Se billedet: Miss World-deltager er skind og ben

Stephanie Naumoska

Lider Stephanie Naumoska af en spiseforstyrrelse, eller har hun bare 'en makedonsk kropstype'? Vurdér selv. (Foto: Reuters) Se stort billede

Eksperter beskriver den australske Miss World-deltager som 'fejlernæret' og siger at hun er 'skind og ben'.

Ribbenene er tydeligt markeret. Det samme er hofteskålen. Armene er tynde som spaghetti. 19-årige Stephanie Naumoska kunne være et skrækeksempel i en kampagne mod anorexi.

Hendes deltagelse i den australske Miss World-finale har da også sat gang i en voldsom debat. Selv hævder modellen at hun har en sund kropsvægt, men eksperterne er uenige.

- Hun ville blev kategoriseret som undervægtig, og jeg ville helt sikkert undersøge hendes diæt for at sikre mig, at hun ikke lider af spiseforstyrrelse, siger ernæringseksperten Melanie McGrice til australske medier.

LÆS MERE NEDENFOR

BMI på 15.1
- Der lader til at være betydeligt tab af muskelmasse på overarmene og benene, og individer med en sund body mass index (BMI) har ikke så fremstikkende knogler, siger hun.

Stephanie Naumoska vægt og højde giver hende ifølge Daily Mail en BMI på 15.1, hvilket er et godt stykke under grænsen for underernæring som ligger på 18.

Præsidenten for Australias Medical Association, Rosanna Capolingua, som repræsenterer landets praktiserende læger, mener at konkurrencen burde kræve et minimum-BMI på 20 af sine deltagere. Mest af alt for at sikre sig, at deltagerne ikke er dårlige rollemodeller for unge kvinder.

Makedonsk kropstype
Hovedpersonen selv er meget ked af at blive hængt ud i offentligheden som anorektiker.

- De kender mig ikke. De ved ikke hvad jeg spiser til morgenmad eller frokost eller aftensmad. De tror jeg ikke spiser, men det gør jeg, har hun sagt til australske aviser.

Stephanie Naumoska får også opbakning af direktøren for Miss Universe Australia, som har en anden forklaring på, hvorfor Stephanie Naumoska ser ud som hun gør.

- Pigen har makedonsk arv, og hvis du havde været der, ville du vide, at det er den makedonske kropstype. De har lange, smalle kroppe og små knogler. Det er deres kropstype. Så hun har ikke en spiseforstyrrelse, lyder hendes forklaring.

Eksperter afviser imidlertid, at der skulle være noget sådant som en 'makedonsk kropstype'.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: