Frygter du også, hvordan andre vil reagere, hvis du fortæller, at du har smerter i knæ, hofte eller ryg? Eller orker du ikke at forklare, du har smerter, fordi du så er tvunget til at snakke sygdom? Så er du ikke alene. Hele 65 pct. af de gigtplagede danskere skjuler deres smerter for omverdenen, viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Gigtforeningen.
Tanja B. Jensen, der bor i Ry nær Silkeborg, er en af de danskere, der ofte undlader at fortælle andre om sine skavanker. Hun lider af gigt i bækkenet og fibromyalgi. For den 30-årige mor til to er der flere grunde til, at hun ikke vil delagtiggøre andre i sin sygdom:
»Jeg har aldrig haft noget problem med at fortælle om det, men når jeg så har forklaret, hvad jeg fejler, behøver det ikke at være det store samtaleemne. Jeg vil hellere ses som Tanja, der forsøger at gøre det godt for mine børn og passe et arbejde, end at være hende den syge, som folk har ondt af. Når det så er rigtig skidt, kan jeg tale med mine nærmeste, de kan godt se på mig, når jeg ikke har det godt,« siger hun.
Omkring 700.000 danskere lider ligesom Tanja B. Jensen af en eller anden form for gigtsygdom. Slidgigt er den mest hyppige form for gigt og er karakteriseret ved, at brusken i leddene langsomt bliver nedbrudt. Derved bliver det sværere at bevæge leddene, der bliver stive og gør ondt. Typisk opstår sygdommen ved slitage, efterhånden som man bliver ældre, eller efter en idrætsskade.
OPRET ABONNEMENT PÅ PLUS OG LÆS MERE OM GIGTPLAGEDE DANSKERE OG FÅ LÆGERNES RÅD TIL, HVORDAN DU LEVER BEDST MED DINE GIGTSMERTER.
Frygter du også, hvordan andre vil reagere, hvis du fortæller, at du har smerter i knæ, hofte eller ryg? Eller orker du ikke at forklare, du har smerter, fordi du så er tvunget til at snakke sygdom? Så er du ikke alene. Hele 65 pct. af de gigtplagede danskere skjuler deres smerter for omverdenen, viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Gigtforeningen.
Tanja B. Jensen, der bor i Ry nær Silkeborg, er blot en af de danskere, der fra tid til anden undgår at fortælle andre om sine skavanker. Hun lider både af gigt i bækkenet og såkaldt fibromyalgi - en sygdom, der er kendetegnet ved smerter i muskler, træthed og nedsat udholdenhed. For den 30-årige mor til to er der flere grunde til, at hun ikke vil delagtiggøre andre i sin sygdom:
»Jeg har aldrig haft noget problem med at fortælle om det, men når jeg så har forklaret, hvad jeg fejler, behøver det ikke at være det store samtaleemne. Jeg vil hellere ses som Tanja, der forsøger at gøre det godt for mine børn og passe et arbejde, end at være hende den syge, som folk har ondt af. Når det så er rigtig skidt, kan jeg tale med mine nærmeste, de kan godt se på mig, når jeg ikke har det godt,« siger hun.
Omkring 700.000 danskere lider ligesom Tanja B. Jensen af en eller anden form for gigtsygdom. Slidgigt er den mest hyppige form for gigt og er karakteriseret ved, at brusken i leddene langsomt bliver nedbrudt. Derved bliver det sværere at bevæge leddene, der bliver stive og gør ondt. Typisk opstår sygdommen ved slitage, efterhånden som man bliver ældre, eller efter en idrætsskade.
Ifølge psykolog i Gigtforeningen Diana June Pedersen er der ikke noget forkert i at skjule sine smerter over for andre, men det gør det samtidig nemmere at leve med dem, hvis man er åben og fortæller om sine begrænsninger:
Brug for omsorg
»Det gør ikke noget, at man ikke fortæller, at man har ondt, så længe man ikke bliver trist og isolerer sig. Sker det, bliver det nedbrydende, og man lukker ned for, at andre mennesker kan gøre noget godt for en og bidrage til den omsorg og forståelse, man har brug for. Derfor er det også vigtigt at minde omgivelserne om, hvad man har behov for. Ofte kan folk jo ikke vide det, fordi de ikke på samme måde som ved et brækket ben kan se, at man har smerter,« siger hun.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt 600 gigtplagede danskere, viser samtidig, at 52 pct. ikke fortæller, de har smerter, fordi andre har svært ved at forstå det. Og netop det faktum er der ikke noget at sige til, hvis man spørger professor i smerteforskning Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet.
»Det interessante ved slidgigt er, at der kan være et misforhold angående skadens størrelse og den smerte, man så reelt oplever. En lille skade kan sagtens give store smerter - det kan være svært at forstå både for behandlere og pårørende,« siger professoren.
Han forstår derfor godt, at nogle måske ikke har behov for at være åbne om deres sygdom: »Det ligger desværre lidt i vores kultur, at man ikke vil klynke, man vil hellere bide tænderne sammen. Men problemet med kroniske smerter er jo, at de aldrig går væk. Derfor er det også vigtigt, at man lærer at håndtere sine smerter, man skal ikke tro, at man bare skal sætte sig hen og lave ingenting. Det er helt afgørende, at man er fysisk aktiv, så man ikke får mere ondt, end man i forvejen har,« siger Lars Arendt-Nielsen.
Tanja B. Jensen har efter syv års kroniske smerter valgt netop træning som en måde at dulme smerterne på. Og lige den del taler hun hellere end gerne om:
»Det har gjort min krop stærkere, og jeg bliver ikke nær så hurtigt træt. Jeg kan nemmere ignorere mine smerter, så jeg ikke hele tiden har fokus på at have ondt,« siger hun.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
Sådan lever du med dine smerter
1. Gør noget godt for dig selv hver dag, så livet ikke kun kommer til at handle om medicin, træning, kontroller hos lægen eller specialister. Det kan f.eks. være en cafétur med en god ven eller veninde eller en forlænget weekend med ægtefællen.
2. Vær en lille smule aktiv hver dag, f.eks. ved en gåtur. Overvej også hjælp af en fysioterapeut til at lægge et træningsprogram, der passer til præcis dine behov og formåen. Motion frigiver stoffer i hjernen, der virker smertestillende og er med til at booste dit humør. Er du inaktiv, kan det derimod forstærke dine smerter. Flere studier har desuden vist, at overvægt kan forværre dine smerter ved slidgigt i knæene.
3. Afspænding, visualisering, mindfulness og aflednings-øvelser kan være god smertelindring eller hjælpe til at slippe af med følelser som bekymring, angst eller vrede. Find ud af, hvad der virker for dig.
4. Lad være med at brænde alt krudtet af på én gang, for det kommer du til at betale af på i mange dage. Fordel opgaverne, hold pauser, bed om hjælp. Del f.eks. rengøring eller græsslåning op over flere dage, så du undgår overbelastning.
5. Tænk i alternativer. Du kan måske ikke længere fiske, gå i haven eller spille håndbold, men du kan gå på biavlerkursus, spille kort eller svømme. Det er bedre med lidt aktivitet end ingen eller for meget.
6. Lad være med at melde dig ud af sociale aktiviteter. Sørg for at blive ved at være sammen med andre mennesker. På den måde kan du måske undgå at fokusere for meget på smerten, og den føles ikke så voldsom, som den er.
7. Forvent ikke, at smertemedicin kan tage alle dine smerter. Se det som et fundament, som kan lindre dine smerter. Sørg for at tage medicinen på faste klokkeslæt og lav kun gradvise ændringer i mængden. Det sikrer den bedste virkning og giver ro i hverdagen. Vær opmærksom på, at stærke smertestillende piller af typen NSAID kan medføre alvorlige bivirkninger på længere sigt, det vil sige mavesår, blodpropper og blødninger i tarmen.
8. Lær dig nogle standardsvar, som du kan bruge, når du ikke orker at tale om dine smerter. Som f.eks.: ’Tak, fordi du spørger, men der er ikke noget nyt’ eller ’efter omstændighederne går det meget godt’. Du kan let komme til at skræmme folk, du ikke kender, hvis du kaster dig ud i en længere udredning af dit smerteforløb. Del kun din historie med de allernærmeste.
9. Lav eksperimenter og læg godt mærke til udfaldet. Hvad sker der, hvis jeg kun støvsuger ét rum i stedet for hele huset? Hvordan reagerer min krop, hvis jeg lægger mig to gange om dagen? På den måde lærer du dine grænser bedre at kende.
10. Vær åben om dine smerter over for dine nærmeste pårørende. Fortæl dem, hvad du føler og hvordan det gør ondt. Dine pårørende er ikke tankelæsere og kan ikke vide, hvornår du har behov for, at de trækker sig. Er du åben om dine behov, er det nemmere for andre at hjælpe.
11. Del dine erfaringer med andre, der har smerteproblemer. Gigtforeningen holder arrangementer for andre med gigt, som du kan læse mere om på foreningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk.
Kilde: Foreningen af Kroniske Smertepatienter og Gigtforeningen.
