Du kan gå i stå – eller du kan vælge at forandre din tilværelse. En alderskrise kan gå begge veje
Er du begyndt at fortryde ting i tilværelsen, du ikke fik nået eller gjort? Eller frygter du for fremtiden? Så er du måske i krise over din alder.
Det kan være alt lige fra spekulationer over dit måske skrantende helbred til et parforhold, der hænger i en tynd tråd, der kan fylde dine tanker, når du befinder dig i en alderskrise. Det afhænger ofte af, hvornår i livet krisen indtræffer, forklarer førende eksperter.
»Det kan gå to veje. Den ene vej er fortrydelsen over det, man ikke har gjort, den anden er frygten for fremtiden i forhold til f.eks. helbredet eller arbejdsløshed, hvor man måske synes, man er blevet for gammel, eller ikke længere kan ting, man kunne før i tiden,« siger psykolog Jan Bo Thomsen, der tidligere har skrevet om bl.a. mænds midtvejskriser.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad det vil sige at få en alderskrise. Her guider to psykologer dig igennem krisen, hvad enten du er i 40erne, 50erne eller 60erne. Sådan tackler du en alderskrise og lærer at rejse dig igen ved hjælp af egen kraft - der er blot et par ting du skal være opmærksom på ...
Det får du:
- Artikel: Sådan tackler du en aldeskrise
- Oversigt: De tre vigtige faktorer i krisen
-
GUIDE med eksperternes råd: Sådan får du bugt med krisen når du er i 40erne, 50erne og 60erne
- Jan Bo Thomsen
- Kisser Paludan
Du kan gå i stå – eller du kan vælge at forandre din tilværelse. En alderskrise kan gå begge veje
Er du begyndt at fortryde ting i tilværelsen, du ikke fik nået eller gjort? Eller frygter du for fremtiden? Så er du måske i krise over din alder.
Det kan være alt lige fra spekulationer over dit måske skrantende helbred til et parforhold, der hænger i en tynd tråd, der kan fylde dine tanker, når du befinder dig i en alderskrise. Det afhænger ofte af, hvornår i livet krisen indtræffer, forklarer førende eksperter.
»Det kan gå to veje. Den ene vej er fortrydelsen over det, man ikke har gjort, den anden er frygten for fremtiden i forhold til f.eks. helbredet eller arbejdsløshed, hvor man måske synes, man er blevet for gammel, eller ikke længere kan ting, man kunne før i tiden,« siger psykolog Jan Bo Thomsen, der tidligere har skrevet om bl.a. mænds midtvejskriser.
»Alderskriser er på en eller anden måde mere udpræget end tidligere. Så kom man måske i lære som cykelsmed i en ung alder, og man fandt en partner, der holdt ved. Derved vidste man, hvad livet havde at byde på. I dag er der så mange muligheder som menneske, at der lettere kan opstå kriser,« siger Jan Bo Thomsen.
Midtvejskrisen
Den måske mest omdiskuterede krise, vi kender til, er netop midtvejskrisen, som indtræder omkring de 40-45 år, hvor børnene er blevet store, og partneren måske ikke længere er nær så spændende, som vedkommende var engang.
Men faktisk kan man få krise over sin alder, uanset hvor man befinder sig i livet. Det kan være kvinden sidst i trediverne, der frygter, at hun ikke når at få børn, eller manden i midten af tresserne, som netop er gået på pension og ikke ved, hvad han nu skal give sig til. Fælles for dem er, at de ofte bliver utilfredse, nedtrykte og energiforladte – og det kan så virke selvforstærkende, forklarer en anden psykolog, Kisser Paludan.
»En alderskrise kan bevirke, at vi giver op, fordi det er for skræmmende at ændre på de ting, man måske gerne vil lave om på. Det kan være, at man er bange for, hvad venner eller familie vil sige, eller hvad nu, hvis man bliver til grin. Mange mennesker søger tryghed og er bange for det ukendte. Men hvis man omvendt spørger sig selv, hvor man er på vej hen i livet, hvad man har af værdier, og hvordan man så efterlever dem, så bliver man tvunget til at flytte sig og skabe forandringen, selvom det måske kan gøre ondt at stille de spørgsmål,« siger hun.
Den opfattelse deler Jan Bo Thomsen:
»Hvis man stagnerer i en krise, er det ikke kun skidt for én selv. Det er også skidt for ens omgivelser. Ingen kan holde ud at leve sammen med en sur gammel mand eller en kvinde, der kløjs i overgangsalderen,« siger han.
Kvinder er som regel åbne
Ifølge eksperterne er det generelt godt at inddrage andre i bekymringerne:
»Kvinder er jo som regel åbne over for deres veninder og deler gerne ud om deres hedeture og søvnproblemer. Men mange mænd taler jo ikke om det, hvis de har svært ved at få rejsning, eller at de skal tisse mange gange om natten. Men det bør være lige så normalt for mændene at kunne tale om deres problemer, fordi man så ikke føler sig alene og ikke får krisen til at udvikle sig yderligere,« siger Jan Bo Thomsen, der råder til at søge professionel hjælp, hvis man føler, det er for svært at tale om med de nærmeste.
»Så kan man få kortlagt, hvad det er, man siger farvel til, og hvad man siger goddag til. Og man undgår at jagte det, der var engang,« siger han.
Kisser Paludan er enig:
»Hvis man spørger mennesker, der skal dø, hvad de fortryder mest, er det jo ofte, at de ikke fik bevaret deres venskaber, fordi de har arbejdet for meget, eller at venskaberne gled ud, da man havde små børn. Derfor skal man sørge for at skabe en identitet udover jobbet og tænke om sig selv, at man er god nok, også selvom man har rundet en bestemt alder,« siger hun.
Tre vigtige faktorer at være opmærksom på under krisen
- PARFORHOLD
- ANGST
- PENSION
GUIDE: Sådan tackler du en aldeskrise
Udfordringerne:
- Rigtig mange får en livskrise omkring de 40-45 år, fordi man for alvor står midt i livet og oplever, at intet varer evigt. Pludselig begynder folk på ens egen alder at få livsstilssygdomme, og ens forældres generation begynder at dø. Samtidig ser man også fysiske tegn på alderdom i form af grå hår, rynker og flere skavanker. Oven i det hele skal man måske til at redefinere sin rolle som forælder, fordi ens børn ikke længere er så afhængige af en på samme måde.
Jan Bo Thomse og Kisser Paludan:
Man bør spørge sig selv, hvad ens livsværdier er, og om man efterlever dem. På den måde tvinger man sig selv til at stoppe op og skabe mulighed for forandringer, så man ikke ender med det leverpostejliv, man måske gerne vil undgå. Stil spørgsmålene med jævne mellemrum, så er chancen større for, at du lever det liv, du ønsker. Lær at sætte pris på muligheden for at hvile i sig selv, som 40erne også medfører, og tænk over, hvad du vil bruge resten af dit liv på, når børnene er ved at blive større, og du er halvvejs i livet. Husk desuden at pleje dine venskaber. Det gør livet nemmere, at du ikke går alene med dine bekymringer.
Udfordringerne:
- Det er nu, man for alvor oplever de fysiske tegn på alderdom, og i den forbindelse risikerer man at føle sig mindre attraktiv og mindre værd. Samtidig er det den periode i livet, hvor mange oplever, at børnene flytter hjemmefra, og at der derfor opstår udfordringer med at holde sammen på parforholdet.
Jan Bo Thomsen og Kisser Paludan:
Husk at følelsen af alder afhænger meget af ens indstilling. Hvis du stadig tænker og føler dig smuk, lækker og sund og stærk, så kan du også udstråle det.
Du vil nemlig automatisk opnå større lykke, hvis du har ro på og accepterer, hvordan tingene er. Det gælder også i dit arbejdsliv, hvor du hellere bør se dig selv som en ressource med stor erfaring frem for som en person, der er på vej ud af virksomheden. Fokusér på det, du kan lide ved dit job og ikke mindst i din fritid – og fjern så det, der føles overflødigt i dit liv.
Det er også i denne periode af dit liv, hvor det måske er tid til at pleje dit parforhold igen, fordi du har fået mere tid, end du havde i 40erne.
Man skal genskabe nærheden ved f.eks. at træne den i samtaler. Spørg interesseret din partner og hold øjenkontakten. Tal om, hvad der er vigtigt for jer i et parforhold, så I ikke risikerer at glide fra hinanden.
Udfordringerne:
- Mange oplever det som en krise at skulle stoppe med at arbejde, fordi meget af identiteten ligger i ens job. Samtidig kan eventuelle livsstilssygdomme for alvor mærkes.
Jan Bo Thomsen og Kisser Paludan:
Hvis man sætter sig i et hjørne og surmuler, så bliver det et helvede både for en selv og ens samlever, at man er stoppet på arbejdsmarkedet. Derfor gælder det om at finde ny mening med tilværelsen, hvor man griber chancen for at gøre noget af det, man aldrig har fået gjort. Som f.eks. at lære et nyt sprog eller dyrke sin hobby eller melde sig til noget frivilligt arbejde. Sørg desuden for at holde din krop i gang – gør det eventuelt i selskab med andre, så du samtidig plejer dit sociale liv.
Kisser Paludan er psykolog og terapeut. Hun har i 30 år arbejdet med begrebet selvværd og skrevet flere bøger om emnet. Jan Bo Thomsen er psykolog har skrevet bogen ’Mænds midtlivskriser. Dom eller håb’.
