Langt hen ad vejen vil vi vinde kampen mod kræften. Sådan lyder den optimistiske konklusion fra en række af verdens førende kræftforskere. Ny medicin og bedre behandling vil give patienterne langt bedre chancer i fremtiden.

- Vi har i de seneste år fået en langt dybere forståelse af, hvad der helt præcist foregår i de enkelte celler, når kræft opstår, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olsen.

B.T. Plus ser nærmere på de nye håb for de mest udbredte kræfttyper.

Med B.T. Plus får du:

- De nye kræfthåb:Hvad er den nyeste behandling, som vil give langt bedre overlevelse for patienter med tyktarmskræft, lungekræft, prostatakræft, brystkræft og hudkræft.

- Overblik over symptomer og overlevelsesrater for de fem typer kræft.

- Vi vinder over kræften: Eksperternes vurdering af den nyeste forskning.


Ny medicin og bedre behandling tilpasset den enkelte patient vil give danske kræftpatienter langt bedre chancer i fremtiden. Langt hen ad vejen vil vi vinde kampen mod kræften.


Sådan lyder den optimistiske konklusion fra en række af verdens førende kræftforskere, som for nylig var samlet til verdenskongres i Chicago i USA.

Den konklusion er Frede Olesen, læge, forsker og formand for Kræftens Bekæmpelse, meget enig i:

-Vi vil vinde ved, at kræft i mange tilfælde vil blive en kronisk sygdom, vi effektivt kan holde nede. Patienterne vil leve i rigtig mange år og ofte ende med at dø af noget helt andet.

Vi vil effektivt kunne holde kræften i skak, ligesom vi allerede i dag holder diabetes og aids nede, siger kræftformanden.

-Et godt eksempel er brystkræft, hvor vi med langt bedre behandling allerede i dag effektivt kan forhindre tilbagefald, så rigtig mange kvinder får et godt og langt liv og ender med at dø af andre årsager end kræften, siger kræftformanden.

Indtil i dag har man typisk valgt medicin ud fra det organ, som er ramt af kræft . Det nye er, at man i højere grad vil analysere, hvilken celle-og genfejl der er opstået i kræftsvulsten -og vælge behandling ud fra det.

Utallige undertyper

-Vi har i de seneste år fået en langt dybere forståelse af, hvad der helt præcist foregår i de enkelte celler, når kræft opstår. Der er tale om så mange forskellige genetisk betingede fejl, at det ikke længere giver mening kun at inddele kræft i visse hovedtyper.

Der er utallige undertyper - måske op i mod 1.000 - som alle kræver en helt speciel skræddersyet behandling. Her er vi nu - med bl. a. mange nye medikamenter - rigtig godt på vej, konkluderer Frede Olesen, der mener, at en lang række tiltag tilsammen vil fremme overlevelsen.

-Én ting er de mange nye skræddersyede kure. Men også indsatsen mod tobaksrygning, indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft, oprettelsen af særlige centre, der hurtigere kan stille den præcise diagnose, og en væsentlig forbedring af kirurgien i kraft af centraliseringen - alt det vil meget snart sætte sig spor i en langt bedre kræftoverlevelse hos danskerne, siger Frede Olesen.

Der er stor forskel på kræftceller. Nogle bliver på det sted, hvor de er dannet, mens andre med tiden vil sprede sig i kroppen. Hvilken type en patient har, har også betydning for, hvilken behandling der er bedst.

Syddansk Universitet er et af de steder, hvor forskere lige nu arbejder intensivt frem imod at kunne kende forskel på de forskellige slags kræftceller.

Resultaterne kan bruges til tidlig diagnose og kan betyde en mere specialiseret behandling til patienter med kræft i bryst eller tarm.

Forskerne bruger avancerede teknikker, der kan analysere tusinder af proteiner samtidig. Målet er at skabe resultater, der kan hjælpe med at udpege kræft på et tidligt stadium, og at kunne udpege de kræftceller, der med tiden vil sprede sig.

Ved ikke nok

- I dag behandles mange kræftpatienter med kemoterapi, selv om deres sygdom faktisk er væk efter en operation.

Problemet er, at lægerne ikke altid ved, hos hvilke patienter en operation er nok, og hos hvem kræften er så aggressiv, at kræftceller allerede er brudt løs fra den oprindelige kræftsvulst og med tiden risikerer at danne spredning et andet sted i kroppen.

Hvis man kunne skelne mellem de to, kunne lægerne nøjes med at behandle de aggressive tilfælde, så de øvrige patienter slap for kemoterapien, siger kræftforsker Rikke Raaen Lund fra Syddansk Universitet.

Proton-terapi

Et såkaldt partikelanlæg, som snart kommer til Danmark, vil også kunne redde mange tusinde kræftramte.

-Proton-eller partikelterapien gør det muligt at begrænse stråledosis til selve kræftsvulsten. Det giver lavere stråledosis til omkringliggende væv og vil give færre komplikationer, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Hvert år får lidt over 32.000 danskere konstateret kræft . Og selvom overlevelsesprognoserne og kræftbehandlingen bliver stadig bedre, er det stadig uhyre vigtigt at få fanget sygdommen så tidligt som muligt.

- Vi har de seneste år fået en langt dybere forståelse af, hvad der helt præcist foregår i de enkelte celler Frede Olesen, Formand for Kræftens Bekæmpelse.