Blodsukkeret er den daglige hovedpine for diabetespatienter, fordi et forhøjet blodsukker på både kortere og længere sigt har en skadelig virkning på kroppen. Men en dansk-tysk opdagelse giver nu håb om ny medicin, der kan hjælpe et stabilt blodsukker på vej.

Det er efterhånden videnskab af ældre dato, at to specifikke hormoner har en særlig betydning for sukkersygepatienter. Det ene hedder insulin og sørger for at fjerne sukker fra blodet, mens det andet hedder glukagon og hiver sukker over i blodet. Insulin udskilles lige efter, man har spist, mens glukagon udskilles, når man faster. På den måde holder kroppen sig i balance. Og indtil nu har lægerne troet, at de to hormonstoffer blev dannet i bugspytkirtlen. Men ny forskning viser, at glukagon også kan dannes i tarmen.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om den nye forskning, som kan betyde bedre livskvalitet, færre birvirkninger og forlænget middellevetid hos diabetespatienter.

Det får du:

  • Artikel: Der er nyt håb for diabetespatienter
  • Illustration: Det afslører den nye forskning
  • Artikel: 'En utrolig spændende opdagelse'


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Blodsukkeret er den daglige hovedpine for diabetespatienter, fordi et forhøjet blodsukker på både kortere og længere sigt har en skadelig virkning på kroppen. Men en dansk-tysk opdagelse giver nu håb om ny medicin, der kan hjælpe et stabilt blodsukker på vej.

Det er efterhånden videnskab af ældre dato, at to specifikke hormoner har en særlig betydning for sukkersygepatienter. Det ene hedder insulin og sørger for at fjerne sukker fra blodet, mens det andet hedder glukagon og hiver sukker over i blodet. Insulin udskilles lige efter, man har spist, mens glukagon udskilles, når man faster. På den måde holder kroppen sig i balance. Og indtil nu har lægerne troet, at de to hormonstoffer blev dannet i bugspytkirtlen. Men ny forskning viser, at glukagon også kan dannes i tarmen.

Forsøg på mennesker

Den nye opdagelse stammer fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, hvor læge og ph.d.-studerende Asger Lund sammen med forskningsleder og overlæge, ph.d. Filip Krag Knop har stået i spidsen for det projekt, som potentielt kan hjælpe nogle af de mere end 250.000 danskere, der lider af type 2-diabetes, med at holde styr på blodsukkeret. Og endnu vigtigere: Undgå følgesygdomme.

»Det fede ved det her projekt er, at forsøget er lavet på mennesker – ikke på en lille zebrafisk eller mus, der har fået et gen. Vi kan ikke komme tættere på patienterne. Og så bliver det først rigtig spændende,« siger forskningsleder Filip Krag Knop.

Bedre behandling

Ti patienter, som lever uden bugspytkirtel, fordi de har fået fjernet den pga. kræft, er nemlig blevet undersøgt, efter de har drukket sukkervand. Forsøget viste, at de udskilte for meget glukagon. Og det gjorde de ikke, hvis de fik sprøjtet sukkervandet direkte ind i blodåren.

»Glukagonniveauet stiger kun, når de får sukker gennem munden og dermed tarmen. Så glukagon bliver ikke udelukkende lavet i bugspytkirtlen, og derfor tyder det på, at tarmen også kan producere glukagon. Det er vigtigt, at vi husker at kigge på andre organer også – især tarmen – for det her vil kunne betyde, at man ved at modulere glukagonudskillelsen fra tarmen måske kan få blodsukkeret ned,« siger Filip Krag Knop og tilføjer, at det ikke er en revolution, men:

»Det åbner for nye behandlingsmetoder. Type 2-diabetes er en progressiv sygdom, så man tilstræber en så bred vifte af behandlinger som muligt. Med tiden skal patienterne have højere og højere doser, så kan vores projekt føre til, at der bliver udviklet en ny medicin, vil det være med til at forbedre behandlingen for diabetespatienterne. Bedre livskvalitet, færre bivirkninger og forlænget middellevetid,« siger han.

Og det har en stor betydning. For 40-50-årige, der får stillet diagnosen type 2-diabetes, lever i gennemsnit syv år kortere, hvis ikke de får en optimal behandling.

Forskningsforsøgene fortsætter derfor, og planen er nu at ’designe et eksperiment for, hvordan glukagon bliver reguleret’. Det vil sige, hvordan man henholdsvis stimulerer og hæmmer udskillelsen af glukagon fra tarmen.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

'EN UTROLIG SPÆNDENDE OPDAGELSE'


Den nye forskning vækker begejstring hos Diabetesforeningen. Og lægefaglig chefrådgiver kalder det en spændende udvikling at følge i fremtiden.

»Det er virkelig herligt at få ny viden om kroppen, som måske på sigt har et potentiale for, at vi får nye behandlingsprincipper, også selv om det formentlig tager mindst 10 år, før sådan en behandling er klar. Men det spændende her er, at det på mennesker ser ud til, at glukagon også bliver lavet andre steder end i bugspytkirtlen, formentlig i tarmen – det giver helt nye muligheder,« siger Torsten Lauritzen, som til daglig er professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.



Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad forskningen kan munde ud i – bortset fra et hav af nye undersøgelser.

»Hvis det ender med en succesfuld form for medicin, kan det potentielt betyde en bedre blodsukkerregulering for patienterne. Og dermed en reduktion af senfølgesygdomme i øjne, nyrer og nervebaner,« siger Torsten Lauritzen.