____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Danskerne dør i høj grad af livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Vi vil alle gerne undgå sygdommene, men hvad skal der egentlig til? Kan grøn te og fisk få os til at leve længere? Er mælk sundt eller usundt for kroppen?

Nogle madvarer er gennem tiden blevet beskyldt for både at fremkalde sygdom og for at beskytte mod sygdom. Diverse forskning hævder den ene dag det ene - og den anden dag noget andet. Men hvad er fup og hvad er fakta?

B.T. Plus har kigget nærmere på ni madvarers tur gennem forskningskarrusellen og bedt to eksperter forholde sig til madvarernes ry og fortælle, hvad sandheden er.

Desuden har vi bedt eksperterne komme med deres bud på, hvordan man spiser sundt og forklare, hvorfor forskningen nogle gange får os til at tage nogle forkerte forbehold.

Fakta er nemlig, at forskningen i ernæring slet ikke er så langt fremme, som vi ofte går rundt og tror, og når der offentliggøres et forskningsresultat, så drager lægmænd og sundhedsapostle ofte nogle forkerte konklusioner. .

Med B.T Plus får du:

- Fakta om hvad følgende madvarer gør for din sundhed: Kaffe, alkohol/rødvin, kød, mælk/mælkeprodukter, æg, grøn te, chokolade, bananer og fisk.

- Ernæringseksperterne, Lars Ove Dragsted, der er professor i sygdomsforebyggende ernæring, og Christian Bitz, der er cand.scient. i human ernæring, fortæller om de enkelte madvarers sundhed og giver deres bedste råd til, hvordan man spiser sundt.

I B.T. Plus kan du også læse, hvorfor forskningen får os til at drage de forkerte konklusioner med hensyn til, hvad der er sundt og usundt. Meget forskning kan nemlig slet ikke overføres til mennesker - læs hvorfor.



Danskerne dør i høj grad af livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Vi vil alle gerne undgå sygdommene, men hvad skal der egentlig til? Kan grøn te og fisk få os til at leve længere? Findes der 'super-food', som, hvis vi bare spiser rigtig meget af det, kan nedsætte vores risiko for at få alvorlige sygdomme?

Lars Ove Dragsted, der er professor i sygdomsforebyggende ernæring ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, siger, at der er tre ting man skal holde sig for øje, hvis man vil spise sundt.

- For det første skal man spise alt med måde. Lige gyldigt hvad man spiser, er det ikke sundt at overdrive. Heller ikke selvom det er sund mad. Det kan godt være, at en lille dråbe olie i motoren er godt, men hvis du fylder den med olie, så virker den ikke. Biologi handler om balancer. Når vi går til ekstremerne, så begynder det at blive farligt, siger Lars Ove Dragsted.

Hans andet råd er at spise varieret.

- At spise varieret er det bedste af alle kostrådene. Og lever man op til det, er man godt på vej.

Men selvom vi lever sundt, er der ingen garantier for, at vi ikke bliver syge. Og samtidig har vi alle hørt om den usunde onkel, der røg og drak og levede i bedste velgående i 107 år. Derfor handler den tredje faktor om gener:

- Vi er ikke ens og vi reagerer ikke ens på fødevarerne. Vores sundhed afhænger både af, hvordan vi er født, altså hvilke gener vi har med, og hvad vi er blevet til. Forskellig mad kan være godt eller skidt for os, alt efter om vi er gamle, gravide eller overvægtige. Den enkelte fødevare er ikke lige sund for alle, siger Lars Ove Dragsted.

For eksempel har mange danske mænd det, Lars Ove Dragsted kalder et vikinge-gen. Der er et gen, som gør, at man ophober jern i leveren. Har man det gen, skal man ikke spise for meget rødt kød, indmad og andre madvarer, der indeholder meget jern.

Christian Bitz er ernæringsekspert og leder af et nyt forskningscenter på Herlev Sygehus, der skal forske i sund ernæring til patienter.

Han siger, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige, at en enkelt fødevare er så formidabel, at den alene kan nedsætte en risiko for sygdom.

- Det er ikke den enkelte fødevare eller råvare, der gør udslaget, men det er kombinationen af dem, der er afgørende. Der er ikke særlig mange, der overholder de 8 kostråd. Det nytter ikke noget, at folk drikker et glas rødvin og spiser et stykke mørk chokolade, hvis de ikke er i nærheden af at spise den anbefalede mængde frugt og grønt. Så det er langt vigtigere, at vi nærmer os kostrådene, end at vi overvejer, om vi skal spise tre eller fem æbler eller drikke to kopper te eller kaffe mere eller mindre.

Han påpeger, at en undersøgelse i England har vist, at kun cirka to procent af englænderne overholder alle kostrådene, og Christian Bitz mener ikke, der er grund til at tro, at det står meget bedre til i Danmark.

Især et kostråd som at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, har vi ifølge Christian Bitz svært ved at leve op til.

- De grove grøntsager som kål og rodfrugter kan vi sagtens spise mere af. De indeholder en masse sunde ting. Men man skal ikke gå og være bange for alle fødevarer. De farlige stoffer får vi også på alle mulige andre måder, så man skal ikke blive bange for mad. I bund og grund er det farligt at leve, siger Christian Bitz.

Han understreger, at kosten heller ikke skaber sundheden alene.

- Det handler om en kombination af råvarer, og hvad man så ellers gør. Altså om man er fysisk aktiv, om man er stresset, og om man sover nok. Det er hele pakken, man skal se på. Man bliver ikke sund af at drikke to liter grøn te om dagen, hvis man samtidig er inaktiv og drikker fire øl hver aften til en stor forkullet bøf. I bund og grund handler det om sund fornuft, men man jagter et vidundermiddel, siger Christian Bitz.

Det er Lars Ove Dragsted enig i:

- Det er bedre at have en balance-tankegang end en tankegang om, at der må være en fidus, hvor man bare kan tage en ting, og så bliver man super klog og super sund og super alting på en gang. Den fidustankegang holder ikke. Der findes ingen fiduser i kroppens biologi, siger Lars Over Dragsted.