Selen – et mineral, der findes i vores fødevarer – har vist sig måske at kunne forebygge udviklingen af aggressiv prostatakræft. Svaret findes måske i forskernes ’tånegle-arkiv’.
Mænd med et lavt selen-indhold i blodet har risiko for at udvikle aggressiv prostata-kræft. Det betyder, at mineralet måske kan være med til at forebygge den hyppigste kræftsygdom herhjemme blandt mænd, forudser forskere i Kræftens Bekæmpelse, der netop har afsluttet et studie om mineralets effekt.
Mineralet, der især findes i fisk, nødder og frø, har lige siden begyndelsen af 1990’erne haft forskernes bevågenhed både herhjemme og i udlandet. Og med den nye forskning fra Kræftens Bekæmpelse er det nu igen kommet i søgelyset i kampen for at kurere aggressiv prostatakræft.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om sammenhængen mellem mellem kost og kræft. Læs også om det vigtige næringsstof selen, der ikke kun beskytter mod kræft, men også gavner en lang række andre processer i kroppen.
Du får:
- Artikel: Ny dansk forskning - Mineralet selen skal løse kræftgåden
- Fakta: Selen
- Fakta: Prostatakræft
- Guide: Vitaminer og mineraler
- Guide: Derfor er selen godt for dig
Selen – et mineral, der findes i vores fødevarer – har vist sig måske at kunne forebygge udviklingen af aggressiv prostatakræft. Svaret findes måske i forskernes ’tånegle-arkiv’.
Mænd med et lavt selen-indhold i blodet har risiko for at udvikle aggressiv prostata-kræft. Det betyder, at mineralet måske kan være med til at forebygge den hyppigste kræftsygdom herhjemme blandt mænd, forudser forskere i Kræftens Bekæmpelse, der netop har afsluttet et studie om mineralets effekt.
Mineralet, der især findes i fisk, nødder og frø, har lige siden begyndelsen af 1990’erne haft forskernes bevågenhed både herhjemme og i udlandet. Og med den nye forskning fra Kræftens Bekæmpelse er det nu igen kommet i søgelyset i kampen for at kurere aggressiv prostatakræft. Det fortæller forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland, der forsker i sammenhængen mellem kost og kræft.
»Mange lever med prostatakræft, men for nogle udvikler det sig til en meget aggressiv form, og for den gruppe af mænd er det vigtigt, at vi kan forebygge, så sygdommen ikke kan sprede sig. I vores forskning kan vi se, at selen kan beskytte mænd mod at få den aggressive form for kræft,« siger hun.
Blodprøver fra 1.568 mænd
I det konkrete studie har forskerne analyseret blodprøver fra 1.568 danske mænd med og uden prostatakræft. Konklusionen var dog ikke nær så entydig, som forskerne kunne have ønsket sig. For selvom forskningen tyder på, at lave selen-niveauer i blodet kan øge risikoen for at udvikle prostatakræft, viser studiet, at også mænd med høje selen-niveauer kan risikere at udvikle sygdommen. Dermed er der fortsat behov for forskning for at finde hoved og hale i, hvem der vil have gavn af mineralet, og i hvor høje doser. Forebyggelsen er nemlig ekstrem vigtig i kampen mod sygdommen, fastslår Anne Tjønneland:
»Vi ved, at Danmark har lave niveauer af selen i maden, fordi jorden, den bliver dyrket i, ikke indeholder lige så høje niveauer som i andre lande. Derfor er det særlig vigtigt, at vi sikrer, at danske mænd får tilstrækkelige mængder selen,« siger Anne Tjønneland og henviser til, at man i Finland har tilsat selen i jorden for at hæve befolkningens generelle niveau.
»Det kunne vi også gøre i Danmark, men det kræver mere dokumentation for at kunne sige, om det gavner. Men vi har selvfølgelig – på baggrund af tidligere forskning – en hypotese om, at mineralet har en effekt i forbindelse med prostatakræft,« siger Anne Tjønneland.
Måler selenindhold i tånegle
Næste skridt på vejen til at kunne afgøre, hvor meget man skal indtage, hvis man vil forebygge den aggressive sygdom, er et projekt, hvor forskerne i Kræftens Bekæmpelse i stedet for at måle niveauet af selen i blodet – hvor skørt det end måtte lyde – måler indholdet af selen i mændenes tånegle.
»Der findes allerede tre studier i verden – et hollandsk og to amerikanske – som viser, at man kan påvise en helt anderledes klar sammenhæng mellem selen-niveauet og risikoen for at udvikle prostatakræft, fordi det ikke på samme måde er påvirket af den mad, man lige har indtaget, men i højere grad afspejler selen-indtaget over en længere periode,« siger forskningslederen.
Hun forklarer, at man i 1993-1997, da den første dataindsamling blev påbegyndt, indsamlede over 57.000 tånegle, som siden dengang har ligget i Kræftens Bekæmpelses arkiv. Først nu er de så klar til at blive ’taget i brug’.
»På det tidspunkt var det raske mænd, og så har en del af dem udviklet prostatakræft. Så nu kan vi gå tilbage og hive deres negleklip frem og se, om de har lave niveauer af selen i forhold til dem, der ikke har udviklet kræft,« siger Anne Tjønneland, der håber på at kunne finde en »klar sammenhæng« for dermed at kunne forebygge dødsfald blandt de omkring 4.400 danske mænd, der hvert år får konstateret sygdommen herhjemme.
Guide: Vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler er næringsstoffer, som er nødvendige for, at kroppen kan fungere, og vi ikke bliver syge.
Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen ikke selv kan danne. Derfor skal vitaminerne tilføres via maden. For de fleste af os er der tilstrækkeligt med vitaminer i den kost, vi spiser, men for nogle kan det være nødvendigt at tage et tilskud. Vitaminer kan ikke erstatte eller mindske indtagelsen af mad – hvor mange vitaminer du har brug for, varierer for de enkelte vitaminer.
Mineraler er grundstoffer, som kroppen også skal have tilført med maden. De hjælper enten vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen til for eksempel knogler og tænder. Men de kan også have andre funktioner, som for eksempel at kunne regulere nervesystemet eller kroppens væske- og saltbalance.
Vigtige mineraler – foruden selen – tæller f.eks. kalk, jod, jern, magnesium, fosfor og zink.
Vitaminer mod kræft
A-vitamin: Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at kræftpatienter har gavn af kosttilskud med A-vitamin, og hvis man er ryger, bør man direkte undgå tilskud. Det skyldes, at tilskud med beta-karoten i forsøg har vist sig at øge risikoen for lungekræft. Samtidig kan det nedsætte effekten af strålebehandling.
C-vitamin: C-vitamin har ikke nogen kræfthæmmende effekt, uanset om det gives i pilleform eller via indsprøjtninger. Det konkluderede en rapport, der udkom i 2015. Der forskes dog stadig i en mulig effekt af C-vitamin hos kræftpatienter – f.eks. er der igangsat et forsøg på Herlev Hospital, hvor 80 mænd med prostatakræft med spredning skal modtage indsprøjtninger med C-vitamin gennem 12-20 uger.
D-vitamin: Der er ikke noget entydigt svar på, om for lidt D-vitamin øger risikoen for at udvikle kræft. Nogle undersøgelser har f.eks. vist, at personer med lave niveauer af D-vitamin i blodet har højere risiko for at udvikle kræft – særligt i tarmene. Omvendt har andre undersøgelser vist, at tilskud med D-vitamin ikke nedsætter risikoen.
Den øgede risiko, man har for at udvikle kræft, fordi man spiser usundt eller ikke dyrker motion, kan man ikke modvirke med et D-vitamin tilskud.
E-vitamin: Nogle forskere frygter, at høje indtag af kosttilskud med E-vitamin kan give en øget kræftrisiko. Lad derfor være med at tage tilskud af E-vitamin uden at have konsulteret din læge først.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.
