Omfattende international forskning fastslår, at ikke alle, men mindst hvert fjerde tilfælde af demens vil kunne undgås ved at tage otte sundhedsråd alvorligt.
Otte stærke råd kan beskytte din hjerne mod den altødelæggende hjernesygdom demens. Det viser et nyt stort, internationalt forskningsprojekt, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of neurology, neurosurgery and psychiatry.
Dokumentationen er ikke til at tage fejl af, forklarer neuropsykolog, Kasper Jørgensen, Nationalt Videnscenter for Demens, om det nye studie, hvor kinesiske forskere har gennemgået knap 100 forskellige risikofaktorer for demens.
»Det interessante ved det her studie er, at det er meget omfattende og på den måde bekræfter eksisterende viden om, hvilke faktorer der har betydning for, om man udvikler sygdommen,« siger han.
Herhjemme lever omkring 84.000 danskere med en demenssygdom. Det er en tilstand, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde. Med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer vores bevægelse og vejrtrækning, og til sidst dør man. Nogle kan leve i op til 20 år, andre dør efter ganske få år...
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs hvad denne nye forskning af demens går ud på. Du får fakta, omfattende forklaringer og selvfølgelig resultaterne. Desuden medfølger en grundig guide til at undgå demens.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: Demens kan forebygges
- Forklarnde fakta-oversigt: Hvad sker der i hjernen?
- GUIDE: Otte veje til at undgå demens
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Omfattende international forskning fastslår, at ikke alle, men mindst hvert fjerde tilfælde af demens vil kunne undgås ved at tage otte sundhedsråd alvorligt.
Otte stærke råd kan beskytte din hjerne mod den altødelæggende hjernesygdom demens. Det viser et nyt stort, internationalt forskningsprojekt, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of neurology, neurosurgery and psychiatry.
Dokumentationen er ikke til at tage fejl af, forklarer neuropsykolog, Kasper Jørgensen, Nationalt Videnscenter for Demens, om det nye studie, hvor kinesiske forskere har gennemgået knap 100 forskellige risikofaktorer for demens.
»Det interessante ved det her studie er, at det er meget omfattende og på den måde bekræfter eksisterende viden om, hvilke faktorer der har betydning for, om man udvikler sygdommen,« siger han.
Herhjemme lever omkring 84.000 danskere med en demenssygdom. Det er en tilstand, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde. Med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer vores bevægelse og vejrtrækning, og til sidst dør man. Nogle kan leve i op til 20 år, andre dør efter ganske få år.
Forhindrer 28 pct. af alle tilfælde
Men mange af tilfældene kunne man altså helt undgå udviklede sig, hvis vi blev bedre til at følge de vigtige livsstilsråd, som forskerne fremhæver. Faktisk er det ifølge en lang række studier op mod 28 pct. af alle sygdomstilfælde, man kunne forhindre med bedre vaner i hverdagen:
»Vi ser et meget stort forebyggelsespotentiale, som vi nok ikke udnytter fuldt ud. Derfor burde vi måske fra samfundets side blive bedre til at oplyse om disse faktorer,« siger Kasper Jørgensen.
Middelhavskost og farvel, tobak
De otte stærkeste råd indeholder bl.a. viden om at spise såkaldt middelhavskost (rig på bl.a. fed fisk, bælgfrugter og fuldkorn), at indtage kolesterolsænkende lægemidler, spise folat (et B-vitamin), at droppe smøgerne og at holde vægten inden for normalområdet. Råd, der måske lyder simple at følge, men som mange danskere altså alligevel har svært ved at tage til sig, når først hverdagen kører derudad.
»De fleste ved jo godt, at de bør spise sundt og undgå forhøjet blodtryk og kolesterol, men fra at have den viden til så at gøre det i praksis er ofte lidt mere kompliceret end som så,« siger Kasper Jørgensen.
I Alzheimerforeningen tilslutter man sig, at det kan være svært at få danskerne til at tage de beskyttende faktorer alvorligt. Men alligevel understreger direktør i foreningen Nis Peter Nissen vigtigheden af det:
»Det er jo ikke kun i selve forebyggelsesfasen, at det er godt at holde sig i gang og være bevidst om sin kost. Når først man har fået diagnosen, ved vi, at man kan forsinke sygdommen i at udvikle sig yderligere, for desværre findes der jo endnu ikke nogen kur mod demens. Den eksisterende medicin kan kun langsomt mindske forværringen,« siger han.
Nis Peter Nissen forklarer, at der, uanset hvor meget vi forebygger, altid vil være nogle, der bliver ramt:
»Hvis det ligger i generne, er der ikke så meget, vi kan gøre lige nu, men alle mennesker vil altid have glæde af at leve så sundt som muligt, fordi man så er bedre beskyttet, hvis man har tendens til at udvikle alzheimerforandringer i hjernen,« siger han.
Skal man vælge de absolut vigtigste råd blandt de nye otte, fremhæver direktøren rådene relateret til hjertet, det vil sige den kolesterolsænkende medicin og middelhavskosten:
»Der er mange ligheder mellem udviklingen af demens og hjertesygdomme, hvor åreforkalkning er den vigtigste selvpåførte risikofaktor. Derfor er det så vigtigt at holde øje med, at ens blodtryk og kolesteroltal ikke bliver for høje. En måde at opnå det på er bl.a. ved at tage sin blodtrykssænkende medicin og holde sig til en kolesterolfattig kost,« siger han.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
--- OOO --- OOO --- OOO ---
