____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>God fordøjelse, sunde knogler og flot hud. Det er blot nogle af de gevinster, der er, når man renser ud i kroppen og dropper fødevarer som sukker, hvede og mælk. Man behøver dog ikke være fanatisk med maden for at spise sig til alle de sunde gevinster.

Hvad end man beslutter sig for at tage en fuld udrensning af kroppen eller delvist forsøger at eliminere specifikke fødevarer fra kosten kan man se resultater inden for fem dage, hvis man følger principperne bag Body Self Development System, som både sportsfolk, skuespillere, musikere og politikere sværger til.

BT PLUS giver dig her en mini-guide til, hvordan du holder dig sund via kost.

Med BT PLUS får du:

- Styrk kroppen og undgå sygdomme

- Det skal du spise

- Her hjælper maden

- Opskrifter

BT PLUS anbefaler også:



God fordøjelse, sunde knogler og flot hud. Det er blot nogle af de gevinster, der er, når man renser ud i kroppen og dropper fødevarer som sukker, hvede og mælk. Man behøver dog ikke være fanatisk med maden for at spise sig til alle de sunde gevinster.

Hvad end man beslutter sig for at tage en fuld udrensning af kroppen eller delvist forsøger at eliminere specifikke fødevarer fra kosten kan man se resultater inden for fem dage, hvis man følger principperne bag Body Self Development System, som både sportsfolk, skuespillere, musikere og politikere sværger til.

- På fem døgn får man bare rigtig mange ting ind i sin krop, så der vil være bonus med det samme, siger grundlæggeren af Body-SDS Bengt Valentino Andersen.

Body-sds’ intense udrensningsforløb er ikke for sarte sjæle. Trænede kunder som Tommy Kenter deltager i en 24 dage lang proces, hvor han lever af vand, næringsrig grøntsagssaft og forskellige urtepræparater.

- Jeg har i snart tredive år haft brug for de fleste af Body-sds’s veje til velvære - og kan kun understrege, at det har hjulpet mig utroligt meget - både på det psykiske og fysiske plan, siger Tommy Kenter om metoden.


Prisen for en behandling hos mirakelmageren kan løbe op på over 3.000 kr. for en enkelt times behandling. Har man ikke de penge - og har man i øvrigt opgivet ventelisten, der i øjeblikket er helt lukket for nye klienter, hvis man da ikke lige har fået et drys stjernestøv over sig - kan man stadig nyde godt af kendissernes sundhedstips. Man behøver hverken udrensning eller strikse diæter.

- Man kan tage de dele til sig, som man har brug for. F.eks. foreslog jeg en, der havde irriterede slimhinder og dermed hostede utroligt meget, at han droppede mælkeprodukter og ost, og nu hoster han ikke mere. Man kan jo prøve at tage nogle fødevarer væk i en periode, og så kan man jo se, om det fungerer, siger kropsterapeut Jane Juul, der har udgivet bogen ’Spis med god samvittighed’.

Heri beskriver hun principperne bag Body-sds kosten, hvor man ikke behøver handle ind i helsekostbutikker eller forsage søde sager.

- Man kan stadig godt spise pandekager, hvis man bare udskifter hvedemel med nøddemel og putter frugt ovenpå i stedet for sukker, siger Jane Juul, der har fundet inspiration til opskrifterne i bogen fra de klassiske opskrifter.

- Jeg er helt vild med min kærestes lasagne. Så jeg har simpelthen bare taget den opskrift og udskiftet mælken i bechamelsaucen med soyamælk og lasagnepladerne med squash. Man kan sagtens putte lidt ost ovenpå, hvis man ikke har problemer med mælkeprodukter. Det er ikke sådan, at man skal følge det slavisk, siger hun og anbefaler samtidig andre at prøve sig frem med den slags udskiftninger i maden.

Maden man spiser er nemlig en betingelse for, at vores krop kan helbrede og behandle sig selv.