Meget snart kan lægerne behandle og opdage tarmkræft langt tidligere, end de kan i dag. Det fortæller førende danske forskere, der i et nyt forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan man ved hjælp af en simpel blodprøve kan afsløre kræften.

Det er professor og overlæge på Gastroenheden ved Hvidovre Hospital Hans Jørgen Nielsen, der bl.a. står bag de nye resultater, der giver håb for tusindvis af danskere, der hvert år får diagnosen tarmkræft.

Ifølge ham vil metoden potentielt kunne redde rigtig mange menneskeliv:

»Meget tyder på, at vi med blodprøver kan opdage forskellige former for kræft med vores metode. I et af vores projekter tog vi blodprøver fra personer med symptomer på tarmkræft, som efterfølgende viste sig at have en helt anden kræftsygdom. Vores analyser viste, at vi med lige så stor sikkerhed kunne have fundet dem med en blodprøve,« siger Hans Jørgen Nielsen til BT.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om hvordan danske forskere, er i gang med at udvikle en ny, revolutionerende metode til at afsløre tarmkræft.

Det får du:

  • Artiklen' Blodprøve kan afsløre om du har tramkræft'
  • Fakta: Screening
  • Symptomer på tarmkræft
  • Fakta: Tarmkræft i tal

Danske forskere er lige nu i gang med at udvikle en ny, revolutionerende metode til at afsløre tarmkræft

Meget snart kan lægerne behandle og opdage tarmkræft langt tidligere, end de kan i dag. Det fortæller førende danske forskere, der i et nyt forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan man ved hjælp af en simpel blodprøve kan afsløre kræften.

Det er professor og overlæge på Gastroenheden ved Hvidovre Hospital Hans Jørgen Nielsen, der bl.a. står bag de nye resultater, der giver håb for tusindvis af danskere, der hvert år får diagnosen tarmkræft.

Ifølge ham vil metoden potentielt kunne redde rigtig mange menneskeliv:

»Meget tyder på, at vi med blodprøver kan opdage forskellige former for kræft med vores metode. I et af vores projekter tog vi blodprøver fra personer med symptomer på tarmkræft, som efterfølgende viste sig at have en helt anden kræftsygdom. Vores analyser viste, at vi med lige så stor sikkerhed kunne have fundet dem med en blodprøve,« siger Hans Jørgen Nielsen til BT.

Screeningsprogram

I forskningsprojektet vil de danske forskere undersøge 30.000 danskere tre gange i de kommende fire år for at finde ud af, hvor tidligt man kan opdage kræft ved hjælp af en blodprøve.

Metoden vil samtidig vise, hvem der alligevel udvikler kræft, selvom en afføringsprøve tidligere var negativ.

Som det ser ud i dag, er det ikke alle tilfælde, der bliver opdaget ved hjælp af den eksisterende screeningsprøve. Faktisk er det, sammenholdt med deltagelsesprocenten i screeningsprogrammet på 64 pct., ’kun’ 48 pct. af tarmkræft-tilfældene blandt danskere mellem 50 og 74 år, som bliver opdaget.

Derfor vil en blodprøve til at opdage kræften med være et godt alternativ eller supplement til en afføringsprøve.

»Konsekvenserne er forhåbentlig at blodprøver kan få flere til at deltage i screening, og vi kan være mere sikre på at finde de personer, som har tarmkræft eller forstadier, og derved spare mange mennesker, som deltager i screening for tarmkræft for den belastning, det er at skulle gennemgå koloskopi (tarmundersøgelse, red.),« siger Hans Jørgen Nielsen.

Dna-stykker

Ved hjælp af den nye metode kan lægerne opdage nogle markører for tarmkræft i blodet.

Markørerne er en kombination og et mønster i koncentrationerne af forskellige proteiner og dna-stykker.

Når forskerne analyserer en blodprøve og finder disse kombinationer og mønstre af de forskellige proteiner og dna-stykker, kan de med stor sikkerhed sige, om personen har tarmkræft eller ej.

For at udvikle deres analysemodel har forskerne indsamlet blodprøver fra 12.000 personer, som havde høj risiko for at blive diagnosticeret med tarmkræft.

Hans Jørgen Nielsen spår, at metoden om 10 år vil kunne bruges på alle former for kræft.

Andre kræftformer

I forskningsprojektet har forskerne således allerede fundet 177 personer, der ikke havde tarmkræft, men andre typer kræft.

Hos Kræftens Bekæmpelse glæder man sig over de nye forskningsresultater:

»Det er en metode, som vi forventer os meget af. Hvis man kan få den specifik nok, vil det være en utrolig lettelse for mange patienter fremfor at skulle afgive afføringsprøver, der for nogle kan virke besværligt. Det er absolut spændende og rart at se, når der er tegn på fremskridt, der løser noget af gåden om kræft,« siger lægefaglig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse Hans Storm.

Tarmkræft er i dag den tredjehyppigst forekommende kræftform herhjemme.

Symptomer på tarmkræft

  • Blod i afføringen eller sort afføring. Hvis blødningen sidder langt oppe i tarmen, farver den afføringen sort, inden den kommer ud.
  • Ændrede afføringsvaner, som varer mere end nogle få uger og under én måned. F. eks. hvis man pludselig får vekslende diarré eller forstoppelse, uden at der er nogen yderligere forklaring.
  • Smerter ved afføring eller problemer med at tømme tarmen.
  • Bøvl med maven kan også være tegn på tarmkræft, hvis det har stået på i mere end fire uger.
  • Blodtab, vægttab eller feber, som ikke kan forklares med en infektion.
  • Bemærk: Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men gå til lægen, hvis du er i tvivl.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse