En ny type medicin har vist sig at kunne sænke det farlige kolesterol med op til 60 pct. samt mindske risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde, viser ny amerikansk forskning.
Et stik i låret hver 14. dag har reddet 43-årige Charlotte Bott fra en evig kamp mod et tårnhøjt kolesterol. Siden hun fik diagnosen som seks-årig, er der ikke den medicin, hun ikke har prøvet. Bivirkninger som dårligt humør og ondt i kroppen har hun levet med, men intet præparat har formået at sænke hendes kolesteroltal nok til, at hun kunne slippe den lurende frygt for blodpropper. For fire år siden blev hun tilbudt at være i et forsøg med en ny type medicin. I løbet af forsøgsperioden på 2,2 år faldt hendes LDL-kolesterol markant.
»Fysisk kan jeg ikke mærke, at mit kolesteroltal er faldet. Men psykisk betyder det ufatteligt meget, at jeg ikke er i fare for at få blodpropper. Det giver mig en langt bedre livskvalitet,« siger Charlotte Bott, der bor i Kalundborg.
Uden bivirkninger
Det er medicinalfirmaet Amgen, der for at teste virkningen af deres nye behandling, har betalt for studiet, hvor Charlotte Bott sammen med 27.500 patienter fra hele verden har fået injektionen Repatha - en såkaldt PCKS9-hæmmer - i 2,2 år. Resultatet er netop blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift ‘New England Journal of Medicine’, og resultatet blev i sidste uge præsenteret på en konference i Washington for hjertelæger fra hele verden. Heriblandt den danske hjertelæge, professor Henning Bundgaard, der er leder af Rigshospitalets Enhed for Arvelig Hjertesygdomme.
»Det er ret fantastisk, at vi nu har et stof, som vi ved, er sikkert, og som har op til en 60 pct. reduktion af kolesterol og kan forebygge hjerte-kar-sygdomme,« siger han.
I 2016 tog 637.916 danskere kolesterolsænkende medicin for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Langt de fleste fik statiner. Men for personer, hvor statiner ikke har en tilstrækkelig effekt, kan andre af de i alt seks forskellige typer kolesterolmedicin komme på tale. Sidste år kom PCKS9-hæmmere på det danske marked Medicinen viste sig at være særlig effektiv til at sænke LDL- kolesterolet for bestemte gruppe patienter f.eks. de 2-3 pct. af statin-brugerne, som ikke tåler medicinen eller de ca. 25.000 danskere med arveligt kolesterol, hvor kolesterolniveauet simpelthen er for højt til at behandle med statiner alene.
Med de nye forskningsresultater står det nu klart, at behandlingen foruden at kunne sænke kolesterol i blodet også kan nedsætte risikoen for blodprop og hjerte-kar-sygdom med omkring 20 pct. Det er særligt glædeligt for danskere med forhøjet arveligt kolesterol - de har nemlig 13 gange større risiko end normalbefolkningen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.
Frygt for blodprop
For et par år siden, så Charlotte Bott sin frygt for blodpropper i øjnene. Med trykken for brystet og åndedrætsbesvær blev hun sendt til en undersøgelse af hjertets kranspulsårer.
»Jeg undgik netop at få blodprop i hjertet. Den har været meget tæt på,« siger hun.
Undersøgelsen viste forsnævringer fire steder, der efterfølgende blev udvidet med en ballon.
»Men med den nye medicin er kursen lagt. Nu er jeg ude af farezonen,« siger hun.
Henrik Steen Hansen, der er overlæge i kardiologi ved Odense Universitetshospital og som også deltog i konferencen, mener, at 20 pct,. er en ‘forholdsvis stor gevinst’, når man ser på den korte behandlingsperiode på 2,5 år.
»Studiet viste, at forebyggelsen af hjerte-kar-sygdom blev større og større, desto længere behandlingen blev givet,« siger han.
Begge hjertelæger er meget begejstrede over medicinens evne til at sænke kolesteroltallet. Mens statiner alene sænker kolesteroltallet med 40-50 pct., kan PCKS9-hæmmere som tillæg til behandlingen nemlig sænke kolesterolet yderligere med 50-60 pct.
Dyr medicin
Charlotte Bott er efter forsøgsperioden fortsat med medicinen, som sammen med to typer statiner holder hendes kolesteroltal nede. Hendes søn på 13 år har ligesom sin mor arveligt forhøjet kolesterol. I øjeblikket er han i behandling med statiner, men de skal til at prøve et andet præparat.
»Han er jo en aktiv ung mand, og når han så kommer grædende hjem efter to timers fodbold, fordi han har ondt i kroppen, så må vi jo gøre noget,« siger hun.
PCKS9-hæmmere har endnu ikke været på tale til ham.
»Men noget tyder på, at hans kolesterol er lige så svært at få ned som hos mig. Så måske han i fremtiden også skal have det,« siger hun.
Lægemidlet er stadig meget dyrt og derfor endnu kun for udvalgte patienter. En behandling koster 38.000 kr. om året, men er siden 1. marts i år blevet betalt af regionerne.
