Knap halvdelen af dem, der rammes af prostatakræft, opdager symptomerne ved et tilfælde, viser ny undersøgelse. Få indblik i, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, samt ni råd til at forebygge prostatakræft i tide.

 

Han troede, det bare var en uskyldig blærebetændelse, som kunne klares med en hurtig omgang penicillin. Men det var prostatakræft, som krævede operation. Hans læge opdagede det ganske tilfældigt, da medicinen mod betændelsen ikke virkede, som den skulle.

- Symptomerne på prostatakræft kan være rigtig lumske. Jeg har været drønheldig, fordi lægen opdagede det, før kræften nåede at sprede sig til knoglerne og lymferne, siger it-konsulent Johnny Ejs fra Kirke Hvalsø nær Roskilde, der som kun 49-årig fik sin kræftdiagnose.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om de lumske symptomer, der er ved prostatakræft og få ni gode råd til forebyggelse. Og husk ... 1. måneds abonnement er gratis

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Knap halvdelen af dem, der rammes af prostatakræft, opdager symptomerne ved et tilfælde, viser ny undersøgelse

Han troede, det bare var en uskyldig blærebetændelse, som kunne klares med en hurtig omgang penicillin. Men det var prostatakræft, som krævede operation. Hans læge opdagede det ganske tilfældigt, da medicinen mod betændelsen ikke virkede, som den skulle.

- Symptomerne på prostatakræft kan være rigtig lumske. Jeg har været drønheldig, fordi lægen opdagede det, før kræften nåede at sprede sig til knoglerne og lymferne, siger it-konsulent Johnny Ejs fra Kirke Hvalsø nær Roskilde, der som kun 49-årig fik sin kræftdiagnose.

 

’Diffuse symptomer’

Johnny Ejs er dog langtfra den eneste danske mand, der tilfældigt får opdaget sin sygdom ved et besøg hos lægen i en anden sammenhæng. En ny undersøgelse foretaget af bl.a. de nordiske prostatakræft-­patientforeninger blandt 7.000 skandinaviske mænd viser, at 49 pct. af mændene, som rammes af prostatakræft, har oplevet netop det. Det skyldes bl.a. det faktum, at mændene ofte slet ikke kender til de ’diffuse symptomer’. Det fortæller formand for Prostatakræftforeningen K.B. Madsen:

- Der kan optræde meget generelle symptomer, som f.eks. øget vandladning eller rygsmerter, som slet ikke behøver at være tegn på kræft, men som lige så godt kan være alt muligt andet. Det er en meget ubehagelig situation, fordi man kan risikere at gå med en meget aggressiv form for kræft, som man ikke aner noget om. Vi har mange medlemmer, som er kommet for sent af sted til lægen, fordi mænd tror, det går over af sig selv. Og så kan de ikke helbredes og må efterfølgende leve med en behandling, der har meget uheldige bivirkninger som rejsningsbesvær, hedeture, inkontinens mm., siger han.

Danske mænd hårdt ramt

Tegn på prostatakræft kan være blod i urinen eller sæden, vandladningsbesvær eller rygsmerter.

Prostatakræft er lige nu den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Ca. 4.400 mænd får hvert år konstateret sygdommen, 1.168 dør. Dermed er vi blandt de lande i Europa, som har flest tilfælde af sygdommen, viser tal fra OECD. De kedelige statistikker skyldes bl.a., at flere får stillet diagnosen, fordi flere får målt deres såkaldte PSA-tal (et protein i blodet, der kan afgøre, om man har prostatakræft, red.).

Professor Michael Borre fra Urologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital er bekymret over udviklingen, men han fraråder, at man farer til lægen og får målt PSA, medmindre man har haft prostatakræft i den nærmeste familie.

- Der foregår en betydelig overbehandling. Derfor skal vi bruge vores ressourcer bedre og kun behandle de ’rette mænd’. Har man kræft i familien, skal man lade sig screene. Men ellers er mit bedste råd, at man sørger for at holde sig fysisk aktiv og ikke spise for meget kød og fedt, siger Michael Borre.

Han fortæller, at forskerne på Aarhus Universitetshospital lige nu er i gang med at udvikle et supplement til PSA-testen. Her gentestes mænd, der har forhøjet PSA, men hvor kræften ikke er påvist. På den måde håber lægerne på at kunne våge intensivt over risikopatienter og frede resten.

Der vil dog gå endnu et par år, før testen kan tages i brug blandt de praktiserende læger, oplyser professoren.

Tilbage til it-konsulenten Johnny Ejs. Han er i dag lykkelig for, at hans egen læge hurtigt fik ham undersøgt, da penicillinen ikke virkede. Operationen, som han gemmengik kort tid efter, han fik stillet diagnosen, var uden komplikationer:

’Jeg har fået et godt liv’

- Jeg var i god form, da jeg skulle opereres - cyklede og svømmede meget og havde tabt en del kilo. Oveni er jeg født optimist. Så jeg fik det hurtigt bedre, siger han.

Sexlivet er imidlertid ikke som før. Jeg kan ikke få rejsning uden brug af medicin. Når lysten melder sig, får jeg en indsprøjtning, så den holder en-to timer. Det lever jeg fint med, siger Johnny Ejs, der lige efter operationen havde lidt problemer med at holde på vandet.

- En kort periode måtte jeg gå med ble, men problemet med inkontinens forsvandt helt efter nogle ugers intensiv træning med knibeøvelser og bækkenbunds-træning. Jeg har fået et godt liv igen og tror på, at jeg kan leve længe.

 

 

 

FOREBYG KRÆFT - 9 råd der virker

 

1. SPIS FULDKORN

Bl.a. danske forsøg peger på, at fuldkorn kan forhindre kræftcellerne i at udvikle sig. Fuldkorn finder du også i f.eks. groft rugbrød.

2. TOMAT FOREBYGGER

Det er påvist i flere studier, at tomater indeholder stoffer, som hæmmer dannelsen af prostatakræft. Det virksomme stof hedder lycopen. Undersøgelserne viser, at de mænd, der har forhøjet indhold af lycopen i blodet, har betydelig mindre risiko for at få denne kræfttype. Risikoen er 25-30 pct. lavere.

3. FORSIGTIG MED RØDT KØD

Folkeundersøgelser peger på, at for meget animalsk fedt, især det røde kød, øger kræftrisikoen.

4. SPIS KÅL

Alle slags kål og bladgrøntsager ser i flere studier ud til at reducere kræftrisikoen - også for at få prostatakræft.

5. SPIS GRÆSKARKERNER

Har i forsøg vist sig at modvirke forstørret prostata (ikke kræft) og problemerne med at komme af med vandet. Kan muligvis også have en vis beskyttende virkning i forhold til kræften.

6. FÅ RIGELIG MOTION

Motion kan have en vis beskyttende virkning. Et dansk studie har vist, at mænd med sygdommen har behov for mindre supplerende behandling (kemo o.a.), efter de er begyndt at dyrke intensiv og regelmæssig motion.

7. HOLD VÆGTEN NEDE

Også moderat vægt ser i forsøg ud til at have en vis forebyggende effekt. Studier peger på, at overvægtige prostatapatienter har en dårligere prognose (kortere overlevelse og hyppigere tilbagefald) end normalvægtige.

8. FED FISK

Spis fed fisk tre gange om ugen. Nye laboratoriestudier peger på, at den fede fisk ligefrem kan stoppe spredningen af kræftceller til resten af kroppen.

9. HUSK CHILI

Det stærke stof capsaicin i chili har i sorsøg vist sig at kunne dræbe prostatakræftceller.