En række danskere lider af et for lavt niveau af D-vitamin. Ny forskning viser, at det ligger i vores gener.

Et lavt niveau af D-vitaminer hænger ikke kun sammen med, hvad vi spiser. Vores gener spiller også ind. Det viser ny dansk forskning.

Kroppen danner selv D-vitaminer i huden, når vi opholder os i solen. Og i løbet af sommeren kan vi dermed danne et lager af vitaminer, der varer i cirka tre måneder.

Men når vi kommer til vinterhalvåret, er solens stråler ikke stærke nok til, at D-vitamin kan dannes i huden. Derfor må danskerne fra oktober til marts dække behovet gennem kosten eller med kosttilskud...

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du får mere D-vitamin i vinterhalvåret. Guiden giver dig råd til, hvordan du selv kan gøre en forskel ved hjælp af enkle midler i hverdagen.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel om sundhed: Gener styrer D-vitaminer
  • GUIDE: Sådan får du flere D-vitaminer


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her. 


En række danskere lider af et for lavt niveau af D-vitamin. Ny forskning viser, at det ligger i vores gener.

Et lavt niveau af D-vitaminer hænger ikke kun sammen med, hvad vi spiser. Vores gener spiller også ind. Det viser ny dansk forskning.

Visse variationer af gener øger risikoen for at have et lavere D-vitaminniveau.

Og en berigende kost og kunstigt sollys har mindre effekt på nogle personer.

»Resultaterne viser, at personer, som er bærere af alle risiko-genvariationerne, har det laveste D-vitaminniveau i sensommeren, det største fald i D-vitaminniveau efter at have spist beriget brød og mælk hen over vinteren og den mindste stigning i D-vitaminniveau efter kunstig UVB-bestråling i forhold til bærere af færre eller ingen risiko-genvariationer,« forklarer forskeren bag den nye oplysninger, Ionna Nissen fra DTU Fødevareinstituttet.

Lager i kroppen

Tidligere studier har peget i retning af, at personer med lave koncentrationer af D-vitamin, også kaldet ‘solskins-vitaminet’, har en forøget risiko for både kræft og andre alvorlige sygdomme. Ionna Nissen håber, at man med den nye viden i fremtiden vil kunne identificere de personer, der har en øget risiko for at have for få D-vitaminer i blodet, for at kunne hjælpe dem.

Kroppen danner selv D-vitaminer i huden, når vi opholder os i solen. Og i løbet af sommeren kan vi dermed danne et lager af vitaminer, der varer i cirka tre måneder.

Men når vi kommer til vinterhalvåret, er solens stråler ikke stærke nok til, at D-vitamin kan dannes i huden. Derfor må danskerne fra oktober til marts dække behovet gennem kosten eller med kosttilskud.

Læge Jerk Langer
Læge Jerk Langer
Vis mere

Læge og foredragsholder Jerk Langer er enig i, at det er i generne, vi kan finde årsagen til modtageligheden af D-vitaminer.

»D-vitamin påvirker hver eneste af vores celler - nærmest ved at trykke på en kontakt i cellen. Men hos nogle fungerer celle-kontakterne ikke lige så effektivt af arvelige årsager. Nogle har kun brug for lidt D-vitamin, mens andre har brug for mere.« siger han.

Forebygger diabetes

D-vitamin kan også modvirke depression, styrke vores immunforsvar og forebygge type 1-diabetes.

Ifølge Jerk Langer skal gravide have fisk og sol for at få D-vitamin til at forebygge diabetes hos barnet.

Men det er særligt de ældre, der skal være opmærksomme på en eventuel mangel på D-vitamin.

»Vi oplever, at ældre er dårligere til at producere D-vitamin i huden, fordi stofskiftet i den ældede hud ikke er lige så effektivt som hos yngre,« siger læge Jerk Langer og påpeger vigtigheden af at spise fed fisk eller spise kosttilskud i form af vitaminer.

Han kommer samtidig med en lille tommelfingerregel.

»Når bogstavet R forekommer i månedens navn, skal man tænke på D-vitaminer,« siger lægen.

 

Der er mange forskellige måder at få sin daglige dosis D-vitamin på - også selvom ny forskning viser, at vores gener er med til at afgøre, hvor meget D-vitamin vi har brug for.
Der er mange forskellige måder at få sin daglige dosis D-vitamin på - også selvom ny forskning viser, at vores gener er med til at afgøre, hvor meget D-vitamin vi har brug for. Foto: Scanpix / Iris
Vis mere

 

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GUIDE: Sådan får du flere D-vitaminer

 

Husk nu at...

... KOMME UD I SOLEN
Fra maj til september giver solens stråler i de flestes tilfælde den nødvendige mængde D-vitamin. Fra oktober til marts skal man være opmærksom på andre indtag.

... SPISE FISK
Især fed fisk som laks, makrel, sild og helleflynder indeholder meget D-vitamin. Et stykke laks på 70g svarer til D-vitaminer i 3-4 multivitaminpiller. Hvis du ikke bryder dig om fisk, kan du spise særlige vitaminpiller med 35-30 mikrogram D-vitamin om dagen -
eller du kan overveje at tage fiskeolie-kapsler.