Nyt studie afslører, at soldater, der frygter at skulle i krig, har større risiko for at udvikle post- traumatisk stress end deres mere ubekymrede kammerater. Samme mønster tegner sig for andre former for depression
Har du en lige lovlig livlig fantasi? Forestiller du dig altid, hvor galt alt kan gå? Så er du i større risiko end andre for at udvikle en depression.
Et nyt studie har fulgt 218 danske soldater før, under og efter, at de i 2009 var udsendt til Afghanistan. Studiet afslører, at de soldater, der havde mange symptomer på posttraumatisk-stress (PTSD), efter de kom hjem, var i risiko for at blive syge, allerede inden de forlod dansk jord.
Log ind på BT PLUS og læs om katastrofe-tanker og hvad du kan gøre hvis du har tendens til at bekymre dig for meget.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: Slip katastrofe-tankerne
- Guide: Sådan dropper du bekymringerne
- Artikel: Sortsyn årsag til depression
- Test dig selv: Er du deprimeret?
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Nyt studie afslører, at soldater, der frygter at skulle i krig, har større risiko for at udvikle post- traumatisk stress end deres mere ubekymrede kammerater. Samme mønster tegner sig for andre former for depression
Har du en lige lovlig livlig fantasi? Forestiller du dig altid, hvor galt alt kan gå? Så er du i større risiko end andre for at udvikle en depression.
Et nyt studie har fulgt 218 danske soldater før, under og efter, at de i 2009 var udsendt til Afghanistan. Studiet afslører, at de soldater, der havde mange symptomer på posttraumatisk-stress (PTSD), efter de kom hjem, var i risiko for at blive syge, allerede inden de forlod dansk jord.
»Soldater, der inden udsendelsen havde tilbøjeligheder til livagtige og skræmmende forestillinger om fremtiden, var mere udsatte for at udvikle PTSD-symptomer bagefter,« siger professor Dorthe Berntsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.
Kort sagt – de soldater, der kom hjem med PTSD-symptomer som flashback, angst og søvnløshed, var disponeret for dem, allerede inden de tog af sted. Forskerne kalder det for ’prætraumatisk stress’.
Ligesom man kan have ’flash back’ til en traumatisk oplevelse, taler Dorthe Bentsen om ’flash forward’, når det gælder forestillingerne om det forfærdelige, der vil ske.
Særligt skrøbelige
Omkring 90 pct. af alle, der udsættes for et traume, udvikler ikke PTSD. Men forskningen viser en tendens til, at de, der rammes, har en særlig ’skrøbelighed’ eller ’følelsesmæssig sårbarhed’ i forvejen. Traumer – eller fysisk afstraffelse – i barndommen kan bidrage til sårbarheden, men der kan også være tale om medfødte faktorer.
Det gælder for de soldater, der frygter vejsidebomber og drab. Men det gælder også alle os andre, der frygter mere dagligdags ulykker som fyring, skilsmisse eller sygdom.
»Er man et indadvendt gemyt med tendens til melankoli, er man mere udsat for stress, angst og depression. På samme måde som kvinder er mere udsat,« siger Dorthe Berntsen.
Er du typen, der altid sidder og skuler til de andres halvfulde glas, mens du – igen – kun har fået et halvtomt? Så har du større risiko.
»Vi ved fra flere studier, at nogle mennesker er særligt sårbare overfor at udvikle en depression,« siger Lars Kessing, der er professor på Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet.
Din disponering afgøres for 30-40 pct. af arvelige faktorer, mens miljøpåvirkninger udgør de resterende 60-70 pct.
»Vi ved meget, meget sikkert, at en særlig personlighedstype er i risiko. Det er de neurotiserede, det vil sige mennesker, der har tendens til at være bekymrede, frygtsomme og pessimistiske i deres tilgang til livet. Ofte er de mere perfektionistiske, ambitiøse og mere optaget af orden end andre,« siger han.
Neurotiske træk
Har man neurotiske træk, øges risikoen for, at man udvikler en depression alene af den grund med én til to gange. En anden risikofaktor er at blive udsat for stressende livsbegivenheder. Det kan være en fyring, en svær skilsmisse eller en blodprop i hjertet. Oplever man det, forøges risikoen for, at man udvikler en depression i op til et halvt år efter.
»Jo flere risiko-elementer, des mere udsat er man – samlet set,« siger Lars Kessing, der opfordrer til øget opmærksomhed på den særlige sårbarhed.
»Udsættes man for alvorlige oplevelser som voldtægt eller fyring, og har man forældre eller søskende, der lider af depressioner, så bør læger, psykologer og socialrådgivere være ekstra opmærksomme på, om man har en særligt udsat personlighedstype,« siger han.
SORTSYN ÅRSAG TIL DEPRESSION: TERAPI KAN LÆRE DIG AT TØJLE DINE BEKYMRINGER
Neurotikere bekymrer sig mere end andre – og langt mere end godt er.
Ifølge forskerne er neuroticisme et biologisk træk, men psykolog Pia Callesen mener, at det lige så ofte er en indlært strategi.
Den gode nyhed er, at man kan lære at lægge bekymringerne fra sig.
»Man behøver ikke at være kronisk sårbar, men kan robustgøre sig selv ved at lære at styre sine bekymringer,« siger hun.
Forskerne véd allerede, at der er en særlig sammenhæng mellem mange spekulationer og psykiske symptomer. Et nyt studie viser, at der også er en sammenhæng mellem tidlige barndomstraumer og troen på, at man selv kan styre disse grublerier.
Pia Callesen, der arbejder med metakognitiv terapi, har sat sig for at undersøge sammenhængen nærmere og er ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt, hvor 153 deprimerede danskere har fået enten traditionel kognitiv terapi eller såkaldt meta-kognitiv terapi.
Den sidste er en ny psykologisk behandlingsmetode baseret på teorien om, at årsagerne til psykiske lidelser skal findes i konstante bekymringer, spekulationer og fokus på trusler, som giver bagslag og forværrer symptomerne.
Deltagerne, der får kognitiv terapi, lærer at tænke mindre negativt, hvorimod deltagerne i meta-kognitiv terapi lærer teknikker til at tænke mindre.
Uanset depressionens sværhedsgrad ser det ud til, at der sker markante forbedringer efter fem til otte sessioner. Pia Callesen regner med at kunne offentliggøre de endelige resultater af sin undersøgelse i maj måned.
Adfærdsændrende terapi
Fra soldaterforsøget ved Dorthe Berntsen, at det kan hjælpe at tilbyde adfærdsændrende terapi til patienter, der frygter det værste.
»Man kan ændre sine negative tanker med mindfullnes-terapi, hvor man øver sig i at være til stede her og nu i stedet for at forsvinde ind i forestillinger om fortiden eller fremtiden,« siger hun.
Desuden anbefaler Dorthe Berntsen, at man får sat sine bekymringer ind i en realistisk sammenhæng.
Terror og flystyrt er eksempler på oplevelser, som mange bekymrer sig om, men som de færreste rent faktisk bliver udsat for.
»Har man livagtige forestillinger om negative ting, skal man stoppe op og spørge sig selv, hvor sandsynligt det er at blive ramt af det, man frygter,« siger hun.
Hver femte dansker rammes af en depression. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 150.000 danskere på en tilfældig dag ramt – 50.000 af en lettere depression, 50.000 af en moderat, mens 50.00
GUIDE: SÅDAN DROPPER DU BEKYMRINGER
1. Lær mindfullness
Med åndedræts-øvelser og let meditation træner du at være tilstede nu og her. Når du holder fokus på, hvad du ser, oplever og føler præcis i dette øjeblik, kan du ikke bekymre dig om i morgen eller tænke dårligt om i går.
»Du lærer, at du har kontrol over bekymringerne, i hvert fald så længe meditationen varer,« siger Pia Callesen.
2. Styr på tankerne
Vi tænker i snit 70.000 tanker – hver dag. Du behøver ikke gå i clinch med dem alle.
Betragt tankerne som en telefon, der ringer. Præcis som med din mobil er du ikke forpligtet til at svare. Tag kun røret, hvis du har tid – og lyst til at tale.
Eller forestil dig at du står på en hovedbanegård, hvor tankerne kører ind som toge. Nogle stopper op, så du kan stige på. Andre suser bare forbi. Men husk, at det ikke er fysisk muligt at stige på alle togene på én gang.
3. Lad tanken være
Lav denne øvelse, når en bekymring popper op. Ignorer bekymringen som du ville gøre med en irriterende tinitus-lyd. Lad være med at tænke positivt eller nuanceret – lad blot tanken passe sig selv. Når bekymringen ikke får næring, bliver den mere kortvarig og får ikke samme magt over dig.
4. Kontrollér bekymringerne
Skriv dine bekymringer med tusch på en vinduesrude f.eks. ’Terror’, ’død’, ’vold’ o.s.v.
Fokusér på ordene, bemærk at baggrunden udenfor er ude af fokus og kun lige kan fornemmes.
Fokusér nu på verden udenfor – træerne, skyerne, bilerne. Bekymringerne er stadig til stede og slører måske dit udsyn. Men du vil opdage, at du kan vælge at give din opmærksomhed til andre ting. Gør det samme med bekymringerne i dit hoved. Flyt fokus fra dem til det, der foregår omkring dig f.eks. kæledyr, børn, arbejde eller en serie på Netflix.
5. Mål humøret
Notér dit humør på en skala fra 0 til 10. Fyld så dit hoved med negative tanker. Hvordan er dit humør nu? De fleste oplever en forværring.
Skift fokus til lydene omkring dig – dine naboer, fuglekvidder, trafikken eller radioen. Zoom ind på én af lydene og koncentrer dig om den i ét minut. Hvordan er dit humør nu? De fleste oplever, at det bliver bedre.
Hermed er det bevidst at opmærksomheden er vigtig for dit humør.
Kilde: BTs psykolog Pia Callesen
TEST DIG SELV: ER DU DEPRIMERET?
En depression diagnosticeres efter WHOs diagnosesystem:
A: Kernesymptomer
Nedtrykthed.
Nedsat lyst eller interesse.
Nedsat energi eller øget træthed.
B: Følgesymptomer
Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
Selvbebrejdelser eller skyldfølelse.
Tanker om død eller selvmord.
Tænke- eller koncentrationsbesvær.
Agitation eller hæmning.
Søvnforstyrrelser.
Appetit- og vægtændring.
SVAR:
Let depression: Du har mindst to symptomer fra A + mindst to fra B.
Moderat depression: Du har mindst to symptomer fra A + mindst fire fra B.
Svær depression: Du har alle tre symptomer fra A + mindst fem fra B.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, professor Poul Videbech, Depressionsforeningen
