Patienter med komplekse psykiatriske lidelser falder igennem systemet, og lægerne reduceres til produktionsarbejdere. Det viser ny forskning.

Mennesker med psykiske lidelser må ofte kæmpe for at få den rette diagnose og behandling. Derfor blev der i 2013 indført de såkaldte psykiatripakker, hvor behandlingsforløbet på forhånd er defineret. Der findes i dag en udrednings- og 11 behandlingspakker målrettet forskellige lidelser, for eksempel ADHD, spiseforstyrrelser og depression. Pakkerne giver som udgangspunkt patienterne tryghed, men samtidig risikerer patienterne at blive tabt på gulvet, hvis de har mere end én lidelse, viser ny forskning.

»Hvis vi lægger vores sundhedssystem an på pakkeløsninger, som der i dag er tendens til både nationalt og internationalt, vil der formentlig være en voksende gruppe patienter, der falder ved siden af, fordi de ikke passer ind i pakkernes rammer,« siger ph.d., postdoc og sygeplejerske Camilla Blach Rossen.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk

I sit ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet har hun undersøgt to lokalt initierede udredningspakker på sklerose- og psykiatriområdet ved blandt andet at interviewe patienter og behandlere om, hvordan de har oplevet henholdsvis at blive udredt med og at arbejde med pakkerne. Hendes forskningsresultater er lanceret i International Journal of Nursing Studies samt i Health.

System i udredningsprocessen

Konceptet for en udredningspakke er, at den skaber struktur i processen. Når du bliver henvist til en udredningspakke som patient, ved du, at du skal igennem en række foruddefinerede undersøgelser. Du ved på forhånd, hvor og hvornår undersøgelserne skal foregå, og hvornår du får svar på undersøgelserne.

Læs mere på Videnskab.dk: Mere snak giver mindre tvang i psykiatrien

Både patienter og behandlere peger på, at det er positivt, at der er sat system i udredningsprocessen.

»Mange af patienterne har været igennem lange forløb, hvor de har oplevet selv at skulle tage stort ansvar for deres proces; for at få de rigtige henvisninger, få svar på forskellige undersøgelser og så videre. De har hele tiden skullet kæmpe for at blive udredt. Derfor var det en stor lettelse for dem, at det hele nu var sat i system,« fortæller Camilla Blach Rossen.

Patienter med komplekse symptomer passer ikke ind

Udredningspakkerne er primært indført for at klæde personalet bedre på til at diagnosticere patienter, som allerede har været igennem et længere forløb i sundhedsvæsenet, uden at man har kunnet finde den rette diagnose. Men ifølge Camilla Blach Rossen kommer udredningspakkerne ofte til kort i forhold til denne målgruppe.

Læs mere på Videnskab.dk: Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling

Problemet opstår, når en patient bliver henvist til en pakke, som ikke kan udrede vedkommendes sygdom. Det sætter både behandlerens faglighed skakmat og sender patienten ud i et videre udredningslimbo.

»De patienter, der allerede har været igennem systemet gentagne gange, og som oplever, at deres hverdagsliv er voldsomt påvirket af symptomerne, kan blive meget frustrerede over at få besked om, at de ikke har den pakkespecifikke sygdom, og at de nu må vende tilbage til deres egen læge, som eventuelt igen kan henvise til videre udredning,« påpeger Camilla Blach Rossen.

Læs mere om, hvad Danske Regioner vil gøre ved problemerne, på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:


EM-slutrunderne har bearbejdet krigstraumer

Hvad må man kalde en neger?

Hubble fanger fantastisk nærbillede af Mars