Professor langer hårdt ud efter fysioterapi som behandling af slidgigt. Spild af tid. Og ikke mindst penge. Sådan lyder den kontante dom over fysioterapi som behandling af slidgigt – altså hvis man spørger professor i ortopædkirurgi ved Bispebjerg Hospital Michael Krogsgaard.
»I flere år har der hersket en målrettet kampagne for, at slidgigt i knæet kan behandles med fysioterapi. Det er gået helt over gevind nu. Træning kan for nogle lindre smerterne, men ikke i særlig lang tid, så for mange ud af de 300.000 slidgigtramte vil behandlingen være spild af både tid og penge,« siger Michael Krogsgaard til BT ... LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om Michael Krogsgaards kritik af behandlingen af gigtpatienter. Læs også fysioterapeut Christina Simonsens modsvar til lægens kritik.
Professor i ortopædkirurgi Michael Krogsgaard langer hårdt ud efter fysioterapi som behandling af slidgigt.
Spild af tid. Og ikke mindst penge. Sådan lyder den kontante dom over fysioterapi som behandling af slidgigt – altså hvis man spørger professor i ortopædkirurgi ved Bispebjerg Hospital Michael Krogsgaard.
Ifølge Michael Krogsgaard er effekten af træning ved slidforandringer i leddene ’helt overdrevet’ i forhold til den traditionelle behandling, som han selv udfører som kirurg, hvor patienterne kommer under kniven og får skiftet hoften eller knæet ud med en protese.
»I flere år har der hersket en målrettet kampagne for, at slidgigt i knæet kan behandles med fysioterapi. Det er gået helt over gevind nu. Træning kan for nogle lindre smerterne, men ikke i særlig lang tid, så for mange ud af de 300.000 slidgigtramte vil behandlingen være spild af både tid og penge,« siger Michael Krogsgaard til BT.
Vrøvl, mener professor Ewa Roos, der er en af stifterne af GLA:D – et fysioterapeutisk projekt, hvor fysisk træning hjælper gigtpatienter. Gennem forskellige øvelser lindrer man smerter for gigtpatienter.
Overbehandling af gigtpatienter
Slidgigt skyldes manglende brusk i leddene – en brusk, som træningen ikke genopretter.
Over 700.000 danskere lider af sygdommen gigt, og over 300.000 er konstateret med slidgigt, som er den mest udbredte af alle gigtsygdomme. Nogle må opereres for at komme smerterne til livs, men flere og flere anbefaler fysioterapi og træning som et led i behandlingen. Senest har Region Syddanmark indgået en aftale med regionens fysioterapeuter om, at borgere med slidgigt får tilbudt et træningsforløb, før de tilbydes kirurgi.
Og det er den udvikling, som professor Michael Krogsgaard finder ’stærkt bekymrende’.
Han mener, at der foregår en decideret overbehandling af gigtpatienter med fysioterapi, da der ifølge ham ’endnu ikke er tilstrækkeligt med beviser for effekten af fysioterapi som enkeltstående behandlingsform’. Han kritiserer især et nyt studie fra Syddansk Universitet, som har undersøgt virkningen af fysioterapi for gigtpatienter, der ellers stod til at skulle have indopereret en protese.
Studiet viste, at patienter, der fik ikke-kirurgisk behandling såsom træning, kostvejledning og uddannelse, oplevede en smertelindring på 30 procent i forhold til deres tidligere smerter, mens patienter, der både modtog det ikke-kirurgiske forløb og dernæst operation, oplevede en 60 procents smertelindring.
Så anbefalingen af fysioterapi til alle patienter undrer Michael Krogsgaard.
»Undersøgelsen viser, at dem, der ikke har fået en operation, har det dårligere, end de, der har fået en. Hvis du så konkluderer, at der ikke skal opereres, så er vi far out. Du har lavet en undersøgelse, som viser, at én behandling over for den anden er meget bedre, og så skal man udføre den dårligste, det hænger jo ikke sammen,« siger Michael Krogsgaard.
Moderat virkning
Kvinden bag studiet hedder Ewa Roos. Hun er professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi ved Syddansk Universitet og har sammen med kollegaen Søren Skou oprettet universitetsprojektet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark, red.) Det er et non-profit tiltag med fysioterapi, men også patientuddannelse og vægttabsvejledning, som efterhånden er udbredt til hele landet. Og Ewa Roos er ’uforstående’ over for den kritik, som Michael Krogsgaard rejser.
»Vi (GLA:D, red.) har en smertelindrende effekt på 25 procent på et år. Det er hverken beskedent eller kortvarigt. Det er tilstrækkeligt for at medføre færre sygemeldinger og et mindre forbrug af smertestillende medicin. Der rapporteres også om mindre smerte. Det har jeg svært ved at se skulle være beskedent,« siger Ewa Roos.
Ifølge Ewa Roos er der rigeligt med beviser for, at træning har moderat effekt på gigtpatienter – ikke blot i Danmark, men også i udlandet, hvor eksempelvis Sverige har været ledende i forhold til at sammensætte patientforløb og dernæst følge resultaterne. Ewa Roos pointerer samtidig, at det også handler om at tilbyde de praktiserende læger flere behandlingsmuligheder, som også inkluderer mindre risikofyldte behandlinger.
»Protesekirurgi har forbedret livet for mange millioner mennesker, men det medfører også risici. Du kan ikke gennemgå så stor en operation, uden at det har risici. Du kan få en blodprop eller en infektion. Så det drejer sig om, hvor risikovillig du er. Hvis du vil tage en større risiko, så kan du også få en større gevinst, siger Ewa Roos og fortsætter:
»Men Sundhedsstyrelsen anbefaler træning først, og den anbefaling er jeg fuldstændig enig i. Det giver i høj grad mening, at man begynder med en behandling, som har moderat effekt, og som ikke har nogen risici, inden man påbegynder kirurgisk behandling.«
Ikke et enten-eller
Hos Gigtforeningen, som har 80.000 medlemmer og er en af Danmarks største patientforeninger, følger man nøje debatten. Gigtforeningen arbejder selv for hele tiden at skaffe mere forskning på gigtområdet og hilser derfor opfordringen om mere evidens velkommen, men de mener, man skal passe på, at debatten ikke løber af sporet.
»Jeg har også fulgt debatten, der nærmest er gået hen og blevet religiøs. Det værste, der kan ske, er, at patienterne bliver taberne. Derfor mener vi, det er vigtigt, at man ikke står i en krog og tænker ’enten er det kirurgi, eller også er det træning’. Ingen af tingene kan stå alene, så vi ser det ikke som en enten-eller-diskussion men mere som en både-og,« siger Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen.
Foreningen anbefaler sine medlemmer at benytte sig af GLA:D-programmet. Det gør de, fordi selv patienter, der i sidste ende er så syge, at de skal opereres, også kan få glæde af at træne op til en operation. Enten fordi træningen hjælper en smule og dermed kan skubbe operationen et par år, eller fordi det kan være med til at styrke patienten efter operationen. Men foreningen understreger, at der bør ligge en individuel rådgivning forud for al behandling.
»Vi anbefaler GLA:D programmerne, men det kommer selvfølgelig an på, hvorfor folk henvender sig. Men når de søger råd hos os, vil vi som udgangspunkt altid være med til at sige, at det er en god idé at træne under vejledning,« siger Mette Bryde Lind.
Fysioterapeut: Vi øger livsglæden hos patienterne
Fysioterapeut Christina Simonsen giver ikke meget for Michael Krogsgaards kritik
To gange om ugen behandler Christina Simonsen patienter med en række øvelser, der styrker muskelgrupperne omkring de gigtplagede områder – og det er ifølge hende selv en stor succes.
»Det kan godt være, vi ikke helbreder folk med en mirakelkur, men vi ser, hvordan livsglæden øges hos dem, der deltager i et GLA:D forløb.«
Hun kan ikke genkende Michael Krogsgaards påstand om, at behandling af slidgigt med fysioterapi er spild af tid og penge.
»De patienter, vi har haft gående her, ønsker at fortsætte, når deres 6-ugers forløb er færdigt. Det gør de for at opretholde virkningen, og hvis det ikke havde en effekt, tvivler jeg på, de ville blive ved med at betale for behandlingen,« siger Christina Simonsen, der er ansat ved Cortsen Fysioterapi i København.
I går var Christina Simonsen i færd med at træne med patienten Ingelise, da BT besøgte klinikken.
»Da jeg begyndte, havde jeg stærke smerter i knæet, der betød, at jeg var afhængig af elevatoren. Nu har jeg været igennem hele forløbet og kan igen bruge trapperne uden smerter. Så for mig har det hjulpet rigtig meget,« siger Ingelise, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.
