Men flere af grundprincipperne i Lotte Arndals ' body bootcamp' kan du sagtens overføre til dit eget liv, uden det koster en mindre bondegård.
Så her giver vi dig i samråd med Rigshospitalets sundhedsprofessor Bente Klarlund et par tip til, hvordan du kan lave din egen ' bootcamp', når julen og nytårets fristelser er ovre og virkeligheden banker på kroppens dør.
NULSTILLING AF KROPPEN MED FEM DAGES FASTEKUR OG DAGLIG SAUNAGUS:
Ved en faste udrenser du kroppen for affaldsstoffer. Der er delte meninger om, hvor sundt det er. Men vigtigt er det i hvert fald, at du sikrer en næringsrig fastekur. Saunagus er en variant af almindelig sauna, hvor vandet -der hældes på de gloende sten -er blandet med æteriske olier. Saunagus booster dit immunforsvar og er sygdomsforebyggende, samtidig med at det understøtter fastekurens renselse.Tilbydes i en lang række svømmehaller, helse-og spacentre landet over.
Bente Klarlund: Der er ingen videnskabelig dækning for at sige, at faste er godt for sundheden. Men hvis man ellers er sund og rask, er faste ikke farligt, så længe man sikrer, at man får væske nok.
FYSISK TEST AF DIN KONDITION OG FEDTPROCENT:
De fleste fitness-centre i landet udfører sådanne test. Som regel mod et mindre gebyr og i forbindelse med, at du alligevel skal have lavet et træningsprogram. På sundhedsguiden.dk kan du gratis teste dit BMI-tal.
Bente Klarlund: Det kan være en rigtig god ide at lave test, men er ikke nødvendigt for at kunne tabe sig. Kan være sjovt at have for at kunne måle sig på mere end bare vægten.
KOSTPLAN EFTER TYPE: Er du et protein-eller kulhydratdyr? Eller blandingsdyret? Det er den version af utallige kost-typeinddelinger, som primært indgår i bootcampen. Du kan bl. a. lave din egen test på: alun. dk under sundkost/ metabolic-typing-stofskiftetype.
Bente Klarlund: Jeg kender ikke til nogen forskning, der kan måle på, om man er til den ene eller anden type.Det er ikke farligt, men heller ikke videnskab.
DAGBOG I 6 UGER: Ved at notere alt ned du indtager i seks uger sammen med din krops reaktion på det, bliver du langt klogere på, hvad din krop har brug for for at fungere optimalt.
Bente Klarlund: Det er en rigtig god idé.Feedback i alle former hjælper med at nå det mål, man har sat sig.
STYRKETRÆNING: Løb er godt. Men skal du sætte ind på specifikke dele af din krop, skal der målrettet styrketræning til.
Bente Klarlund: Man skal tabe fedt, men for guds skyld ikke muskler. Derfor er det så vigtigt, at vægttab kombineres med træning. Styrketræning bygger muskler op og dermed øges fedtforbrændingen. Men man kan ikke punkt-slanke-sig.



















