Ved at se på kort over, hvordan nervebaner forbinder forskellige centre i musenes hjerner, kan forskere få en større forståelse for, hvordan adfærd, sanser og sygdomme fungerer.
Musehjerner er ikke meget større end en pebernød, men alligevel kan de rumme koden til at forstå og knække en række nervesygdomme som Alzheimers, autisme og skizofreni.
Det er én af konklusionerne af det hidtil største sammenhængende studie af syge pattedyrs hjernebark. Desuden kan der kommer mange umådeligt fascinerende billeder ud af sådan et studie.
Tjek bare det flotte galleri hos Videnskab.dk.
Billederne viser sammenhænge mellem forskellige områder af musenes hjernebark, som er det yderste krøllede lag af hjernen. Ved at sprøjte selvlysende sporingsvæsker ind i musene kan forskerne overvåge hvilke dele, der taler sammen.
Forsøgene afslørede, at der er en særlig logik bag hjernebarkens forbindelser.
Læs også hos Videnskab.dk: Forsker sletter minder i musehjerner
Musenes hjernebark er nemlig opdelt i fire undernetværk, der styrer kropslige og sansemotoriske funktioner.
1. Et styrer ansigtsbevægelser
2. Et styrer de øvre lemmer
3. Et styrer de nedre lemmer
4. Et styrer knurhår
To af disse kaldes de mediale undernetværk, fordi de centrerer sig omkring hjernens midte. Disse modtager eksterne informationer fra for eksempel ører og øjne.
Læs også hos Videnskab.dk: Sex og vold er sammenfiltret i musehjerner
De to andre kaldes laterale undernetværk, hvoraf det ene varetager informationer fra kroppen selv, såsom sult og smerte. Det andet laterale undernetværk lader til at være et ekstremt komplekst center, hvor al informationen fra hele hjernebarken mødes. Det forklarer forskerne ifølge LiveScience.com.
En større forståelse for sammenhængene mellem disse netværk øger forståelsen af, hvad der er galt, når nervecentrene ikke taler rigtigt sammen i sygdomstilfælde.
Den omfattende undersøgelse af musehjernebarker er særligt interessant, fordi pattedyrs hjerner helt basalt minder om hinanden.
