Vi er heldigvis ikke ens. Alle elsker ikke at løbe. Og runners high er ikke noget, vi alle oplever.  Og selvom Ironman er den nyeste trend, så behøver vi ikke alle tage kompressionssokker på og tale om vores dyrt indkøbte cykel­dele.

Det er meget forskelligt, hvad der motiverer mennesker til at træne. Og det er helt okay. For træning handler ikke om, hvad din nabo gør. Træningen handler om, hvad der fungerer for lige netop dig.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du finder den træningsform, der passer lige præcis til dig og din krop.

Det får du:

  • Artikel:  Skal tungen absolut hænge ud af munden?
  • Vejledning: Så meget forbrænder du
  • GUIDE: Det gør en daglig gåtur for dig
  • GUIDE: Sådan får du mest ud af din gåtur

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vi er heldigvis ikke ens. Alle elsker ikke at løbe. Og runners high er ikke noget, vi alle oplever.  Og selvom Ironman er den nyeste trend, så behøver vi ikke alle tage kompressionssokker på og tale om vores dyrt indkøbte cykel­dele.

Det er meget forskelligt, hvad der motiverer mennesker til at træne. Og det er helt okay. For træning handler ikke om, hvad din nabo gør. Træningen handler om, hvad der fungerer for lige netop dig.

Det vigtigste er, at dine muskler bliver aktiveret, og at leddene bliver smurt.  Det behøver ikke at være i lang tid eller ved en høj intensitet.


Ja, forskning har vist at høj intensitetstræning er meget effektivt, og at det klart er optimalt i forhold til den tid, vi bruger. Så ja, tungen ud af munden træning er godt, men det er ikke den eneste vej til sundhed. Jeg møder jævnligt mennesker, som gerne vil træne, men som ikke rigtig gider at presse sig selv max, og det er faktisk også helt okay. For det hele handler udelukkende om din målsætning.

Hvad med at gå en tur?

Nye studier har vist at standardberegninger brugt til at udregne kalorieforbrug ved gang ofte beregner energiforbruget forkert. Den nye formel tager bedre hensyn til personer med forskellig vægt og højde.Og i 97 procent af tilfældene undervurderes kalorieforbruget. Så hvis du ikke kan lide at løbe – så er gang et rigtig godt alternativ til sofaen.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Så meget forbrænder du

Hvis du er 1,75 m høj og går 4 kilometer i timen (det er 1,1 meter i sekundet ­ 4.000 m/3.600 sekunder), så ser beregningen sådan ud:

(7,15 + (5,97 x (1,1 x 1,1) / 1,75))) x 0,287) = 3,24 kcal/time/kg kropsvægt.

Dette svarer til 259 kcal pr. time for en person på 80 kg.

Hvis du er 1,65 m høj og går 8 kilometer i timen (det er 2,2 meter i sekundet ­ 8.000 m/3.600

sekunder), så ser beregningen sådan ud:(7,15 + (5,97 x (2,2 x 2,2) / 1,65))) x 0,287) = 7,12 kcal/time/kg kropsvægt.

Dette svarer til 356 kcal pr. time for en person på 50 kg.

Kalorieberegning kan betyde meget under et vægttabsforløb, og selvom jeg ikke er stor fortaler for at tælle kalorier, så går mange ”kold”, når de ser deres kalorieforbrug ved gang. Derfor er det vigtigt at vide, at de almene standardberegninger ikke nødvendigvis beregner dit kalorieforbrug helt korrekt.

Selvom gang er en virkelig god og blid motionsform, passer gang desværre ikke rigtig ind i vores moderne liv – det er en tidssluger. Men hvis du har tid, så er der mange sundhedsmæssige grunde til, at du skal inddrage gang i din dagligdag.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Det gør en daglig gåtur for dig:

  • Giver dig en sund vægtbalance
  • Forebygger kredsløbssygdomme som forhøjet blodtryk
  • Nedsætter risikoen for diabetes
  • Styrker knogler og muskler
  • Gør dig i godt humør
  • Modvirker aldersbetinget tab af balance og koordinationsevne

I en hverdag hvor stress er et stigende folkesundhedsproblem og notifikationer på mobilen gør, at vi konstant er på, vil en gåtur ikke kun gøre din krop sundere ­ den giver dig også et mentalt frirum til at lade op.

Sådan får du mest ud af din gåtur

  • Sluk telefonen, gå en tur alene og vær i nuet, nyd turen.
  • Gå aktivt og øg kalorieforbruget ved at bruge hele kroppen.
  • Walk and talk ­ Tag “kaffen to go” næste gang du mødes med veninden til en café­date.
  • Brug tiden sammen med familien. Hver syvende barn savner at være mere sammen
  • Mobiltelefonen er netop en af årsagerne til, at børnene oplever, at deres forældre ikke er med deres forældre, ligesom hver syvende ville ønske, at deres forældre var mere nærværende. Så sluk mobilen og tag en gåtur med dit barn. Man taler godt sammen under en gåtur.
  • Vær nærværende, så drop mobilen når familien går sammen.
  • Suppler med styrketræning

    Foto: Nils Meilvang
    Vis mere

Gang er godt, men løser ikke alt, når alderen trykker og muskelmasse og ­funktion nedsættes.

Det er dog stadig ikke nødvendigt at have tungen ud af munden. Videnskabelige undersøgelser viser, at styrketræning er en effektiv metode til at undgå og behandle kredsløbssygdomme, nedsætter det systoliske blodtryk og reducerer hyppigheden for at dø af hjerteslag eller hjertesygdomme med 7 til 10 procent.

Muligheden for at nedsætte blodtrykket ved styrketræning er en vigtig oplysning for alle, der har forhøjet blodtryk, og som ikke synes at træne med tungen ud af munden er sagen.

Styrketræning kan alle deltage i ­ og det er aldrig for sent at komme i gang. Og det er ikke nødvendig at købe et medlemskab til et fitnesscenter, du kan nemlig nemt supplere din gåtur i skoven, på stranden eller bare rundt om blokken med masser af funktionelle øvelser.

Styrketræning med familien kan være svært at finde inspiration til, men idrætsfysiologerne Peter Løwenstein og Jens Bojsen­Møller har sørget for at gøre træning i naturen sjovt og givende. De laver en e­bog med ‘svinetræning’ for børn støttet af undervisningsministeriet.

Mangler du inspiration, kan du altid hoppe ind på deres hjemmeside eller facebookside – Svinetraining.

Det kan godt være, at gang og styrketræning undervejs ikke er nyt og revolutionerende. Men det er sundt, givende og det kræver ikke meget andet end at sætte et ben foran det andet.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere