Julen er glædens fest. Sådan siger vi i hvert fald, men julen kan også udløse vrede tanker og handlinger hos mange af os.

Kender du eksempelvis denne situation? Du er ude at købe julegaver. Måske er du endda lidt for sent ude. Der er meget travlt i butikkerne. Du er på jagt efter den der vase med guldstriberne. Du har allerede været i tre andre butikker. Nu står du i kø. Du kan se, at der står to tilbage på hylden. Ekspedienten er langsom og køen er lang.

Log ind på BT PLUS og læs om, hvorfor vi bliver vrede og om hvordan du kan lære at styre din vrede.

Det får du i denne PLUS-pakke:

Artikel: Styr vreden
Psykolog Pia Callesens ugentlige tip
Guide: Sådan kontrollerer du din vrede

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Julen er glædens fest. Sådan siger vi i hvert fald, men julen kan også udløse vrede tanker og handlinger hos mange af os. Læs her, hvorfor vi bliver vrede.

Kender du eksempelvis denne situation? Du er ude at købe julegaver. Måske er du endda lidt for sent ude. Der er meget travlt i butikkerne. Du er på jagt efter den der vase med guldstriberne. Du har allerede været i tre andre butikker. Nu står du i kø. Du kan se, at der står to tilbage på hylden. Ekspedienten er langsom og køen er lang.

Den skide vase er det eneste, som din mor ønsker sig. Hvad pokker skal du finde på, hvis du ikke kan give hende den vase. Nu blev der sørme solgt én til.

Kun én vase tilbage på hylden. Nu har jeg brugt hele dagen på at finde den åndsvage vase, tænker du. Du er næsten fremme ved skranken. Der er kun én anden kunde foran dig i køen. Hvis den bliver udsolgt nu, så går jeg simpelthen amok, tænker du.

’Jeg skal også lige have den fine vase med guldstriberne. Den er til min søster’. Stemmen skærer sig ind igennem dine tanker. Det tager lige et sekund inden budskabet trænger helt ind. Du eksploderer! Der findes to typer vrede – den grublende vrede og den eksplosive. Den eksplosive type vrede kommer som ’en trold ud af æske’. Når noget truende eller uretfærdigt sker, springer den ud af skabet i forsvar/angreb lige med det samme og tænder eksplosivt af i raseri: ’Hvad fanden bilder han sig ind?!’. Eksplosiv vrede har til hensigt at gøre os ’kampklare’ så vi ikke bliver snydt og nedgjort. Men hvis den fylder for meget, kan den også skabe mange symptomer og problemer vores relationer.

Den grublende vrede er den, der varer i mange timer eller dage. Formålet med den grublende vrede er typisk at udtænke svar eller hævnaktioner som kan skabe balance i et uretfærdigt forhold: ’Hvorfor kan min familie ikke bare være glade for min julemad?’ ’Hvorfor er det altid mig der skal lave maden, når de alligevel ikke roser mig for den?’

De langvarige grublerier holder liv i vreden og deraf symptomer som f.eks. anspændthed, hovedpine og forhøjet blodtryk. ’Nu har jeg forberedt julemiddag i fire dage. Hvis de ikke elsker middagen, så tager jeg sgu på ferie i julen næste år. Så kan de bare spise frysepizza! Ha!’

Vrede er naturligt

Det er en naturlig del af det at være menneske, at man har vrede. Alle mennesker mærker irritation og vrede engang imellem. Det kan være situationer, hvor vores venner, kærester eller kollegaer bryder vores regler for, hvad der er rigtig og forkert. Har vi f.eks. en regel om, at julen skal være perfekt og 100 procent hyggelig, kan andres tøven eller modstand overfor dine juleritualer typisk afstedkomme vrede tanker som f.eks., at det er dårlig opførsel eller respektløst.

Når vreden fylder for meget eller bliver for eksplosiv kan den føles ukontrollerbar og blive ødelæggende for vores liv. Vredesudbrud resulterer ofte i mange konflikter, brudte relationer eller en selv eller andre kan komme fysisk tilskade.

I min psykologklinik møder jeg ofte personer med vrede tanker og følelser. Et eksempel er Anders som lider af et voldsomt temperament og grublende vrede. Han er vred det meste af dagen og vreden kulminerer ofte i bilen, hvor han skælder meget ud på de andre bilister og cyklister som ’kører uden lys eller som en brækket arm!’

Vreden har dog nu kostet Anders et ægteskab og sidste gang på motorvejen var han ved at køre galt fordi han blev så voldsomt vred på en medbilist, der kørte alt for langsomt i overhalingsbanen.

I terapien lærer Anders at styre sin opmærksomhed, uanset hvilke tanker og følelser han har. Når han sidder i bilen og får en tanke som f.eks.: ’Hold kæft en idiot! Man skulle ikke have givet ham et kørekort,’ lærer han at skifte fokus til andre lyde som f.eks. radioen, hvor han begynder at synge med på musikken på P3 eller lave 7-tabeller i hovedet. Et par minutter efter er vreden aftaget og kulminerer ikke mere til de højder, der var ved at koste ham en totalskadet bil og sit ægteskab

Anders føler nu det er ham, der kontrollerer vreden i stedet for omvendt.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

  • PIAS TIP: Slip vreden – langvarig vrede fører kun til negative følelser og stress

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GUIDE: SÅDAN KONTROLLERER DU DIN VREDE

Distrahér dig selv

Vrede er ligesom et bål der bliver tændt. Du kan enten vælge at putte benzin på bålet eller slukke det ved at give det så lidt opmærksomhed som muligt. Hvis du ønsker at mindske vreden og bevare kontrollen, vend da dit fokus på andre tanker eller ydre begivenheder, f.eks.:

  • Tæl ned fra 100 minus 7 indtil du når 0
  • Tæl alle de røde ting omkring dig
  • Gennemgå alle de dyr, du kan komme i tanke om, der starter med S

Du vil opdage, at vreden lever kortere tid og ikke vokser sig så voldsomt, som hvis du gav den hele din opmærksomhed.

Drop at afreagere

Mange tror, at det er sundt at snakke eller råbe vreden ud da den ellers ’hober sig op i kroppen’. Sandheden er, at psyken er selvregulerende, dvs. følelser som tristhed og vrede er forbigående. I forsøget på at bearbejde al vreden ved f.eks. at tale den ud af kroppen risikerer du i stedet at sidde fast i unødvendigt langvarige sam-grublerier med dig selv og andre, som blot forlænger de negative følelser.

Ingen nytte

  • Husk timelange vrede grublerier holder kun liv i dine symptomer og ændrer ikke på ting, der allerede ER sket.
  • Grublerier hjælper dig ikke til at blive en god problemløser, og de leder sjældent frem til bedre hævnaktioner.
  • Langvarig vrede bidrager kun til negative følelser, kortluntethed og stress.