Et nyt studie underbygger teorien om, at flere typer medicin, som kan handles i håndkøb, svækker hjernen permanent.

Allergi, hoste, diarré og mavesyre. Det er nogle af de symptomer, vi behandler med håndkøbsmedicin. Desværre har de typer medicin også en negativ effekt på hjerneaktiviteten, som ser ud til at øge risikoen for demens hos ældre.

Det viser et nyt studie fra Indiana University School of Medicine, hvor man blandt andet ved hjernescanninger har undersøgt, hvordan medicinen fysisk påvirker hjernen.

Årsagen er, at de typer medicin alle har det, man kalder ’antikolinerg’ virkning. Det betyder, at medicinen blokerer for et signalstof, der ellers normalt vil overføre elektriske impulser mellem nerveceller.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvilke typer af præparater, du bør undgå, for at mindske risikoen for påvirkning af din hjerne, som i værste fald kan føre til udvikling af demens ...
Det får du:

  • Artikel om skrumpehjerne: Medicin kan give demens
  • Oversigt: Håndkøbsmedicin påvirker hjernen
  • Grafisk kurve: Prognose for antallet af demente i Danmark frem til 2040
  • Fakta: Hjernens fjender, sygdomme og sundhed

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Et nyt studie underbygger teorien om, at flere typer medicin, som kan handles i håndkøb, svækker hjernen permanent.

Allergi, hoste, diarré og mavesyre. Det er nogle af de symptomer, som kan behandles med håndkøbsmedicin. Desværre har de typer medicin også en negativ effekt på hjerneaktiviteten, som ser ud til at øge risikoen for demens hos ældre.

Det viser et nyt studie fra Indiana University School of Medicine, hvor man blandt andet ved hjernescanninger har undersøgt, hvordan medicinen fysisk påvirker hjernen.

Årsagen er, at de typer medicin alle har det, man kalder ’antikolinerg’ virkning. Det betyder, at medicinen blokerer for et signalstof, der ellers normalt vil overføre elektriske impulser mellem nerveceller.

Hukommelsen svigter

»Men ved flere demenssygdomme er det netop signalstoffet acetylkolin, man mangler, og som gør at hukommelsen svigter. Derfor vil personer, der tager antikolinerg medicin opleve, at det påvirker hjernen negativt,« siger Steen Hasselbalch, overlæge og professor i demenssygdomme på Nationalt Videnscenter for Demens.

Men spørgsmålet er, om signalstoffet kun blokeres eller om medicinen ødelægger det helt. Altså om hjernen kun påvirkes, mens man tager medicinen, eller om der sker en varig ændring i hjernen.

»Og her tyder det nye studie på, at det er en varig ændring, da man på hjernescanninger kan se samme ændring, som når man scanner en hjerne med demens,« siger han.

I studiet scannede forskergruppen hjernen på 451 personer med en gennemsnitalder på 73 år, hvor 60 af dem tog mindst et medikament, der har moderat eller høj antikolinerg effekt.Og her så man en klar sammenhæng mellem medicinen og lavere hjerneaktivitet samt et større svind i hjerneceller.

Det er især ældre, der skal være forsigtige med medicinen.

»Alle kan få bivirkninger af præparaterne, men det er klart, at når man bliver ældre er ens mængde af signalstoffer allerede reduceret, så derfor får man lettere bivirkninger,« siger Steen Hasselbalch, der efter at have set det nye studie maner til forsigtighed.

»Vi skal virkelig passe på, hvad vi giver vores ældre borgere,« siger han.

Det samme mener forskergruppen bag studiet:

»I betragtning af al den forskning, der forelægger, bør læger overveje alternativer til antikolinerg medicin, når det drejer sig om ældre patienter,« siger Dr. Shannon Risacher ifølge CNN.

Udover håndkøbsmedicin mod allergi, hoste, diarré og mavesyre, har også receptpligtig medicin mod f.eks. depression, inkontinens og Parkinson en antikolinerg virkning.

På Institut for Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen har man allerede fokus på medicin med antikolinerg effekt. Her har man blandt udarbejdet en ’rød, gul grøn-liste” over risikopræparater, der bør undgås til ældre, fordi de svækker funktionsevnen.

»Der påpeger vi, hvilken medicin man skal være særlig opmærksom på, når man gennemgår ældres medicin,« siger afdelingslæge og konstitueret leder i Sundhedsstyrelsen Marlene Øhrberg Krag.

Til gengæld tænker hun, det er svært at forlange, at forbrugeren selv har styr på, hvilken type håndkøbsmedicin, man skal være opmærksom på.

»Men vi opfordrer til, at man altid læser om bivirkningerne på indlægssedlen,« siger hun.

Negativ effekt på hjernen

Og så påpeger hun, at meget af det håndkøbsmedicin, man kan få med antikolinerg virkning f.eks. allergimedicin, oftest kun tages i en kortere periode. Studier viser nemlig, at det kun er ved længervarende brug, at medicinen har en negativ effekt på hjernen.

Præcis hvor længe, man skal tage medicinen, før det har den negative effekt på hjernen, forsøgte et studie på Indiana University Center for Aging Research i 2013 at besvare. Hvis man tager medicin med en stærk antikolinerg effekt, kan det svække hjerneaktiviteten allerede efter to måneder. Hvis medicinen har en lavere antikolinerg effekt kan sammenhængen først ses efter tre måneder.