Vi har længe vidst, at ingefær er fyldt med kraftfulde stoffer, der kan stykre vores sundhed. Men lige nu er den knoldede rod populær som aldrig før.

For nogle hjælper ingefær mod smerter i led og muskler, for andre stiller den kvalmen. Men du kan også have gavn af den lille rod, selvom du ikke er syg. Det faktum er mange danskere på kort tid blevet opmærksomme på, så roden nu indgår som en naturlig del af fødevare-indtaget.

Ingefæren syner ellers ikke af noget synderligt appetitligt med sin lidt deforme skikkelse og krasbørstige duft. Men indeni er den fyldt med magi, og det har flere og flere fået øje på...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den lille rods magiske virkning på vores menneskelige kroppe. Du får tips, tricks, opskrift og gode råd til at bruge ingefær i din hverdag - hop med på ingefærvognen, drop vitaminpillerne og mærk forskellen.

Det får du:

  • Artikel om indre sundhed: Roden til alt godt
  • Opskrift: Lav dit eget ingefærshot
  • Fakta om ingefær: Derfor er ingefær sundt, Hvor meget skal du spise?, Findes et alternativ?
  • Oversigt: Seks andre superfødevarer

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vi har længe vidst, at ingefær er fyldt med kraftfulde stoffer, der kan stykre vores sundhed. Men lige nu er den knoldede rod populær som aldrig før.

For nogle hjælper ingefær mod smerter i led og muskler, for andre stiller den kvalmen. Men du kan også have gavn af den lille rod, selvom du ikke er syg. Det faktum er mange danskere på kort tid blevet opmærksomme på, så roden nu indgår som en naturlig del af fødevare-indtaget.

Ingefæren syner ellers ikke af noget synderligt appetitligt med sin lidt deforme skikkelse og krasbørstige duft. Men indeni er den fyldt med magi, og det har flere og flere fået øje på. I hvert fald har supermarkederne lige nu travlt med at lange ingefær over disken.

Faktisk har producenterne svært ved at følge med den enorme efterspørgsel, forklarer Carl Gustav Lehmann, der er medejer af Bangs, som står bag salgssuccesen Bangs Ingefær Shot:

»Vi indledte produktionen af Bangs Ingefær Drik i begyndelsen af 2014, og siden da er salget bare blevet ved med at stige. Vi var slet ikke forberedt på, hvor stor en succes det ville blive, vi er blevet taget på sengen over den enorme efterspørgsel. Det er bl.a. grunden til, at vi lancerede Bangs Ingefær Shot for omkring seks måneder siden. Lige i øjeblikket sælger vi 1.000 liter ingefærshots om ugen,« siger Carl Gustav Lehmann.

Ingefær kan bl.a. bekæmpe betændelse i kroppen, så du undgår at udvikle diverse livsstilsygdomme.
Ingefær kan bl.a. bekæmpe betændelse i kroppen, så du undgår at udvikle diverse livsstilsygdomme.
Vis mere

Mange positive egenskaber

Ingefær har været brugt som naturmedicin i over 2.000 år mod bl.a. opkast og kvalme samt i mindre grad mave-tarm-problemer. Enkelte studier tyder også på, at tilskud af ingefær kan gavne personer med slidgigt i knæ og hofter. Som noget nyt er mange danskere nu også begyndt at bruge roden som en del af en sund livsstil, fortæller ernæringsekspert Martin Kreutzer, der 1. maj udgiver en ny bog om ingefær. Han oplever stor interesse for den knoldede rod fra sine klienter:

»I den senere tid er der kommet stort fokus på, at man kan hjælpe sig selv til øget styrke og overskud i hverdagen ved bl.a. at spise de rigtige fødevarer. Så det handler ikke så meget om, at folk vil reparere en decideret sygdom, men mere om at indtage ingefær som en del af et sundhedsritual,« siger Martin Kreutzer, der kun har rosende ord om ingefær:

»Den støver immunforsvaret af, så kroppen bliver mere modstandsdygtig, den virker blodfortyndende, så man mindsker plakdannelse i blodkarrene, og den virker stimulerende på forbrændingen,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Selv med et lille stykke ingefær vil du kunne opnå en målbar effekt. Et shot til at starte dagen på kan derfor være en god ide.
Selv med et lille stykke ingefær vil du kunne opnå en målbar effekt. Et shot til at starte dagen på kan derfor være en god ide.
Vis mere

Hos Bangs, der også producerer ingefær som saft på flaske i større mængder, oplever man samme interesse:

»Det er blevet moderne at være sund, samtidig med at man har mere og mere travlt. Ind i det behov passer Bangs Ingefær Shot godt, da det er let lige at tage det lille shot med på farten. Vi får også mange henvendelser fra folk, der er glade for produktet. Bl.a. kræftpatienter, som får kvalme på grund af kemoterapi, eller gravide, der har morgenkvalme, har ringet til os og sagt, at vores ingefærdrik og -shots har hjulpet dem med at få bugt med deres kvalme,« siger Carl Gustav Lehmann, hvis far indledte produktionen på grund af sine gigtsmerter.

Ingefær-knoldene er ca 2-3 cm tykke og høstes, når planten er et par år gammel. Knoldene renses, vaskes og tørres i solen, inden de er klar til brug. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Ingefær-knoldene er ca 2-3 cm tykke og høstes, når planten er et par år gammel. Knoldene renses, vaskes og tørres i solen, inden de er klar til brug. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Ingefær som smertestillende

»Han ville gerne have, at andre skulle have lige så stor glæde af ingefæren, som han selv har fået,« siger Carl Gustav Lehmann.

Martin Kreutzer understreger dog, at ingefær, trods de sundhedsfremmende stoffer, ikke er noget mirakelmiddel: »Det kan ikke løse alle problemer, man skal spise det som led i en sund livsstil, hvor man spiser andre styrkende fødevare-produkter som f.eks. fede fisk, bær, kål, broccoli og grove kerner,« siger han.

Den opfattelse deler videnskabelig medarbejder og kostvejleder i Gigtforeningen Henriette Thorseng, der oplever en ’konstant høj interesse for ingefær’ til bekæmpelse af bl.a. smerter.

»Ingefær har vist en mulig positiv effekt, måske på niveau med det smertestillende paracetamol (findes f.eks. i Panodil, red). Men der foreligger endnu ikke uvildig dokumentation af god kvalitet, så der er fortsat usikkerhed om effekten. Vi ser derfor frem til, at et uafhængigt studie bekræfter alle de positive udsagn,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Ingefær indeholder 2-3 procent æteriske olier, blandt andet gingerol, som giver den en skarp og krydret citrusagtig duft og smag.
Ingefær indeholder 2-3 procent æteriske olier, blandt andet gingerol, som giver den en skarp og krydret citrusagtig duft og smag.
Vis mere

--- OOO --- OOO --- OOO ---

LAV DIT EGET INGEFÆRSHOT


Det skal du bruge:

  • 2 l vand
  • 200 g ingefær
  • 2 økologiske citroner
  • 2 spsk. rørsukker

Sådan gør du:
1. Skræl og skær ingefær i skiver.
2. Skær hele citroner med skal i skiver.
3. Vand, ingefær, citroner og sukker bringes i kog i 45 minutter.
    Afkøles, sies og kommes på flaske.

Drik 2 cl om dagen. Drikken kan holde sig cirka en måned i køleskab.

SEKS ANDRE SUPERFØDEVARER


HVIDLØG

Indeholder stofferne alliin og allicin, der bremser unødig inflammation (betændelse) i kroppen. Hvidløget har også den effekt, at det kan sænke kolesteroltallet og få blodtrykket til at falde. Et enkelt fed eller to i maden giver dig masser af saft og kraft. Almindelige gule løg og rødløg er også rige på styrkende plantestoffer. Du kan få ekstra meget sundhed, hvis du lader et knust hvidløg stå og hvile i fem-ti minutter. I processen danner indholdsstofferne alliin og allicin nye svovlforbindelser, der løfter hvidløgets styrke til ukendte højder.

RØDBEDE

Undersøgelser viser, at rødbeden indeholder stoffer, der kan sænke dit blodtryk betragteligt og kan bekæmpe kronisk inflammation effektivt. Den blodtrykssænkende effekt stammer fra nitrat, som du også finder i en lang række grøntsager, som f.eks. spinat og grønne bønner.
Flere topatleter bruger desuden rødebedesaft for at forbedre deres præstationer. Forklaringen er rødbedesaftens indhold at nitrat. Det bliver i kroppen omdannet til nitratoxid, som gør, at man bedre kan løfte ilt over i de arbejdende muskelceller.

AVOCADO

Indeholder masser af fiber og E-vitamin. Fibrene styrker mave-tarm-systemet og bidrager til en sund tarmflora. Ca. 70 pct. af kroppens immunforsvar sidder i maven, derfor er det yderst relevant at give bakterierne næring, så de kan formere sig. En almindelig avocado indeholder 15 gram fedt/100 g, men størstedelen er de gode enkeltumættede fedtsyrer og består af især oliesyre, som er kendt for sin kolesterolnedsættende egenskab. Spis en halv til en hel avocado om dagen.

MYNTE

Er rig på æteriske olier, som virker bakteriedræbende og derfor kan beskytte mod sygdom. De æteriske olier virker desuden beroligende på maven og kan derfor for nogle være gavnlige for fordøjelsen. Mynten indeholder også immunforsvarsstyrkende antioxidanter. Selv små doser virker sundhedsfremmende. Brug den på linje med andre krydderurter som f.eks. dild, purløg og timian.

GRØNKÅL

Indeholder såkaldte glucosinolater, der er i stand til at beskytte mod flere former for kræft og styrker dit immunforsvar. Indeholder desuden mange fibre og en række næringsstoffer som A- og C-vitamin. Også broccoli, rosenkål, hvidkål, blomkål og rødkål er rige på styrkende stoffer, som du vil have gavn af. Spis et par hundrede gram dagligt.

QUINOA

Rig på fiber, som gavner kolesteroltallet  og mindsker risikoen for en række kræftsygdomme. Indholdet af omega-3-fedt-syrer er med til at forstærke quinoaens antiinflammatoriske egenskaber. Samtidig nærer de tarmens bakterier, så du får et stærkt fordøjelsessystem. En passende portion i et hovedmåltid ligger på 25-75 gram, afhængigt af hvad dit måltid ellers består af.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, ’Antiinflammatorisk kost, af Martin Kreutzer. Forlaget Muusmann, m.fl.

Ingefær stammer fra Asien og har været anvendt i Kina og Indien i mere end 2.000 år. I dag dyrkes den mest i Indien, men også i Jamaica, i Kina, Taiwan, Thailand og andre tropiske områder.Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Ingefær stammer fra Asien og har været anvendt i Kina og Indien i mere end 2.000 år. I dag dyrkes den mest i Indien, men også i Jamaica, i Kina, Taiwan, Thailand og andre tropiske områder.Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere