Når du slapper af efter en tur i skoven eller en dag i haven, så risikerer du at have fået selskab af et farligt lille væsen: En skovflåt.

Over 100.000 danskere vil blive bidt af en flåt, og de små blodsugende væsner kan overføre farlige sygdomme.

Nu får du gode råd til at undgå skovflåterne, en guide til at opdage dem og information om de sygdomme, de kan medføre.

Med B.T. Plus får du:

- Overblik over flåterne. Her er der flest i Danmark.

- Grafik med oplysninger om, hvor på kroppen flåterne kan sætte sig.

- Gode råd til at undgå at blive smittet af sygdomme fra flåter.

- Symptomer, behandling og forebyggelse af sygdomme fra flåter.

- Guide: Sådan fjerner du en flåt.

- Hjælp til at tjekke, om der er flåter i din baghave eller i skoven, hvor du går lange ture.


Over 100.000 danskere vil i år blive bidt af en flåt i sommerlandet. Der kommer stadig flere flåter til over hele Danmark, men mange af os kender ikke alvoren af et flåtbid.

Værst ser det ud på Bornholm, hvor 25 procent af arealet består af skov. Her vrimler det med flåter, og det er et af de få steder i Danmark, man kender til den farlige flåtvirus TBE -også kaldet østeuropæisk hjernebetændelse. Den kan lamme centralnervesystemet og i værste fald føre til dødsfald.

Bakterie fra hjorte og mus

Den mest gængse sygdom er dog fortsat borrelia, der hvert år rammer knap 7.000 danskere.

Her er der tale om en bakterie, som flåten videregiver fra f. eks. hjorte og mus til mennesket. I værste fald kan sygdommen lede til delvise lammelser i kroppen, som bl. a. tidligere politiker Mimi Jakobsen led af. Det sker heldigvis sjældent.

- Det er de færreste, der rent faktisk går til lægen efter at være bidt af en flåt. Der går rigtig mange rundt og er smittet med borrelia uden at vide det, for nogle gange får man slet ikke symptomer, siger naturvejleder Jes Aagaard fra Skov-og Naturstyrelsen.

Her er TBE-flåterne
Her er TBE-flåterne
Vis mere

Pas på vildtet i haven

Især i skovområder, hvor der er meget vildt, er bestanden af flåter særlig stor. Det ser man især på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn. Men også i almindelige haver kan man opleve blodsugeren.

- Hvis man f. eks. bor et sted, hvor der løber vildt igennem haven i ny og næ, eller steder, hvor der er overdækket og fugtigt, kan man finde flåter hjemme i haven, siger Jes Aagaard.

Har man det problem, er der som regel kun én ting at gøre.

- Er det tæt bevokset, så må man skære det hele ned, så der ikke er dækket til i bunden af haven. Flåterne kan ikke leve i udtørrede og lyse områder, siger Jes Aagaard.

Bevæger man sig ofte i skov eller naturområder, må man dog tage nogle andre forholdsregler.

- Sørg for at være dækket ordentligt til. Lad være med at have bare ben, når man er i skoven. Derudover kan man spise hvidløg eller smøre sig ind i forskellige produkter, lavet specifikt til at holde flåterne væk, siger Jes Aagaard.

Stigning i flåtangreb

På Statens Serum Institut har man set en stigning i flåtangreb de seneste år. Dem kan vi komme til at se mange flere af, hvis det varme klima fortsætter i Norden.

- Indtil videre skal vi ikke bekymre os om det her i Danmark, men flåterne kommer til Norden med trækfugle, og når vores klima bliver varmere, vil fuglene søge hertil, og dermed vil man kunne opleve de nye arter her i landet, som kan være alvorligt syge, og som vi ikke kender noget til, siger Jes Aagaard.

- Der går rigtig mange rundt og er smittet med borrelia uden at vide det, siger Jes Aagaard, Skov-og Naturstyrelsen.

Tjek især benene og områder med tynd hud, f. eks. i lysken, under armene og i knæhaserne.
Tjek især benene og områder med tynd hud, f. eks. i lysken, under armene og i knæhaserne.
Vis mere