250.000 danskere føler, at allergien er en hæmsko i forårs- og sommermånederne. Det viser ny undersøgelse.

For mange luner strålerne fra forårssolen dejligt kærkomment, men for en stor del af danskerne er de lysere tider ensbetydende med kløende øjne og tilstoppet næse.

Symptomer, der er hverdag for den store gruppe på omkring én million danskere, der er ramt af pollenallergi.

For en fjerdedel af dem – eller ca. 250.000 personer – kan allergien ramme så hårdt, at det går ud over livskvaliteten. Det viser en undersøgelse fra 2015, foretaget på vegne af Meda.

»Der er mange, der er meget berørt af det,« siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Henholdsvis 28 pct. og 24 pct. af de adspurgte i undersøgelsen føler, at allergien går ud over f.eks. sportslig aktivitet og lyst til at være sammen med andre.

»Når man har pollenallergi, synes man f.eks. ikke, at man ser præsentabel ud pga. sine symptomer,« siger Betina Hjort og sammenligner pollenallergi med influenza, fordi man generelt bare har det elendigt.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om symptomer på pollenallergi, behandling, hvad du skal holde øje med og 6 gode råd til at minimere kontakten med pollen.

Du får:

  • Artikel: Pollen-plagen hærger
  • Guide: 6 gode råd
  • Fakta: Pollenallergi
  • Fakta: Det skal du holde øje med
  • Fakta: Symptomer og behandling
  • Grafik: Pollenkalender
  • Woxpop: København og pollen

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


250.000 danskere føler, at allergien er en hæmsko i forårs- og sommermånederne. Det viser ny undersøgelse.

For mange luner strålerne fra forårssolen dejligt kærkomment, men for en stor del af danskerne er de lysere tider ensbetydende med kløende øjne og tilstoppet næse.

Symptomer, der kan være hverdag for den store gruppe på omkring én million danskere, der er ramt af pollenallergi.

For en fjerdedel af dem – eller ca. 250.000 personer – kan allergien ramme så hårdt, at det går ud over livskvaliteten. Det viser en undersøgelse fra 2015, foretaget på vegne af Meda.

»Der er mange, der er meget berørt af det,« siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Henholdsvis 28 pct. og 24 pct. af de adspurgte i undersøgelsen føler, at allergien går ud over f.eks. sportslig aktivitet og lyst til at være sammen med andre.

»Når man har pollenallergi, synes man f.eks. ikke, at man ser præsentabel ud pga. sine symptomer,« siger Betina Hjort og sammenligner pollenallergi med influenza, fordi man generelt bare har det elendigt.

»Når man føler, man går inde i en osteklokke, har man ikke så meget overskud,« siger Betina Hjorth.

Skidt med sol og vind

Pollensæsonen strækker sig som regel fra begyndelsen af februar til helt hen i september. En periode på over et halvt år, hvor pollen fra el, hassel, elm, birk, græs og bynke kan gøre livet surt for de mange allergikere.

»Indtil videre har det været en meget normal sæsonbegyndelse, og den har fulgt pollenkalenderen,« siger Karen Rasmussen, der er leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

El og hassel topper

Lige nu er det el og hassel, der topper, mens elm og birk står på spring. Og som vejret har været på det seneste med masser af sol og samtidig også noget vind, er der masser af pollen i luften. Ifølge Karen Rasmussen er solen med til at frigive pollen, mens vinden bidrager til at sprede den.

»Det er højsæson for el og hassel, så vi kan godt forvente, at der kommer høje niveauer af det i påsken, hvis vejret fortsætter med at være godt med sol og vind,« siger hun.

Ifølge Mette Wagner, vagtchef ved DMI, ser påskevejret på nuværende tidspunkt dog ud til at blive ustadigt med lidt lavere temperaturer, men stadig med jævn til frisk vind. Selv om en enkelt regnbyge kan nedbringe pollentallet lokalt, er det dog ikke realistisk helt at undgå pollen i forårs- og sommermånederne, og derfor handler det om at være så velmedicineret, som man kan være. Betina Hjorth forklarer nemlig, at det er forskelligt fra person til person, hvor meget allergien mærkes, og samtidig er der forskel på, hvor effektiv en given medicin er for den enkelte. Til stor frustration for de allergiramte.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

Hvis man som pollenallergiker har hoste og vejrtrækningsbesvær, kan det godt skyldes allergien, men det kan også være astma. Gå derfor til læge og bliv tjekket.

Hvis man er i behandling og stadig har symptomer, skal man ikke acceptere det, men i stedet sadle om med f.eks. ny medicin. Det kunne være en anden form for antihistamin.

Følg med i pollensæsonen, vejrudsigter og pollental, så du kan planlægge derefter.

Værdier for de forskellige pollental:

El, elm, græs og bynke: Lav: under 10, moderat: 10-50, høj: over 50

Birk: Lav: under 30, moderat: 30-100, høj: over 100

Hassel: Lav: under 5, moderat: 5-15, høj: over 15andv

GUIDE: 6 GODE RÅD

Det er umuligt helt at undgå pollen, når sæsonen raser. Her er dog nogle gode råd om, hvordan man som allergiker kan mindske kontakten med pollen.

1. Tag solbriller på, hvis du cykler eller løber, så du ikke får pollen direkte i øjnene.

2. Undgå så vidt muligt områder med træer eller områder, hvor der lige er blevet slået græs.

3. Gå i bad om aftenen, inden du går i seng. Pollen kan f.eks. sætte sig i håret, og især personer med langt hår kan ligge med næsen nede i det pollenfyldte hår, når de sover.

4. Der er mest pollen i luften midt på dagen. Undgå at lufte ud midt på dagen, men gør det i stedet for morgen og eftermiddag/aften.

5. Bruger du bilen hyppigt, f.eks. i forbindelse med dit arbejde, kan det være en god idé at anskaffe et pollenfilter til bilens ventilationsanlæg.

6. Lad være med at tørre vasketøjet udenfor på tørresnoren, selv om det er godt vejr. Det rene tøj vil således blive fyldt med pollen. 8

Kilde: Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

WOXPOP

Foto: Emil Hougaard
Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Simon Eriksen, 32 år, København (pollenallergiker) Jeg kan mærke min allergi, når jeg lægger mig på en græsplæne. Specielt i sensommeren, hvis der lige er blevet slået græs, og jeg lægger mig i noget tørt græs. Det kan nogle gange føles, som om jeg er lige ved at dø. Men det er heldigvis ikke så slemt, at jeg ikke har overskud til at være ude og sammen med mennesker.

Foto: Emil Hougaard
Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Heitor Garcia, 36 år, Nørrebro (allergisk overfor græs og oliventræer) Jeg er spanier og er allergisk overfor oliventræer. Så når jeg er hjemme i Spanien, er det virkelig hårdt i foråret, og så fordi det er så tørt. Her i Danmark regner det mere, så det er knap så slemt med hensyn til græs. Men jeg tjekker pollentallene og spiser en pille, hvis det er slemt og mine øjne og næse klør. Jeg har dog ikke prøvet, at jeg blev nødt til at blive indendøre, fordi det var for slemt.

Foto: Emil Hougaard
Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Aurea Cifuentes, 32 år, København (har ikke pollenallergi): Det er vildt dejligt, når foråret kommer, stemnningen bliver helt anderledes, og folk kommer ud af vinterhiet. Heldigvis er jeg ikke selv ramt af pollenallergi, så det er ikke noget, jeg tænker over i forbindelse med foråret. Men jeg kender rigtig mange, der har pollenallergi. Det hæmmer dem, og de får røde øjne og snotter.

Foto: Emil Hougaard
Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Aksel Brammer Bjerregaard, ?23, Helsingør (allergisk overfor græs og bynke) Jeg mærker symptomerne på allergien på forskellige måder. Nogle gange i mindre grad ved at min næse klør og i større grad, hvis jeg har været ude på en nyslået fodboldbane. Der får jeg tårer i øjnene og bliver helt rød i knoppen, får løbende næse og hoster. Da jeg er krydsallergiker, er en kombination af pollen rigtig slem, og jeg tjekker jævnligt pollentallene og tager piller. Derudover bruger jeg et næsehorn til at skylle næsen.