Der er overhovedet ingen gevinst ved at få tjekket sit helbred regelmæssigt, bekræfter en stor undersøgelse, der strækker sig over tre årtier.
Politikere har i flere omgange diskuteret at tilbyde befolkningen eller dele af befolkningen systematiske helbredstjek hos lægen.
Men modstandere peger på, at forskning gentagne gange har vist, at folk ikke bliver mindre syge af at blive inviteret til regelmæssige helbredstjek.
Nu bekræfter en stor dansk undersøgelse, at sundhedstjek på statens regning ikke forebygger alvorlig sygdom. Det skriver Videnskab.dk.
»Vi finder ingen gavnlig effekt af at invitere borgere til helbredstjek. De, der er blevet tilbudt regelmæssige tjek, bliver lige så ofte syge som andre,« siger Allan Linneberg, der er klinisk professor på Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin.
Læs mere på Videnskab.dk: Hjælper det at prikke på øldåsen for at undgå, at den sprøjter?
Ifølge Allan Linneberg slår det nye studie fast, at helbredstjek som et tilbud til den brede befolkning ikke har en effekt. For et par år siden fik nogle af hans kolleger også et negativt resultat, da de undersøgte effekten af helbredstjek blandt 61.000 tilfældige danskere.
Dengang målte forskerne effekten af sundhedstjek, ti år efter at forsøgspersonerne havde fået tilbudt et tjek og vejledning i at leve sundt. Interventionen havde ingen effekt på deres helbred.
Det Nordiske Cochrane Center, som et forskningscenter, der laver systematiske gennemgange af forskning på sundhedsområdet, konkluderede også, at helbredstjek ikke virker, efter at forskere fra centret i 2012 publicerede en metaanalyse af 14 studier, der samlet involverede 180.000 personer.
»Alligevel overvejer man hele tiden at indføre de her ting bredt i Danmark, og i England har man indført regelmæssige lægetjek. Det er spild af penge,« siger Allan Linneberg.
Læs mere på Videnskab.dk: Sådan bliver du god til at huske
Trods negative resultater er der stadig forskere, som tror på, at helbredstjek godt kan have en effekt, hvis man målretter dem mod bestemte grupper mennesker, som er i særlig risiko for at blive syge.
En af dem er Svend Aage Madsen, som er chefpsykolog på Rigshospitalet og Formand for Foreningen Mænds Sundhed.
Svend Aage Madsen vil gerne undersøge nærmere, om man kan opfange sygdomme tidligere, hvis man regelmæssigt inviterer højrisikogrupper til tjek.
Kortuddannede mænd er for eksempel ikke særligt gode til at gå til lægen, når de har symptomer, og de får oftere en række livsstilssygdomme end andre.
»Vi mangler at få afprøvet, om helbredstjek virker, når man målretter dem mod bestemte grupper. Der er så meget logik i, at det vil virke,« siger Svend Aage Madsen.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Tohovedet salamander var ikke radioaktiv – men stadig pænt mærkelig
Læser undrer sig efter oplevelse i Jylland: Hvad kan flyve og siger som en ged?
