En sejr i kampen mod alzheimer. Med dansk fortegn. Forskere fra Aarhus og Københavns Universitet har tilsyneladende fundet en behandling, der kan stoppe sygdommens ødelæggende, dødelige nedbrydning af hjernen.
Hjerneforsker Albert Gjedde er en af folkene bag studiet, der netop er offentliggjort i ’Frontiers in Aging Neuroscience’.
»Det kan bane vejen for at bremse alzheimer,« siger Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet.
Våbnet mod den frygtede sygdom er midlet liraglutid. Et præparat der i dag bruges til behandling af diabetes.
I Danmark er ca. 50.000 personer ramt af alzheimer, der er den hyppigste form for demens i Danmark.
Populært sagt går hjernecellerne gradvist til grunde, når man lider af alzheimer.
Indledningsvis begynder hukommelsen at svigte samt evnen til at koncentrere sig og orientere sig.
Symptomerne ledsages ofte af ændringer i personlighed og adfærd.
Til slut bliver områderne i hjernen, der bl.a. er ansvarlige for vejrtrækningen, også påvirket, og derfor dør man i sidste ende af sygdommen.
Typisk efter et 7-10 år langt sygdomsforløb.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om det nye danske forskningsgennembrud. Du kan se hvordan diabetesmedicinen påvirker hjernen, og hvordan den potentielt set kan bremse alzheimer.
Det får du:
- Artikel: Nyt gennembrud i dansk demens-forskning
- 10 symptomer på demens: Det skal du være opmærksom på
- Fakta: Demens i Danmark
- Grafik: Sådan påvirker medicinen hjernen
En sejr i kampen mod alzheimer. Med dansk fortegn. Forskere fra Aarhus og Københavns Universitet har tilsyneladende fundet en behandling, der kan stoppe sygdommens ødelæggende, dødelige nedbrydning af hjernen.
Hjerneforsker Albert Gjedde er en af folkene bag studiet, der netop er offentliggjort i ’Frontiers in Aging Neuroscience’.
»Det kan bane vejen for at bremse alzheimer,« siger Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet.
Våbnet mod den frygtede sygdom er midlet liraglutid. Et præparat der i dag bruges til behandling af diabetes.
I Danmark er ca. 50.000 personer ramt af alzheimer, der er den hyppigste form for demens i Danmark.
Populært sagt går hjernecellerne gradvist til grunde, når man lider af alzheimer.
Indledningsvis begynder hukommelsen at svigte samt evnen til at koncentrere sig og orientere sig.
Symptomerne ledsages ofte af ændringer i personlighed og adfærd.
Til slut bliver områderne i hjernen, der bl.a. er ansvarlige for vejrtrækningen, også påvirket, og derfor dør man i sidste ende af sygdommen.
Typisk efter et 7-10 år langt sygdomsforløb.
Bedre og længere liv
Overlæge Jørgen Rungby er også blandt forskerne. Han kalder resultaterne interessante, ikke mindst fordi der p.t. ikke findes behandlinger for alzheimer, der kan forhindre, at sygdommen, som især rammer ældre, skrider frem.
Der findes i dag kun ‘symptomlindrende’ behandlinger, som f.eks. kan hjælpe på hukommelsen.
Men det vil altså ikke bremse den dødelige sygdom, og derfor mangler der behandlinger, der angriber selve sygdomsprocessen, fortæller Jørgen Rungby.
»Det er en ubehagelig sygdom, fordi det er en kronisk sygdom, der kun bliver værre og værre,« siger Jørgen Rungby, overlæge og professor ved Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital:
»Vores håb er, at vi kan udvikle noget, der stopper udviklingen i sygdommen og fører til et bedre og længere liv.«
Boostede hjernefunktion
I forsøget lykkedes det at standse nedbrydningen af hjernen. Præparatet liraglutid, der er receptpligtigt og kun bruges til behandling af diabetes, bremsede sygdommens udvikling, og i nogle tilfælde boostede det hjernens funktion hos alzheimer-patienten.
»Det er et væsentligt skridt for dels at forstå alzheimer-sygdommen, men det er også et vigtigt skridt fremad, fordi man så kan designe en medicinbehandling, som kan forebygge nogle af de skader, alzheimer volder på hjernen,« siger Albert Gjedde.
Forskerne undersøgte 38 personer, der var ramt af alzheimer. De blev opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik liraglutid, mens den anden modtog et placebopræparat. Hos personerne, der fik ‘snydemedicin’, forværredes hjernens evne til at arbejde, hvilket sker gradvist, når man har alzheimer, fortæller Albert Gjedde.
Men i den anden gruppe var der rigtig gode nyheder. Scanninger viste, at der ikke skete yderligere ændringer i hjernen hos de personer, der fik diabetes-medicinen.
Det kan hænge sammen med, at medicinen mindskede betændelsestilstanden i hjernen. Hjernen lever af sukker, men hos personer med alzheimer er hjernen ikke så god til at forbruge sukkeret.
I forsøget stabiliserede man sukkerforbruget i hjernen hos de patienter, der fik liraglutid.
Huske og tænke
Undersøgelsen, der løb over seks måneder, kan dog ikke sige noget om, hvorvidt patienterne rent faktisk fik det bedre i dagligdagen. Altså om de f.eks. blev bedre til at huske og tænke.
Det ville kræve længere tid og flere patienter, men det er næste skridt på vejen mod at bevise behandlingens positive effekt på sygdommen, så den kan blive udbredt, hvis den viser sig effektiv.
»Man skal kunne bevise, at de psykologiske evner holder sig på det niveau, de havde, da de begyndte behandlingen,« siger Albert Gjedde.
Ifølge Jørgen Rungby viser undersøgelsen dog, at vi er på rette vej, og at der er en grund til at arbejde videre i sporet med diabetes-medicin som et middel mod alzheimer.
Uden bivirkninger
Det er interessant, fordi det er stoffer, man kender og bruger i forvejen.
»På den måde er det fantastisk at kunne bruge stofferne uden uforudsete bivirkninger og uden ulykker i en anden sammenhæng,« siger han og tilføjer:
»Hvis man i nogle nye undersøgelser viser, at kognition og livskvalitet også påvirkes, så ligger de klar på hylden.«
Det næste vigtige skridt er derfor et engelsk studie, hvor forskere ved Imperial College London undersøger effekten af liraglutid på evnen til at huske og tænke hos over 200 personer med sygdommen.
Flere resultater i 2018
De resultater forventes klar i 2018, og hvis der er en effekt, kan behandlingen blive udbredt - medicinen er i hvert fald klar.
Men med de resultater, som scanningerne viser, altså at nedbrydningen bremses af et præparat, vi kender, og som er på markedet, hvorfor så ikke bare komme i gang med at tage det, hvis man har alzheimer?
»Lægemidlet er ikke registreret til den brug, så du kan ikke få det for den sygdom,« siger Jørgen Rungby:
»Det kan jo være, at vores resultater ikke holder på lang sigt. Man er nødt til virkelig at vide, at det hjælper på de symptomer, patienterne har, og det ved man ikke, før man har lavet større undersøgelser. Der kan være nogle ting, som man ikke kunne se i et lille studie, som man kan se i et stort studie,« siger han og fortæller, at det måske slet ikke har den ønskede effekt eller endda kan forværre sygdommen.
Hvis medicinen, som den danske undersøgelse viser, kan bremse alzheimer-udvikling i hjernen, betyder det, at det bliver endnu mere vigtigt at være opmærksom på symptomerne, mener Albert Gjedde.
»Man kan bruge det her som en slags forebyggelse, og det kræver, der bliver sat ind så tidligt som muligt.«
SÅDAN PÅVIRKER MEDICINEN HJERNEN
1. Her ses hjernen før behandling med placebostof.
2. Her ses hjernen efter behandling med placebostof. Farverne er mindre kraftige, hvilket indikerer, at hjernens arbejdsindsats og funktion er blevet svækket.
3. Her ses hjernen før behandling med diabetes-medicinen liraglutid.
4. Her ses hjernen efter behandling med diabetes-medicinen liraglutid. Læg mærke til, at farvebelægningen ikke har ændret sig. I modsætning til behandlingen med placebo indikerer det, at hjernens arbejdsindsats og funktion ikke er blevet forværret - den er derimod uforandret og tyder på, at brugen af dette præparat bremser nedbrydningen af hjernen.
