Sygemelding og hvile er en ofte ordineret behandling mod stress. Men ny forskning viser, at det faktisk kan forværre symptomerne.

Alt for mange lider af udbrændthed, hjertebanken, lydfølsomhed og koncentrationsproblemer. 430.000 danskere har alvorlige stress-symptomer – hver dag. Det viser tal fra Stressforeningen. Stress er en omkostningsfuld ’folkesygdom’.

Den mest udbredte forklaring på stress er perfektionisme, ydre omstændigheder som f.eks. dårligt arbejdsmiljø eller for mange og for høje krav i forhold til mængden af ressourcer. Den mest udbredte løsning er sygemelding og hvile.

Nu viser ny forskning, at den mest udbredte ’medicin’ mod stress kan give mere stress. Men der findes en anden og mere holdbar vej ud af stress, angst og depression.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad den nye forskning viser, og hvordan du kan bevæge dig ud af et stressfyldt liv på den sundeste måde. Psykolog Pia Callesen guider dig og giver en masse brugbare tips og tricks til at få styr på din stress, angst og/eller depression ...

Det får du:

  • Artikel: Medicin mod stress giver - stress
  • Ekspertens TIP
  • GUIDE: Få styr på din stress

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Sygemelding og hvile er en ofte ordineret behandling mod stress. Men ny forskning viser, at det faktisk kan forværre symptomerne.

Alt for mange lider af udbrændthed, hjertebanken, lydfølsomhed og koncentrationsproblemer. 430.000 danskere har alvorlige stress-symptomer – hver dag. Det viser tal fra Stressforeningen. Stress er en omkostningsfuld ’folkesygdom’.

Den mest udbredte forklaring på stress er perfektionisme, ydre omstændigheder som f.eks. dårligt arbejdsmiljø eller for mange og for høje krav i forhold til mængden af ressourcer. Den mest udbredte løsning er sygemelding og hvile.

Nu viser ny forskning, at den mest udbredte ’medicin’ mod stress kan give mere stress. Men der findes en anden og mere holdbar vej ud af stress, angst og depression.

Forskere fra Storbritannien har bevist, at den mest udbredte forklaring på stresssymptomer er alt for meget tænkning. Det vil sige tidskrævende spekulationer og bekymringer. Paradoksalt nok er det præcis dét, mange får tid til, når de mindsker aktivitetsniveauet.

Hvad sker der, når stressramte sygemeldes i lange perioder – ofte månedsvis – med besked fra velmenende fagpersoner om, at de skal holde sig i ro, mærke efter, hvile sig og stort set intet foretage sig?

Svaret er – naturligvis – at mange kommer til at tænke, tænke, tænke...

For mange fører færre aktiviteter og mere indre fokus desværre til mere stress. Når lægen anbefaler sygemelding og så lidt aktivitet som muligt, får du så at sige ’udskrevet mertænkning på recept’. Dét, der var tænkt som ’medicinen’ mod stress, kan ende med at blive den gift, der forstærker og forlænger stressen.

Svært at være hjemme

Mange af mine klienter beskriver, hvordan de får det værre af at gå derhjemme. Det er der god grund til. Når man ikke har andet at give sig til, har man rigtig god tid til at fokusere, kigge indad, mærke sig selv, spekulere og gruble over tanker og følelser.

»Hvorfor blev jeg ramt af stress?«. »Hvornår får jeg det bedre?«. »Hvad nu, hvis jeg aldrig får det godt igen?«. »Hvad tænker mine børn, når de set mig sådan her?«

Det er bare nogle af de mange bekymringer, man får tid til at dykke ned i og stresse over, når man går hjemme.

Et eksempel er Mathias, som deltog i en af vore metakognitive grupper. Mathias led af stress efter store omstruktureringer på sin arbejdsplads. Pludselig stod han med umulige opgaver, som han ikke følte sig rustet til at klare. Mathias havde forsøgt at råbe sin chef op – uden held. Efter et mentalt sammenbrud på et personalemøde blev han sygemeldt med stress. Mathias slappede dog ikke af – i hovedet. Han brugte omkring otte timer hver dag på at bekymre sig om sin stresstilstand, sin fremtid og hvordan han skulle få det godt igen. Efter lægens anbefaling holdt han øje med sit daglige overskudsniveau og sørgede for at sige fra og ikke overbelaste sig selv for meget. Denne selvmonitorering, planlægning og over-analyseren vedligeholdt stress-tilstanden og fastholdt Mathias i en ond cirkel af – netop – stress og over-tænkning. I terapien lærte han at regulere sin stress ved at tænke mindre.

Den metakognitive løsning mod stress er nemlig ikke at nedsætte aktivitetsniveauet, men at tænke mindre i stedet for mere. I terapien lærte han, at han har kontrollen over, hvor meget tid han vil bruge på sine tanker uanset uretfærdige chefer, arbejdsmiljø eller andre umulige livsomstændigheder. Han lærte, at han ikke har et skrøbeligt sind, lider af en forgiftningstilstand, havde brug for piller eller et særligt skånemiljø for at overvinde stressen. Han kunne selv styre sine stresssymptomer.

Mathias fik det hurtigt bedre og kunne igen begynde at arbejde. Denne gang med en følelse af egen-kontrol og viden om præcis, hvordan han selv kunne styre sin stress.

  • PIAS TIP: Den metakognitive løsning mod stress er ikke at nedsætte aktivitetsniveauet. Men at tænke mindre i stedet for mere

GUIDE: Få styr på din stress

  1. Fasthold daglige aktiviteter
    Fortsæt i så stor udstrækning som muligt med dine daglige aktiviteter. Gå på arbejde i det omfang, det er muligt, hent børnene, tag med til fest o.s.v. I stedet for at nedsætte dit daglige aktivitetsniveau, så koncentrér dig om at nedregulere din stress ved at tænke mindre og bevare fokus på verden omkring dig.
  2. Grib færre tanker
    Overtænkning, p.g.a. for mange opgaver, dilemmaer eller reelle problemer i dit liv er den hyppigste årsag til stress. Det er vigtigt, at du beslutter dig for at slappe af i hovedet hver dag, uanset hvor mange tanker der kører rundt. Du slapper af ved at lade din tankestrøm være. Uanset hvor mange tanker du bombarderes med, behøver du ikke at gribe dem alle sammen. Du kan godt lade dine tanker være, når du er i biografen, på golfbanen eller hjemme hos mormor. Du behøver altså ikke at sige nej tak til dine daglige aktiviteter for at slappe af i hovedet.
  3. Stress ikke over stressen
    Mange skaber en overbygning på deres stress ved at blive bekymredede over netop deres stresssymptomer. Det er velbegrundet. Mange fagpersoner fortæller os, at stress er skadeligt eller en forgiftningstilstand. Det skaber yderligere bekymring og deraf mere stress. Men stresser du over din stress, forværrer du blot tilstanden. Husk: Stress er en naturlig overlevelsestilstand, som mennesker i generationer har levet i, også i længere perioder under f.eks. krige og naturkriser.