Frikadeller, kartofler og måske en kogt gulerod. Mange børn er glade for de tradtionelle danske retter, og rynker på næsen, når menuen indeholder pastinakker, auberginer eller fisk. Men med få midler kan du øge chancen for, at dit barn kan spise langt mere varieret, siger ernæringseksperten.

Brevkassespørgsmål til ernæringseksperten, Kata, på AltomBørn.dk: 

Hej Katja

Jeg har hørt et sted, at små børn er mindre kræsne – og at man derfor skal bombardere dem med smagsindtryk, så man undgår, at de bliver kræsne senere hen. Men er der nogle perioder, hvor de er mere modtagelige for mad end andre? Og hvornår er det cirka?

Ved du, om nogen børn er født kræsne – eller om det er noget, vi forældre gør dem til?

Kærlig hilsen Pia

Svar fra ernæringseksperten, Katja:

Kære Pia

Den danske forsker, Helene Hausner, har netop i år afsluttet et stort forskningsprojekt omkring, hvad spædbørn kan smage, og hvordan man kan hjælpe sine børn til at synes om flere forskellige smage.

Hendes forskning har vist, at barnet, allerede når det ligger i moderens mave, kan smage både sødt og surt. Derfor er det vigtigt, at man allerede i sin graviditet er opmærksom på, at spise varieret og gerne også spise krydret og stærk mad. Det vænner nemlig barnet til forskellige smage og dufte.

Din baby smager

Hvis man ammer har man den fordel, at spædbarnet kan dufte mange af de ting man spiser specielt grøntsager, slik og krydderier. Man kan altså allerede her præge og udvikle barnets smagssans.

Barnet 0-2 år

Har man allerede er passeret dette stadie, fordi man har ældre børn, skal man ikke fortvivle.

Læs ernæringsekspertens råd mod kræsenhed hos større børn på AltomBørn.dk