Forskere har fundet en ny og meget lovende metode, der får ansatte til at tale ud om mobning.

Det skriver videnskab.dk

Du har måske prøvet det på egen krop eller har måske været én af dem, der gjorde det. Eller måske har du været blandt de tilskuere, der så passivt på.
Mobning er et udbredt fænomen på danske såvel som udenlandske arbejdspladser. Det er et problem, som ikke alene er ødelæggende for den, det går ud over, men som også koster arbejdspladserne rigtig mange penge i tabt arbejdsfortjeneste.

Der er derfor mange gode grunde til ikke at feje problemet ind under gulvtæppet, men at hive det frem i dagens lys og beskue det fra alle sider for til sidst at pille det fra hinanden, stump for stump.

Det var netop formålet med den store internationale konference om mobning på danske arbejdspladser, ’The 8th International Conference on Workplace Bullying and Harassment – Future Challenges’, som Københavns Universitet var vært for i sidste uge.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan stresser du af

De mange konferenceindlæg slår fast med syvtommersøm, at forskning i mobning på arbejdspladser er i rivende udvikling. At forske i mobning er stadig ret nyt, og man har frem til i dag koncentreret sig om at opstille overordnede kriterier for, hvad mobning er.

Nu, hvor det er på plads, kan man gå mere grundigt og nuanceret til værks:

- Forskningsområdet er endnu ungt, og man har indtil videre været søgende i sin tilgang til det, men det er tydeligt, at der nu sker en modning af området. Forskere inden for feltet føler sig nu ordentligt klædt på til at diskutere de hidtidige definitioner, som grundlag for en videre videnskabelig diskussion, siger lektor i psykologi Annie Høgh fra Københavns Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

Mobning er en svær problemstilling at blive klog på, i høj grad fordi problemet stadig langt hen ad vejen er tabu på arbejdspladserne.

Psykologer støder panden mod en mur, når de forsøger at interviewe medarbejdere om problemet på deres arbejdsplads, for så snart, de ansatte hører ordet ’mobning’, bliver de forskrækkede og holder mund.

Det har fået den amerikanske psykolog Joshua E. Powell fra University of Louisville, samt forskerteamet Eva Torkelson og Daniel Bergström fra Lunds Universitet til at arbejde med en helt ny og anderledes strategi, hvor man i undersøgelserne ikke spørger ind til mobning, men i stedet beder ansatte om at beskrive det, de kalder for ’incivility’, hvilket vil sige uhøflig adfærd mellem ansatte.

Den strategi har ifølge deres studier vist sig at være god, for i modsætning til ordet mobning, der fik medarbejderne til at gå ind i sig selv, fik betegnelsen incivility dem til at åbne op. 

- Strategien har også en anden positiv effekt, for når man spørger til negative handlinger frem for mobning, undgår man også at være ledende i sine spørgsmål og dermed at generere bias, og dermed tegne et forvrænget billede af virkeligheden, forklarer professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs også på Videnskab.dk: Så alvorlig er mobning for børns helbred

Mobning som forskningsområde er altså i rivende udvikling – men forskerne holder fast i den klassiske beskrivelse af, hvad mobning er, fortæller Åse Marie Hansen.

Her beskrives mobning som:

•    en form for vold, som en gruppe retter mod en enkelt person.
•    Angrebene kan både være fysiske og verbale eller
•    bestå i udelukkelse af et fællesskab og f.eks. foregå via selve kropssproget, som er et ganske effektivt værktøj til at holde en person ude.

Læs også på Videnskab.dk: 'Taber-aber' har dårligt immunforsvar

Noget, der gør rigtigt ondt på sjælen, er the silent treatment, fortæller Åse Marie Hansen og pointerer, at det derfor også er et af de områder, konferencen har fokus på.

’Silent treatment’ er oversat til dansk ’nonverbale handlinger’, og dækker alle former for adfærd, hvor en medarbejder konsekvent bliver holdt udenfor.
Et typisk eksempel er, at ens kolleger går, så snart man træder ind i kaffestuen, undlader at spørge, om man vil med til frokost og flytter væk, når man sætter sig ved mødemordet.

- Det centrale i mobning er, at angrebene sker gentagne gange over en rum tid. Den adskiller sig derfor fra den enkeltstående negative adfærd som f.eks. drilleri eller vredesudbrud, man som person kan opleve i et fællesskab, siger Åse Marie Hansen.

Læs også på Videnskab.dk: Sladder er godt for arbejdsmiljøet

Problemet med mobning er, at det ofte starter i det små, f.eks. i forbindelse med en harmløs konflikt, som i sig selv ikke kan siges at være mobning. Men over tid bliver de mange bække små til en stor og brusende å.

På konferencen blev den eskalerende spiral fremlagt som et værktøj til at synliggøre, at små harmløse problemer kan vokse sig store og farlige og blive til decideret mobning, når man kommer tilstrækkeligt højt op af spiralen.

- Spiralen kan du bruge som forebyggende redskab, fordi den gør det tydeligt, at de små og store problemer hænger sammen, at man risikerer, at situationen løber løbsk, hvis ikke man passer på,« siger Annie Høgh.

Læs også på Videnskab.dk: Stress ændrer mænds valg af partner

Én ting er at definere, hvad mobning er, en anden ting er at kaste lys over, hvorfor mobning overhovedet opstår, og her er der endnu meget at gøre. Det er f.eks. stadig uafklaret, om der findes generelle træk, der kan beskrive henholdsvis mobbere og mobbeofre.

En stribe studier, der på konferencen blev gennemgået af den svenske professor emeritus Töres Theorell fra Karolinska Institutet, afslører dog tilsammen en række risikofaktorer, der øger risikoen for mobning.

•    Diktatorisk ledelse
•    Mangel på klare arbejdsmetoder
•    Signaler fra ledelsen om, at man godt kan undværes
•    Modstridende arbejdsmæssige krav
•    Mangel på empati

Læs også på Videnskab.dk: Mobning er et symptom på social angst

Åse Marie Hansen og Annie Høgh understreger begge, at mobning sjældent udløses af én ting.

Mobning opstår som følge af et komplekst samspil mellem mange faktorer, og det er derfor også nødvendigt at sætte ind på mange forskellige niveauer for at forebygge og løse op for problemet.

- Hvis man skal bekæmpe mobning effektivt, kræver det, at man går ind i problemet og bekæmper det fra mange vinkler, det være sig på individ-, virksomheds- og lovgivningsniveau, slutter Åse Marie Hansen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan helbreder du din krop med hjernen

Kvinder er ligeglade med dårlig sex

Facebook får os til at føle os som tabere