Grå hår er en naturlig del af vores aldringsproces - men derfor er de ikke nødvendigvis velkomne. Indtil videre har det eneste middel mod de små grå været hårfarve, men en ny revolutionerende behandling kan sætte en stopper for de grå hår uden brug af farve.
Det hævder L’Oréal i al fald. Kuren vil ifølge kosmetikkæden være tilgengældig inden for de næste ti år, men kæden ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvad behandlingen omfatter. Men sansynligvis vil t kosttilskud kombineret med hårplejeprodukter udgøre det nye vidundermiddel.
- Når hår bliver gråt, forsvinder melaninen hurtigt fra håret. Men så længe der fortsat findes spor af melanin i hårsækkene, er det håb for, at håret kan genvinde sin oprindelige farve, siger Patricia Pineau, som er direktør for L’Oréals forskningsafdeling til Daily Mail.
Grunden til, at hårene bliver grå med alderen, er, at cellerne i hårsækkene producerer mindre pigment. Når denne produktion helt stopper, har skællagene ikke længere nogen farve og håret bliver derfor hvidt.
Hvis L’Oréals mirakelkur holder stik, har kosmetikgiganten dermed formået at sætte en stopper for den proces - noget som der er blevet forsket intenst i gennem adskillige år.






















