandt andet øget medlemstallet i mange foreninger
