Der kan være hjælp på vej til Danmarks mange slidgigt-ramte. Medicin, som allerede er godkendt i Danmark til behandling af knogleskørhed, har i forsøg vist sig at kunne bremse den frygtede gigtsygdom.

Op imod 700.000 danskere kæmper i dag med slidgigt. Protelos, som medicinen hedder, er det første af sin art, som ifølge det nye kontrollerede forsøg ser ud til at sinke den nedbrydningsproces, som foregår i de gigtramte knogler.

Interessant studie

Ifølge forsøget åbner medicinen mulighed for, at mange i fremtiden kan udsætte eller måske helt undgå en smertefuld operation med indsættelse af et kunstigt knæ- eller hofteled. Medicinfirmaet Servier, som har udviklet midlet, vil ifølge en forside-artikel i det britiske dagblad Daily Express nu søge EUs lægemiddelmyndighed om at få anvendelsesområdet udvidet til også at omfatte slidgigt.

- Et interessant studie. Det er da alle tiders, hvis midlet med fordel kan anvendes i forsøget på at sinke udviklingen af slidgigt. I øjeblikket savner vi effektive forebyggende behandlinger, bortset fra steroid-injektioner, som måske kan bremse betændelses-processen lidt. Udover det kan vi kun tilbyde patienterne smertestillende medicin, siger en af landets førende forskere på gigtområdet, professor, dr.med. Bente Danneskiold-Samsøe, forskningschef på Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital.

Stor guide: 

Behov for mere forskning Mens de medicinske muligheder lige nu er små, er der derimod solid dokumentation for, at slidgigten kan bremses via vægttab, som betyder mindre belastning af det svage eller syge led. Jo større vægttab, desto bedre gigt-prognose. Også visse former for motion ser ud til at kune have en vis forebyggende virkning.

Stort gennembrud

- Forsøget med Protelos er et blandt flere forsøg med midler mod osteoporose (knogleskørhed, red.), og man kan godt forestille sig, at de midler også har en vis forebyggende effekt på slidgigten. Ved slidgigt ses jo de samme knogleforandringer nede under brusken i leddene. Måske kan man bremse de forandringer og derved redde leddet fra at udvikle svær slidgigt, siger professor og førende gigtforsker Henning Bliddal, Parker Institutte.

Medicinen er i pulverform og røres op i vand. Blandt de kendte bivirkninger er kvalme, diarré, hovedpine, hukommelsesbesvær, eksem og kramper. Midlet indeholder sødemidlet aspartam og bør ikke indtages, hvis man ikke tåler det. Medicinen bør ikke anvendes, hvis du har eller har haft blodprop i de dybe vener - f.eks. et ben - blodprop i lungen eller har tendens til blodpropper, fremgår det af en advarsel udsendt af Lægemiddelstyrelsen.