Demens-eksperter får nu et nyt redskab til tidligere at kunne opspore demens – en tjekliste med 38 spørgsmål, som vedrører ændringer i personligheden
På en alzheimer-konference i Toronto i Canada i denne uge præsenterede internationale neuropsykologer og demens-eksperter en ny tjekliste med symptomer på demens.
Listen skal hjælpe til at identificere en ny, tidlig fase i demenssygdomme, så lægerne ikke blot tester for hukommelsesproblemer – men i højere grad ser på ændringer i adfærd og personlighed.
De 38 spørgsmål, som listen indeholder, kan fremover give lægerne mulighed for at stille en langt mere effektiv og præcis diagnose hos personer med formodet demens. Det forklarer direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
Log ind med BT PLUS og læs mere om den udbredte og ubehagelige sygdom, der får både koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til at forsvinde. 85.000 har allerede diagnosen - se forskernes tjekliste på demens-symptomer og tjek om du også er i farezonen!
Det får du:
- Artikel: Tjekliste afslører demens-tegn
-
Artikel: Ny alzeimer-medicin giver gode resultater
Guide: Demens-testen
Demens-eksperter får nu et nyt redskab til tidligere at kunne opspore demens – en tjekliste med 38 spørgsmål, som vedrører ændringer i personligheden
På en alzheimer-konference i Toronto i Canada i denne uge præsenterede internationale neuropsykologer og demens-eksperter en ny tjekliste med symptomer på demens.
Listen skal hjælpe til at identificere en ny, tidlig fase i demenssygdomme, så lægerne ikke blot tester for hukommelsesproblemer – men i højere grad ser på ændringer i adfærd og personlighed.
De 38 spørgsmål, som listen indeholder, kan fremover give lægerne mulighed for at stille en langt mere effektiv og præcis diagnose hos personer med formodet demens. Det forklarer direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
»Vi har jo længe kendt til en række advarselstegn, man skulle holde øje med, som bl.a. omhandlede ændringer i personligheden. Men nu har forskningen slået fast, at sygdommen rammer bredere end bare hukommelsen, og at det er mindst lige så vigtigt at være opmærksom på ændret adfærd. På den måde kan man bedre få klarlagt, om der er tale begyndende alzheimer eller andre former for sygdom som f.eks. depression eller stress,« siger han.
85.000 har diagnosen
I Danmark lever omkring 85.000 danskere med en demens-diagnose, der er et voksende problem – både herhjemme og i udlandet.
Demens er en sygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde. Med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer vores bevægelse og vejrtrækning, og til sidst dør man.
Nogle kan leve med sygdommen i op til 20 år, andre dør efter ganske få år. Forskerne har endnu ikke fundet en kur mod sygdommen, og af netop den grund er den tidlige opsporing ekstra vigtig. Det fortæller Peter Høgh, overlæge ved Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde:
»Vi går og venter på, at man finder en ny medicin, så vi kan behandle demens. Vi kender endnu ikke den specifikke behandling, men de fleste er sikre på, at den vil skulle sættes i gang meget tidligt i forløbet, hvis den skal have en effekt.
Derfor er det vigtigt, at vi får nogle redskaber, så vi kan give en diagnose så tidligt som muligt. Vi ved jo, at sygdomsprocessen indledes mange år før, vi reelt kan se den,« siger Peter Høgh, der deltager i Sundhedsstyrelsen arbejdsgruppe, der i efteråret skal diskutere den såkaldte demenspakke, hvor tidlig opsporing og udredning af demens er et væsentligt punkt.
Pårørende har brug for viden
I det hele taget er der brug for mere viden på området – og særligt når det kommer til ændringer i personligheden, der kan gøre, at man bliver mere aggressiv, irritabel eller temperamentsfuld. Det forklarer overlæge og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens Jørgen Erik Nielsen:
»Der findes meget få skalaer, som er gode i forhold til at måle ændringer i adfærd og personlighed, så der er rigtig meget brug for, at der bliver udviklet nyt på det område,« siger han:
»Når vi ændrer adfærd, påvirker det vores sociale relationer rigtig meget. Man kan helt ændre personlighed, og det kan også ske tidligt i forløbet. Men det hjælper, hvis man som pårørende er opmærksom på de ændringer, der sker, fordi det derved bliver nemmere at tackle. Samtidig er ændringerne i adfærd nok noget af det sværeste at forholde sig til for f.eks. ægtefæller, og hvis de ikke får en forklaring på, hvorfor vedkommende ændrer sig, risikerer man jo, at de i stedet går fra dem af den grund,« siger Jørgen Erik Nielsen.
Misforståelser og fordomme
Den holdning deler direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen:
»Der er mange misforståelser og fordomme, hvor én af dem er, at demens er lig med dårlig hukommelse. Men vi skal huske, at det ikke er det eneste, der gør, at man isolerer sig. Også hvordan vi er i relation til andre mennesker har betydning for at spore sygdommen tidligt. Og når man får den slags symptomer, er det vigtigt, at naboer, venner og familie hjælper til, så man alligevel kan få et godt liv,« siger Nis Peter Nissen.
Listen med de 38 spørgsmål kan du se til sidst i artiklen.
Ny alzheimer-medicin giver gode resultater
Først troede en gruppe canadiske og engelske forskere, at en ny type medicin var et rent flop og dermed kunne placeres i den efterhånden store bunke af medicin mod alzheimer, som er dumpet i test. Men så dykkede de længere ned i resultaterne og fandt én nævneværdig effekt hos en bestemt gruppe patienter.
De 15 procent af patienterne, som ikke i forvejen fik medicin mod alzheimer, oplevede nemlig en bemærkelsesværdig mindre forværring af sygdommen, når man scannede deres hjerner. Den opdagelse giver nyt håb, forklarer Maria Carrillo, der er chef for den videnskabelige afdeling i den internationale sammenslutning Alzheimer Association, som lige nu afholder en stor international konference i Canada, hvor resultatet i onsdags blev fremlagt.
Data til mange års granskning
»Det er nogle meget interessante, men også komplekse resultater, og det vil tage nogen tid, før vi fuldt ud forstår, hvad der ligger bag. Derfor er endnu mere forskning nødvendig, før vi kan forstå resultatet fuldt ud, og vi dermed kan udvikle mere effektiv medicin mod sygdommen,« siger hun i en pressemeddelelse.
Medicinen hæmmer ophobning af det såkaldte protein tau i hjernen. Et protein, som i store mængder i hjernen forbindes med alzheimer.
Det er første gang, at en medicintype rettet specifikt mod tau, er nået til fase 3, hvor det er blevet testet på en større gruppe mennesker – knap 900 personer.
Virker for en lille del
Problemet er, at medicinen ikke viste effekt på den store, samlede gruppe, men kun på de 15 pct. af gruppen, som ikke modtog andre typer medicin mod alzheimer under forsøget. Derfor rejser resultatet flere spørgsmål end det giver svar, forklarer overlæge og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, Jørgen Nielsen.
»Først skal vi jo se, om resultatet holder, når det bliver testet på en større gruppe mennesker. Dernæst skal man jo finde ud af, om vi så skal droppe de gamle præparater. Altså hvad virker bedst,« siger han.
Ingen af de præparater, der findes på nuværende tidspunkt, kan kurere alzheimer. De behandler blot symptomerne og gør sygdommen lettere at leve med. Det helt store gennembrud venter man stadig på. Og her er den nye satsning på medicin rettet mod tau endnu et skud i bøssen.
Demens-testen
