Selvværd skal ikke opbygges gennem hårdt arbejde. Vi er født med det. Kunsten er ikke at nedbryde det.

Mange tror, at et godt selvværd er noget, som skal opbygges. At processen kræver hårdt selvudviklingsarbejde. Mange forsøger at øge deres selvværd ved at skrive positiv dagbog, vende negative tanker til positive eller ved at gentage positive tanker for sig selv – igen og igen.

Kort sagt, mange tror, at kilden til et lavt selvværd er negative tanker. Men denne forståelse udfordres nu af ny forskning fra Manchester.

Log ind på BT PLUS og læs om, hvordan du kan opbygge og bevare dit selvværd.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Bevar dit selvværd
  • Psykolog Pia Callesens ugentlige tip
  • Fakta om tanker
  • Guide: Selvværdsøvelse

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Selvværd skal ikke opbygges gennem hårdt arbejde. Vi er født med det. Kunsten er ikke at nedbryde det.

Mange tror, at et godt selvværd er noget, som skal opbygges. At processen kræver hårdt selvudviklingsarbejde. Mange forsøger at øge deres selvværd ved at skrive positiv dagbog, vende negative tanker til positive eller ved at gentage positive tanker for sig selv – igen og igen.

Kort sagt, mange tror, at kilden til et lavt selvværd er negative tanker. Men denne forståelse udfordres nu af ny forskning fra Manchester.

Alle mennesker har med jævne mellemrum negative tanker om sig selv – alligevel er det ikke alle mennesker, der har et lavt selvværd – ergo er det ikke de negative tanker i sig selv, der stjæler vores selvværd. I stedet handler det om, hvad vi gør med tankerne.

Medfødt selvværd

Sandheden er, at et godt selvværd slet ikke handler om vores tanker eller om os selv. Det er heller ikke noget, der skal opbygges – tværtimod. Et godt selvværd er noget, du er født med, og som du blot skal lade være med at nedbryde med dårlige mentale opmærksomheds-strategier.

I vores terapeutiske grupper møder jeg ofte mennesker, som lider af lavt selvværd. Et eksempel er Mads, der efter to forliste ægteskaber og en fyring fra sit job begyndte at tænke meget negativt om sig selv. Flere gange dagligt følte han sig som en taber – og en dårlig far. Overbevisningen fyldte meget og blev typisk aktiveret, når han tænkte på, at han ikke så sine børn så meget, som han gerne ville. Eller når han tænkte på, hvordan hans tidligere chef ofte påpegede hans fejl og mangler.

Nedbrød sit selvværd

Mads grublede og spekulerede på, hvorfor han mon ikke kunne finde ud af at bevare et ægteskab og et job. ’Er det fordi jeg er for kedelig?’. ’Er jeg en dårlig far?’. ’Eller er det de forkerte job og kvinder, jeg går efter?’ Tankerne kørte i ring og Mads kunne sagtens bruge fire til seks timer dagligt på at analysere sin situation og sit eget værd – som mand og som far. Han forsøgte at vende de negative tanker til mere positive tanker om sig selv, men han følte ikke rigtigt, at øvelsen ændrede noget.

Det er der en god grund til. For det var præcis analyseringen og over-tænkningen, der nedbrød hans selvværd. Én negativ overbevisning som f.eks. ’Jeg er en dårlig far’ er som regel flygtig og har en kortvarig levetid, men grubler man længe over den, kan den pludselig fylde hele dagen. Udover analysen om morgenen forsøgte Mads at straffe sig selv, når han begik fejl ved at gruble over, hvor dum, grim og klodset han var.Før han vidste af det, havde han brugt seks til otte timer dagligt på at gruble over sit eget værd og havde derved grublet sig selv ned i et sort hul – uden selvværd.

I terapien lærte Mads at mindske de mentale mekanismer, der nedbrød hans selvværd. Han lærte at begrænse sine spekulationer om morgenen, og når han lavede fejl. I stedet for seks timer dagligt bruger han nu kun en halv time. Han har indset, at han netop ikke bliver mere fejlfri og får mere selvværd af at dvæle ved sine fejl. Ved at spekulere over eget værd, sine fejl og mangler nedbrød han sit selvværd og påførte sig selv symptomer i form af tristhed og håbløshed.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

  • PIAS TIP: Du er født med et godt selvværd. Du skal blot lade være med at nedbryde det med dårlige mentale opmærksomheds-strategier

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GUIDE: SELVVÆRDS-ØVELSE

 

Næste gang én af dine negative overbevisninger bliver aktiveret f.eks. ’Jeg er en fiasko’. ’Hvorfor kan jeg ingenting?’. Eller ’Jeg er en dårlig mor’, så lav denne øvelse:

  • Lad overbevisningen være. Lidt ligesom en tinitus-lyd, som du vælger ikke at give opmærksomhed
  • Lad være med at forsøge at tænke positivt eller nuanceret – lad blot tanken eller antagelsen passe sig selv
  • Du vil opleve, at den negative overbevisning ikke får så meget næring, som hvis du analysere på den. Derved bliver den mere kortvarig og får ikke samme magt, som hvis du giver den en masse engagement
  • Tanker og overbevisninger er som en telefon, der ringer. Når de negative tanker ’ringer til dig’, kan du vælge at lade telefonen ringe. Derved kan du opretholde et godt selvværd og mindske tristhed og energiløshed
  • Øv dig i en uge – og mærk forskellen

Foto: Mikkel Bigandt
Vis mere