Mineraler som jern, kalcium og zink er en slags byggesten for din krop, fordi de for eksempel styrker dine knogler og tænder, men også hjælper til med at give dig mere energi og styrker dit immunforsvar. Se her, hvordan du kan spise dig til de vigtige mineraler.
Jern
Binder ilten til de røde blodlegemer og er nødvendig for ilttransporten i kroppen.
Spis: Ost, æggeblomme, kikærter, bladgrønt, linser, muslinger, valnødder, fuldkorn, svesker, rødbeder, dadler, tørrede abrikoser og græskarkerner.
Jod
Er vigtig for din energiproduktion.
Spis: Østers, torskelevertran, saltvandsfisk, tang, æggeblomme og solsikkekerner.
Kalium
Vigtig for cellernes væskebalance.
Spis: Tofu, tahin, fuldkorn, avokado, banan, nødder, citrusfrugter, linser, mælk, pastinakker, kartofler og spinat.
Kalcium - kalk
Vigtigste mineral i opbygningen af knogler og tænder. Regulerer også nerve- og muskelfunktionen og energilagring i cellerne
Spis: Mandler, paranødder, ost, bladgrønt, mælkeprodukter, kikærter, broccoli, spinat og sesamfrø.
Kobber
Styrker immunforsvaret og giver sunde knogler.
Spis: Byg, honning, linser, muslinger, nødder, havre, østers og laks.
SE OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Spis dig i form
Krom
Spiller en stor rolle i blodsukker- og fedtstofskiftet.
Spis: Æg, fisk, frugt, kartofler, skaldyr, hele korn og ost.
Magnesium
Er vigtig for dine cellers sundhed og i forbindelse med udnyttelsen af vitaminerne B, C og E.
Spis: Græskarkerner, bladgrønt, solsikkekerner, mandler, havregryn, pinjekerner, hvide bønner, kikærter, linser, kokosnød, tørrede abrikoser, artiskok, mandler, fuldkorn, bananer, svesker og havregryn.
Mangan
Har stor betydning for nervesystemet og knoglerne.
Spis: Avokado, byg, brombær, brune ris, kastanjer, ingefær, hasselnødder, havre, ærter, pekannødder, tang og spinat.
Selen
Vigtigt for leverens funktion, immunsystemet og hjertet, samt dit hår og din huds sundhed.
Spis: Avokado, broccoli, hvidkål, bladselleri, æggeblomme, hvidløg, linser, løg, skaldyr, hvedekim og hele korn.
Zink
Har betydning for udnyttelsen af A-vitamin A og dit immunsystem.
Spis: Fuldkorn, æggeblomme, fisk, mandler, linser, græskarkerner, sesamfrø og havregryn.
SE OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Sådan kommer du af med topmaven