Forskerne har fundet en ny metode, der meget præcist kan måle, om rygere og eks-rygere har en høj risiko for at udvikle lungekræft. Måske du skal tage testen?
Man har opdaget, at der er en direkte sammenhæng mellem en bestemt skade på dna’et og risikoen for lungekræft. Godt 4.000 danskere rammes hvert år af lungekræft. Det svarer til hver 10. ryger. Under halvdelen af de mennesker, der får en diagnose, er i live efter et år, men overlevelsen er meget bedre, hvis sygdommen opdages i et tidligt stadium.
»Derfor vil vi rigtig gerne være hurtigere til at finde de rygere, der har en høj risiko, så vi kan hjælpe dem. Chancen for at kurere folk for lungekræft er højere, hvis man finder dem i tide,« siger Stig Bojesen, der er professor og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs om den nye danske forskning. Rygere og eks-rygeres risiko for lungekræft kan måles langt mere præcist end tidligere.
Det får du:
- Artiklen ' Blodprøve kan redde rygere og tidligere rygere fra lungekræft'
- Woxpop: Vil du tage en lungekræft-test?
- Grafik: Hvor mange får kræft
Forskerne har fundet en ny metode, der meget præcist kan måle, om rygere og eks-rygere har en høj risiko for at udvikle lungekræft.
Man har opdaget, at der er en direkte sammenhæng mellem en bestemt skade på dna’et og risikoen for lungekræft. Godt 4.000 danskere rammes hvert år af lungekræft. Det svarer til hver 10. ryger. Under halvdelen af de mennesker, der får en diagnose, er i live efter et år, men overlevelsen er meget bedre, hvis sygdommen opdages i et tidligt stadium.
Den nye viden kan hjælpe med at nedbringe dødeligheden inden for lungekræft, siger professor og overlæge Stig Bojesen fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
»Derfor vil vi rigtig gerne være hurtigere til at finde de rygere, der har en høj risiko, så vi kan hjælpe dem. Chancen for at kurere folk for lungekræft er højere, hvis man finder dem i tide,« siger Stig Bojesen.
En ændring i genet
Han har sammen med forskere fra Bristol University i England opdaget, at en bestemt ændring i genet er en meget præcis markør for, hvor stor risiko man har for at få lungekræft. Skaden på dna’et har at gøre med en biokemisk proces, der tænder og slukker for gener. I fagsprog kaldes den for dna-methylering. Jo lavere methyleringsgrad, des højere er risikoen for lungekræft.
»Ved at tage en blodprøve kan vi aflæse methyleringsgraden i dna fra blodprøven. Dermed kan vi komme med et mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan ud fra de metoder, der bruges i dag. Det betyder, at vi vil kunne målrette lungecancer-screening mod de rygere og tidligere rygere, der reelt har meget høj risiko,« siger Stig Bojesen.
Man skal dog ikke forvente, at man kan gå ned til sin læge allerede på mandag og få taget testen. Så hurtigt går det ikke.
»Når rygerne holder op med at ryge, kan de i dag ikke få at vide, hvor høj deres risiko er. Kun at den nok er højere end for befolkningen som helhed. Det svar kan vi snart give dem. Måske inden for tre år,« siger han.
Blodprøven er en objektiv og neutral målemetode, som er langt bedre end de spørgeskemaundersøgelser, man bruger i dag. Hvis man på den måde kan indsnævre risikogruppen, er meget vundet. Viser det sig, at man har en høj risiko for at udvikle lungekræft, vil lægerne i fremtiden kunne anbefale en CT-scanning.
Komme i mål med rygestoppet
Hos Kræftens Bekæmpelse ønsker man sig først og fremmest færre rygere i kampen mod lungekræft:
»Storrygere ved godt, at de er i en risikogruppe. Det er ikke nok, at man ved, at man skal holde op med at ryge. Man skal også vide hvordan. Det er vigtigt, at folk kommer i mål med deres rygestop. Mange holder op og begynder igen mange gange,« siger Niels Them Kjær, som er projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse.
Han mener, at Stig Bojesens opdagelse bare giver folk en ekstra fortælling om noget, de egentlig godt ved i forvejen.
»Som jeg ser det, gælder det om at få storrygerne til at kvitte smøgerne på en effektiv måde. Det bedste vi kan gøre, er fortsat at hjælpe folk til at holde op,« siger han.
Han frygter lidt, at den nye metode kan give nogle storrygere en falsk tryghed. Hvis de har en lav risiko for at udvikle lungekræft, fortsætter de med at ryge uden at tage hensyn til, at rygning ikke kun øger risikoen for kræft, men også andre sygdomme som blodpropper og kol.
Hvor mange får kræft?
Hvert år får ca. 35.000 danskere kræft. De fem hyppigste kræftformer i Danmark:
Woxpop: Vil du tage en lungekræft-test?
BT gik på gaden for at høre fem rygere, om de kunne finde på at benytte sig af en test, der viser, om de er disponeret for lungekræft.
Jeppe Christensen, 23 år, markeds-økonom, København
»Nu er jeg kun weekend-ryger, men jeg tror egentlig, at jeg vil tage testen. Det ville jo være godt at vide.«
»Jeg er også ret sikker på, at det ville motivere mig til at stoppe helt, hvis det viste sig, at jeg var i farezonen.«
Sophia Weihe, 19 år, studerende, København
»Jeg ville helt sikkert tage testen. Det ville jo være rart at finde ud af, om man bør stoppe med at ryge.«
»Tænker ikke, at det er bedre at leve i uvidenhed. Det bedste er at få det gjort, så man kan stoppe.«
Jon Bjarni Hjartarson, 35 år, fotograf, København
»Det tror jeg ikke. For rygning handler ikke kun om lungekræft, man kan jo også få kol. Så skulle man få at vide, at man ikke er disponeret, så tager den jo ikke højde for alle de andre følgesygdomme, der er ved rygning.«
»Det er muligt, at det ville give motivation til at stoppe, men jeg vil egentlig hellere leve i lykkelig uvidenhed.«
Jørgen Schou Ludvigsen, 50 år, frisør, København
»Ja, det ville jeg helt sikkert. Om det ville kunne få mig til at stoppe, hvis det viser sig, at jeg er disponeret til at få lungekræft, ved jeg ikke.«
»Jeg elsker at ryge og har gjort det i 30 år, så jeg vil have svært ved at stoppe.«
Pavlos Alexandridris, 27 år, ingeniør, København
»Ja, hvorfor ikke? Jeg er sikker på, at det ville hjælpe mig med at stoppe, nu hvor jeg har røget i seks år.«
»Kan ikke se et eneste argument for ikke at gøre det, hvis det bliver muligt.«
