Danskere over 70 år, der plages af ondt i ryggen, har årligt en øget risiko på 13 procent for at dø, viser nyt studie, der får eksperter til at understrege, hvor vigtigt det er, vi tager rygsmerter seriøst.

Du dør ikke af at have ondt i ryggen, men ældre over 70 år med rygsmerter dør tidligere end ældre uden smerter.

Det viser et nyt stort forskningsprojekt, der har fulgt 4390 danske tvillinger over 70 år siden 1995. De forsøgsdeltagere, der svarede ja til at have haft ondt i ryggen indenfor den sidste måned, havde årligt en 13 procents højere risiko for at dø sammenlignet med dem, der svarede nej, fortæller professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet Jan Hartvigsen, der har været med til at lave studiet sammen med australske forskere.

Ryglidelser er alvorlige

»Forklaringen kan være, at personer, der har ondt i ryggen, ikke er lige så fysisk aktive, og at de derfor har en forhøjet risiko for at få livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, men det er vi ved at forske videre i,« siger Jan Hartvigsen og fortæller, at vi generelt har meget lidt fokus på rygsmerter i både sundhedsvæsenet og forskningen til trods for, at mindst 600.000 danskere har rygproblemer.

»For andre sygdomsgrupper, der er mindre end rygsmerter, laver man nogle store puljer, der skal sikre forskning, behandling og forebyggelse, men det er meget fraværende, når det kommer til rygsmerter, og samtidig er alle de ting, der er gode at gøre, når man har ondt i ryggen, forbundet med en høj egenbetaling,« siger Jan Hartvigsen, der håber, at den nye forskning kan være med til at skabe opmærksomhed omkring, hvor alvorlige ryglidelser er.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Mere hjælp til ondt i ryggen

Det kommer ikke bag på formand for Dansk Kiropraktor Forening Lone Kousgaard Jørgensen, at forskere for første gang sætter sammenhæng mellem rygsmerter og tidligere død.

»Når man har ondt i ryggen, bliver man ofte meget hæmmet og mere inaktiv, og så er man i risiko for at få flere livsstilssygdomme. Man bliver måske også dårligere stillet socialt, fordi man ikke kan være med til det samme, og vi ved, at det har en betydning for, hvor lang tid man holder i den anden ende,« siger Lone Kousgaard Jørgensen, der ligesom Jan Hartvigsen pointerer, at samfundet bør gøre mere for at hjælpe folk med rygsmerter.

»Der er en stor brugerbetaling på alt, hvad der hedder fysioterapi og kiropraktik, og når samfundet på den måde er med til at sende et signal om, at rygsmerter ikke er så alvorligt, så undlader mange måske at søge hjælp,« siger Lone Kousgaard Jørgensen og understreget, at der er en stor samfundsmæssig gevinst ved at forebygge og behandle rygsmerter, der er en af hovedårsagerne til lægebesøg, sygefravær og førtidspension.

Vigtig viden

Overlæge og forskningsleder ved Rygcenter Syddanmark Berit Schiøttz-Christensen mener, det er vigtig viden, at vi nu kan se, der er en sammenhæng mellem ondt i ryggen og tidligere død.

»Det undrer mig ikke, at der er en øget risiko, men det er et højt tal. Når vi taler om sygdomme, er det ultimative, at de medfører, vi dør af det. Når det handler om rygsygdomme, taler vi altid om, at det er ubehageligt, men at du ikke dør af det, men nu viser forskerne i det her studie, at der faktisk er en større risiko for at dø, når du har symptomer på ondt i ryggen. Her er faktisk nogen, der tør sige, at det at have ondt i ryggen kan være farligt.«

'Jeg bliver nok ikke så gammel som mange andre'

Pia Frederiksen er 44 år og har haft smerter i blandt andet ryggen de sidste 13 år. På trods af, at hun ikke kan arbejde og har ondt hver dag, er hun glad for sit liv, og det skyldes ikke mindst hendes mand, fortæller Pia. Hun har haft stor glæde af at møde andre i samme situation som hende selv, og hun laver en masse frivilligt arbejde gennem foreningen FAKS (foreningen af kroniske smertepatienter, red.), hvor hun er formand.
Pia Frederiksen er 44 år og har haft smerter i blandt andet ryggen de sidste 13 år. På trods af, at hun ikke kan arbejde og har ondt hver dag, er hun glad for sit liv, og det skyldes ikke mindst hendes mand, fortæller Pia. Hun har haft stor glæde af at møde andre i samme situation som hende selv, og hun laver en masse frivilligt arbejde gennem foreningen FAKS (foreningen af kroniske smertepatienter, red.), hvor hun er formand.
Vis mere

Pia Frederiksen har smerter hver dag. 24 timer i døgnet. I ryggen, armene, nakken og skuldrene. Det er nervesmerterne, som ligger dybt og borer og brænder, og så er der musklerne, som smerter, fordi de ikke bliver brugt rigtigt.

»Jeg ved godt, at jeg nok ikke bliver så gammel som mange andre. Ikke fordi jeg dør af mine smerter, men fordi de begrænser mig, og så har den medicin, jeg tager, mange forskellige bivirkninger,« siger Pia Frederiksen, der har lidt af kroniske smerter i 13 år efter en fejloperation.

Smerterne betyder, at Pia sjældent sover mere end et par timer ad gangen om natten. Hun har svært ved at deltage i sociale arrangementer, og skal hun skrælle kartofler, er det et dagsprojekt, hun går til og fra. Den type planlægning er Pia blevet mester i, efter hun blev syg.

Kaster op af smerter

»Jeg bruger meget tid på at se løsninger frem for begrænsninger. Jeg siger ikke nej til en middag, men sørger for at lave en aftale om, at jeg kan gå tidligt eller komme ned at ligge i løbet af aftenen, og i stedet for at opgive tanken om at gå i haven, har min mand lavet højbede til mig, som jeg kan sidde ved siden af og luge i.«

Pia Frederiksen har også stor gavn af styrke- og smidighedsøvelser, som hun laver hver morgen, mindfulness, afspænding samt varme bade, der lindrer muskelsmerter. Men nogle dage er der ikke noget, som hjælper.

»Der er dage, hvor mine smerter på en skala fra nul til ti er på otte, og det gør så ondt, at jeg kaster op. Jeg har altid min kalender og min telefon ved siden af min seng, og på de dage begynder jeg med at aflyse det, jeg skal. Så prøver jeg at lave nogle øvelser i sengen og tage et varmt bad og sige til mig selv, at det gudskelov ikke er alle dage, der er så dårlige.«