Mere end hver 10. lønmodtager arbejder, mens alle andre sover. Mange af dem kan lide det, men forskning bekræfter igen og igen, at det kan være livsfarligt at arbejde om natten.

Det er flere, end man skulle tro. Helt præcist 270.600 danskere, der ifølge Danmarks Statistik er vågne om natten. Det svarer til 11 procent af de danske lønmodtagere, men søvnvejleder Michael Rasmussen fra Center for Stress & Trivsel mener, at det kan være helt op til 20-25 procent, der indimellem arbejder om natten, hvis man også tæller skifteholdsarbejdere og rejsende forretningsfolk med.

Log ind på BT PLUS og læs om alle konsekvenserne ved natarbejde og hvad du kan gøre, hvis du er en af de mange danskere som arbejder i de mørke timer.

Læs:

  • Artikel: Ny forskning: Hver 10. arbejder fast om natten - de risikerer diabetes, kræft og blodpropper
  • Artikel: Helt ny forskning: Kroppen vænner sig aldrig til natarbejde
  • Overblik: Det fejler natarbejdere
  • Guide: Sådan snyder du kroppen til at klare det

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Mere end hver 10. lønmodtager arbejder, mens alle andre sover. Mange af dem kan lide det, men forskning bekræfter igen og igen, at det kan være livsfarligt at arbejde om natten.

Det er flere, end man skulle tro. Helt præcist 270.600 danskere, der ifølge Danmarks Statistik er vågne om natten. Det svarer til 11 procent af de danske lønmodtagere, men søvnvejleder Michael Rasmussen fra Center for Stress & Trivsel mener, at det kan være helt op til 20-25 procent, der indimellem arbejder om natten, hvis man også tæller skifteholdsarbejdere og rejsende forretningsfolk med.

”Det er rigtig rigtig mange mennesker, som i den grad udsætter deres helbred og trivsel for noget, som ikke er så smart”, siger han.

Forskning viser, at natarbejde på kort sigt giver akutte helbredsproblemer som irritabilitet, rastløshed og tristhed på grund af dårlig søvn, men også appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave, fordi der ofte går kuk i måltiderne. Desuden stiger risikoen for ulykker også.

”Natarbejde er rigtig skidt. Det øjeblik, man går på tværs af døgnrytmen, er det forbundet med voldsom følgerisiko for fysisk og psykisk sygdom”, fastslår Michael Rasmussen, der har fulgt søvnforskningen i årevis.

Dog fastslår professor Anne Helene Garde fra Den Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at de akutte effekter af natarbejde kan være generende og irriterende for den enkelte, men: “De holder som regel op, når man stopper med natarbejde igen”. Men natarbejdere risikerer også på sigt langt alvorligere helbredsproblemer, som øget risiko for hjertekarlidelser, brystkræft og forværring af fx diabetes.

”At være udsat for lys om natten giver en stresstilstand, som giver øget risiko for hjertekarsygdom. Samtidig dannes der mindre melatonin, der ellers beskytter os mod kræft”, forklarer speciallæge i arbejdsmedicin Thora Brendstrup.

Ikke alle, der arbejder om natten, er formentlig lige udsatte. Men forskningen er endnu tynd på området. ”Der er med stor sandsynlighed nogle, der klarer det bedre end andre, vi ved bare ikke hvem, og hvordan det kan være”, siger professor Anne Helene Garde.

Men ifølge søvnvejleder Michael Rasmussen er det oplagt, at b-mennesker trives bedre med natarbejde.

”B-mennesker har et indre ur på 25-27 timer. Deres midtpunkt på natten liggere senere end a-menneskers. Derfor er b-døgnrytmen mere fleksibel”, siger Michael Rasmussen.

Alternativet er sjældent at holde helt op med natarbejde. Dels er der arbejdsopgaver om natten, som skal gøres, dels kan mange godt lide deres natarbejde. Men nogle skal holde op:

”Hvis en kvinde  har haft brystkræft og arbejder om natten, skal hun holde op med det samme”, lyder det fra speciallæge i arbejdsmedicin Thora Brendstrup.

For alle andre er budskabet mindre bastant. ”Man skal sørge for at være sund på andre områder i sit liv, så vægtskålen tipper til den sunde side”, siger Thora Brendstrup.

Som natarbejder skal man ifølge Thora Brendstrup holde op med at ryge, dyrke mere motion og have så få nattevagter i træk og så lang restitutionstid bagefter som muligt. Det ved alt for få, mener søvnvejleder Michael Rasmussen:

”De gode råd er lige til at plukke. Men de kommer ikke i spil. Dårlig søvn er stadig tabuiseret”.

Foto: Carl Redhead
Foto: Carl Redhead
Vis mere

HELT NY FORSKNING: KROPPEN VÆNNER SIG ALDRIG TIL  NATARBEJDE

Har du nattevagter, skal du have så få i træk som muligt. Helt ny dansk forskning afliver myten om, at kroppen vænner sig til den omvendte døgnrytme.

Er det bedst at have 2,4 eller 7 nattevagter i træk? Mange vil sige syv, for så når kroppen at vænne sig til en anden døgnrytme. Men helt ny forskning viser det stik modsatte. Kroppen vænner sig ikke til natarbejde.

”Vi kan nu se, at døgnrytmen ikke helt tilpasser sig nattevagter. Selv efter syv nattevagter er døgnrytmen ikke fuldt tilpasset”, lyder konklusionen fra Marie Aarrebo Jensen, der står bag forskningsresultaterne i sin nyligt afsluttede ph.d-afhandling.

Hun har undersøgt de akutte effekter ved natarbejde hos 73 politifolk i forskningsprojektet ’Midt om natten’ - et samarbejde mellem Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Forskning viser i forvejen, at natarbejdere på sigt har øget risiko for diabetes, kræft og hjertekarlidelser. Inden det kommer så vidt, døjer natarbejdere desuden med akutte effekter som søvnunderskud. Forskerne bag ’Midt om natten’ havde en forventning om, at politifolkene ville sove bedre, jo flere nattevagter de havde i træk. Men:

”De sover en time kortere efter en nattevagt end efter en dagvagt, og det bliver de ved med, selv efter syv nattevagter i træk. De oparbejder altså et søvnunderskud”, siger Marie Aarrebo Jensen.

Forskerne har også målt natarbejdernes niveau af melatonin, kortisol og testosteron, som er de hormoner, der styrer døgnrytmen. Heller ikke her ser det godt ud.

”Ligesom deres søvn ikke tilpasser sig, tilpasser deres døgnrytme sig heller ikke efter syv nattevagter”, fortæller Marie Aarrebo Jensen.

De tre hormoner reagerer forskelligt på antallet af nattevagter i træk.

”Alting i vores krop kører op og ned. Alt fra vores temperatur til vores hormoner. Når vi holder os vågen om natten, vil nogle ting flytte sig og ryge ud af takt med andre”, forklarer professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der også har deltaget i forskningsprojektet.

Resultaterne bakkes op af anden forskning, der viser, at ældre trives dårligere med natarbejde end yngre.

”Man skulle tro, at hvis man har haft natarbejde i rigtig mange år, så har man efterhånden vænnet sig til det. Men vi kan se, at ældre klarer sig dårligere i natarbejde”, lyder det fra speciallæge i arbejdsmedicin Thora Brendstrup.

Forskerne kan stadig ikke sige præcis, hvor mange nattevagter i træk, der er bedst. Indtil videre har anbefalingen været 2-4. Det lyder i Marie Aarrebo Jensens ører stadig fornuftigt, for hendes forskning viser, at den sidste nattevagt er den værste. Derfor er en enkelt nattevagt ad gangen heller ikke at foretrække.

Få nattevagter i træk er dårligt nyt for de 270.000 danskere, der ifølge Danmarks Statistik har natarbejde. Ifølge søvnvejleder Michael Rasmussen fra Center for Stress & Trivsel ønsker natarbejdere som regel mange nattevagter i træk, fordi det giver flere fridage bagefter.

”Vi ved, at jo mere indflydelse, man som natarbejder har på sin egen vagtplan, jo bedre trives man. Men jo mere folk selv får lov at vælge, jo mere går de på kompromis med de lægelige anbefalinger, fordi de vælger det sociale før helbredet”, pointerer Michael Rasmussen.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Vis mere

OVERBLIK: DET FEJLER NATARBEJDERE

10-20% har så mange symptomer, at de kun er på skiftearbejde i få dage eller få uger. Deres krop og sind protesterer for kraftigt mod den ændrede døgnrytme. De forlader derfor hurtigt skiftearbejdet igen.

60% klager over søvnproblemer. Skiftearbejdere i nattevagter sover ca. 2 timer mindre end dagarbejdere. Den biologiske døgnrytme i kroppen gør det meget svært at sove længe om dagen.

70% klager over mangel på social tid. Det giver stress og slider på hjerte og kredsløb.

De fleste skiftearbejdere klager over problemer med fordøjelsen. Det skyldes formentlig, at fordøjelsesenzymerne er mest aktive om dagen. Det skyldes ikke nødvendigvis, at skiftearbejderne spiser forkert.

De fleste skiftearbejdere klager over øget træthed. Det skyldes bl.a. mangel på søvn. Træthed giver langsomhed og usikre bevægelser. Noget der ligner en let beruselse.

Foto: LARS BECH
Foto: LARS BECH
Vis mere

Desuden er disse helbredsproblemer hyppigere ved nat- og skifteholdsarbejde:

  • Psykiske problemer, fx stress, angst og nervøsitet.
  • Psykiske reaktioner, fx irritabilitet, rastløshed og tristhed.
  • Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave.
  • Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravide kvinder i fast natarbejde.
  • Mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdomme.
  • Risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigt natarbejde.
  • Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, fx diabetes.
  • Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde i forceret tempo eller med et højt præcisionskrav.

10-20% af skiftearbejderne klager ikke over noget. Man ved ikke, om det er fordi, de fortrænger deres helbredsproblemer, eller om de er rigtig gode til at tilpasse sig. Man ved heller ikke, om de får helbredsproblemer på længere sigt alligevel.

Kilde: Arbejdstilsynet.dk og Thora Brendstrup, speciallæge i arbejdsmedicin.

Foto: Morten Dueholm
Foto: Morten Dueholm
Vis mere

GUIDE: SÅDAN SNYDER DU KROPPEN TIL AT KLARE DET

Arbejde:

  • Hav så lidt fast natarbejde som muligt. Max. 2-4 nattevagter i træk.
  • Hav så langt interval som muligt mellem to vagter. Hav så lang friperiode som muligt -  mindst 1 almindelig fridag udover sovedagen.
  • Undgå lange nattevagter.
  • Rotér med uret. Kroppen kan lettere vænne sig til at arbejde i rækkefølgen dag, aften og nat end omvendt.
  • Vælg toholdsskift frem for treholdsskift (dag/nat eller dag/aften i stedet for dag/aften/nat).
  • Begræns de af nattens arbejdsopgaver, der kræver præcision.
  • Sov regelmæssigt og nok mellem hver nattevagt. Sov evt. 1-2 timer før, du tager på natarbejde
  • Anvend evt. solbriller om morgen, hvis der er sollys, når du går hjem. Lyset giver din hjerne besked om at være vågen og gør det sværere at sove, når du kommer hjem.
  • Lav faste vaner, når du skal sove. Gør det samme hver gang, du kommer hjem fra en nattevagt.
  • Sov i et værelse, hvor der er ro, mørke og behagelig temperatur. Sov i en god seng.
  • Undgå sovemedicin, da det kan forstyrre dit naturlige søvnmønster.
  • Tag et 20-30 min. uforstyrret hvil (powernap) i løbet af nattevagten. Aftal det med din chef først.

Kost:

  • Undgå store måltider lige før sovetid.
  • Spis lette og hyppige måltider, da maven har tendens til at gå i stå om natten.
  • Fasthold 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider pr. dag.
  • Spis sundt og varieret efter de almene kostråd (groft brød, grønt og frugt samt jævnligt fisk).
  • Drik mindst 1,5 liter vand i døgnet.
  • Undgå kaffe, te, cola og chokolade de sidste 3 timer før sovetid. Undgå kaffe, te, cola og chokolade efter klokken 04.00.
  • Spis helst inden klokken 02.00 om natten, så du undgår måltider mellem klokken 02.00 - 05.00.
  • Brug ikke alkohol. Det gør søvnen kortere, mere overfladisk og med flere opvågninger.

Motion:

  • Få frisk luft og motion. Det giver en bedre søvnkvalitet, du får det bedre fysisk og psykisk, og det styrker dine knogler, muskler, led, immunforsvar og hjerte.
  • Motion modvirker også stress og hjerte/karsygdomme.
  • Find den motionsform, som passer dig, og som du synes er sjov.
  • Tag cyklen til og fra arbejde, tag trappen i stedet for elevatoren, gåturer og havearbejde er også motion.

Socialt:

  • Vær med til at lægge din vagtplan, hvis du har mulighed for det.
  • Sig til familien hvor længe du skal sove, så de ikke forstyrrer.
  • Planlæg din fritid. Det giver overskud, når du kan nå noget sammen med familien og få lidt frisk luft, dyrke din hobby.
  • Fortæl venner og familie om din vagtplan i god tid, så du har mulighed for at deltage i arrangementer.

Kilde: Bispebjerg Hospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.