Morgenmennesker springer ikke blot veloplagte op fra dynerne, før alarmen ringer. De har mere orden i deres ting og er mere strukturerede. Hvor meget og hvornår, vi arbejder, kan have betydning for, om vi bliver mere som B-mennesker.
Inde i os har vi alle et biologisk ur. Du kan ikke bekæmpe det, og du hører det ikke tikke. Men du mærker formentlig effekten af det hver dag.
2 ud af 10 har en biologisk rytme, som er længere end 24 timer; det såkaldte 'lagen-skræk'. Andre har en lidt kortere døgnrytme end 24 timer, og de vågner af sig selv om morgenen.
6 ud af 10 befinder sig et sted midt i mellem, men også disse personer har en lidt længere biologisk rytme end døgnets 24 timer, fortæller professor i samfundspsykologi Ståle Pallesen ved Universitetet i Bergen.
Det skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk. I artiklen hos Videnskab.dk kan du blive klogere på, hvordan du lægger B-menneskevanerne fra dig: A-mennesker er gladere og mere strukturerede
A-mennesker er mere strukturerede
B-mennesker udskiller hormonet melatonin senere på aftenen end A-mennesker. Om man er A-menneske eller B-menneske er et resultat af både arv og miljø, ifølge Folkesundhedsinstituttet.
Men forskellige internationale studier viser, at morgenmennesker, der springer ud af sengen, længe før de skal, også adskiller sig fra B-mennesker på andre måder.
- A-mennesker og B-mennesker har nogle forskellige personlighedstræk, bekræfter professor Ståle Pallesen, som forsker i søvn og søvnmønstre.
Læs også på Videnskab.dk: Hjernens ur er ikke bygget til 24-timers-samfundet
- Studier viser, at B-mennesker i gennemsnit scorer lavere på planmæssighed, orden og er mindre strukturerede.
Dine arbejdstider påvirker dit søvnmønster
B-mennesker har et aktivitetshøjdepunkt senere på dagen end A-mennesker, fortæller Ståle Pallesen.
Mens B-mennesker er allermindst aktive klokken 05:20 om morgenen, er A-mennesker mindst aktive klokken 04:00.
Det betyder, at de fleste B-mennesker sover sødt til klokken halv seks om morgenen, mens A-mennesker står tidligere op.
Men det ser ud til at ændre sig med alderen.
- Man er mest B-menneske i 20-års-alderen, og de fleste bliver mere A-menneske med tiden, siger Ståle Pallesen.
Du kan læse mange flere forskningsnyheder på Videnskab.dk:
Test: Hvad ved du om psykisk sygdom?