Det er nu muligt at fjerne dårlige minder.

Hvem har ikke drømt om det? Om at kunne slette dårlige, pinlige, angstfyldte minder fra hukommelsen én gang for alle?

Indtil nu har det kun været muligt på film, men drømmen er kommet et kvantespring tættere på virkeligheden.

Ifølge Sciencealert.com har ny amerikansk forskning nemlig vist, at det er muligt helt at fjerne, ændre og manipulere vores minder.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad denne hjerneforskning egentlig siger om at kunne manipulere med vores hjerner. Kan det umuligt virkelig være muligt? Læs med her...

Det får du:

  • Artikel: Farvel til dårlige minder
  • Case med 4 danskere: Hvis du kunne, ville du så slette minder?
  • Fakta: Sådan kan du fjerne minder

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Det er nu muligt at fjerne dårlige minder.

Hvem har ikke drømt om det? Om at kunne slette dårlige, pinlige, angstfyldte minder fra hukommelsen én gang for alle?

Indtil nu har det kun været muligt på film, men drømmen er kommet et kvantespring tættere på virkeligheden.

Ifølge Sciencealert.com har ny amerikansk forskning nemlig vist, at det er muligt helt at fjerne, ændre og manipulere vores minder.

Forleden rullede programmet ’Memory Hackers’ således over de amerikanske tv-skærme og åbenbarede, præcist hvor langt forskningen er kommet i denne nye fagre verden, hvor en række forsøg hidtil kun har været udført på forsøgsmus og -rotter, men om relativ kort tid vil kunne overføres til og udføres på mennesker.

»Målet med at fjerne minder, er ikke blot at slette dem fra harddisken. Ved at fjerne og dermed glemme ubehagelige ting, får vi mulighed for at skabe en historie, vi bedre kan leve med,« forklarer Michael Bicks, som er manden bag programmet ’Memory Hackers’.

Tidligere har man antaget, at minder blev lagret ét specifikt sted i hjernen. I stedet har det vist sig, at de ligger spredt i forskellige dele af den. Foto: Iris
Tidligere har man antaget, at minder blev lagret ét specifikt sted i hjernen. I stedet har det vist sig, at de ligger spredt i forskellige dele af den. Foto: Iris
Vis mere

Ændret virkelighed

At den internationale forskning er nået så langt, glæder Troels W. Kjær, som er hjerneforsker på Roskilde Universitetshospital.

»Det har utrolig store perspektiver, at man bliver i stand til at ændre virkeligheden. Gængse metoder som at beslutte sig til at ville glemme dårlige minder, virker ikke. For hver gang vi husker, hvad vi skal glemme, så husker vi det endnu mere. Så man er nødt til at tænke i nye baner, enten i medicin eller magnetspoler som sletter hukommelsen,« siger Troels W. Kjær og fortsætter:

»Principperne er interessante, også indenfor manipulation af minder. Ikke mindst dér, hvor man kan gå ind og styrke minderne, altså skrue op for mindedannelsen, hos f.eks. folk med alzheimer.

Og så kan der være situationer, hvor det er godt at glemme, folk der eksempelvis har været udsat for traumatiske overgreb. Personligt tror jeg, at det er den vej, forskningen indenfor området vil gå,« siger Troels W. Kjær, som dog ikke har kendskab til, at der forskes fra dansk side.

Ifølge programmet ’Memory Hackers’ har man allerede på forsøgsplan haft stor succes med at behandle mennesker for forskellige former for angst. Og det er netop indenfor traumebehandling og posttraumatisk stress at forskerne øjner de største gennembrud.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

HVIS DU KUNNE, VILLE DU SÅ SLETTE MINDER?


Peter Rasmussen, København
»Nej, det har jeg ikke lyst til og kan ikke se, hvorfor jeg skulle. Det er vigtigt, at kunne huske ting og sager gennem sit liv, det er dér, man får sin erfaring, og det er dét, der driver os. Sletter man minderne, er man som nyfødt igen, og hvem har lyst til det? Det eneste minde, jeg måske ville slette, er fra en gang, hvor jeg sad og røg hash og blev opdaget af en betjent. Det blev jeg lidt chokeret over. Men han grinede bare af det, og fortalte, at han også selv røg, så det var sgu ok.«

Klara Jørgensen, Hillerød
»Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at slette noget, for det er jo det, man har været igennem, der gør os til dem, vi er. Selv pinlige minder er jo noget, som man kommer over igen. Jeg faldt en gang ned ad trappen på min skole, hvor der gik en masse ældre klasser bag mig. Det synes jeg, var pinligt, og det havde jeg ikke lige brug for, at de så. Det minde ville jeg ikke slette fra min egen hukommelse, men måske fra deres.«

Gabriel Abdullah, København
»Egentlig ikke. Jeg er glad for, at jeg har oplevet de ting, som jeg har. Også de pinlige. For så ved jeg, hvad der skal ske, og hvad der ikke skal ske igen. Minderne er en del af min læreproces. Men jeg lider desværre af hukommelsestab, så jeg kan ikke komme på nogen pinlige minder.«

Marianne Hansen, Græsted
»Nej, det ville jeg ikke gøre. For jeg synes ikke, at der har været noget, som jeg ikke kan leve med. Mit mest pinlige minde er nok, at jeg var på date med en fyr, som jeg forlod på Strøget. Han var nede på toilettet, og jeg synes simpelthen at han var for weird, så jeg skyndte mig væk, og styrtede op i en af sidegaderne. Det var ret pinligt.«

Fra filmen ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’.
Fra filmen ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’.
Vis mere